26. marts

Ufattelig træthed på højeste plan.
= aktivitet på allerlaveste niveau
= en yderst smadret Malou med tunge øjenlåg.

Tja, det siger vidst det hele.
Oveni al for meget stress, travlhed og thingstodo til de næste seks år, bliver man altså tirsdag den seksogherrenstyvende marts angrebet at titusind små mænd bevæbnet med søvn til øjenkrogene. ARH!
For hulan da også.

Der er snart Frame (læs: kopi af Oscarfesten i efterskoleformat), og jeg har siden skoleåret startede glæææædet mig sådan til at lave en film. Og med snart mener jeg om toogenhalv uge. Hvilken sådan cirka sætter mig i en ret problematisk tidssituation. Burde være i gang nu: burde faktisk ikke engang sidde her og spilde min tid på intetsigende blogindlæg som tydeligt afspejler samdrethed. Burde allerede springe firspring med kamera i den ene hånd og computermus i den anden. Ja tak! Og hvad sker der så: Malou får tre ideer. Kan hun vælge? Nej. Selvfølgelig kan hun ikke det.
Det ville jo også være mærkværdigt.

Må igang. Må igang. VIL igang.

En anden voldsom stressfaktor som langsomt (ahøm) er begyndt at vælte ind over mit stakkels hoved er eksamensnervøsiteten. Det er jo for dævlan lige om lidt!

Kære Gud: sæt lige tiden på standby. Bare lige en uge eller to.