17. juni

Hvis det at kalde en flødebolle en negerbolle er grænseoverskridende burde jeg begrave mig selv i skam. Har seriøst stået og heilet næsten nonstop i fire timer. Frivilligt. Og med dertilhørende, voldsomt racistiske tilråd. Forhelvede hvor havde jeg det dårligt bagefter.
For lige at komme med lidt baggrundshistorie, inden I flegner fuldstændig af forbløffelse og skuffelse og andet bævl: jeg er ikke sprunget ud i skabet som glubende nynazist. Jeg har bare haft en ret skummel debut som statist på ægte spillefilm. (Og helt ærligt: hvem siger nej til at være med i ægte Zentropa film med krummefar på rollelisten? Nej, det sagde jeg jo. Og slet ikke når det inkluderer gratis Digestivekiks ad libitum).
Nu får jeg jo sikkert tredive tatoverede skineads på nakken (i den allermest bogstavelige forstand), hvis jeg røber for meget. Så det vil jeg lade være med.
Men i hvert fald kom jeg i fuld nazi mundering: gul, borgerligt og med tyske fletninger som en anden Heidi – ikke at jeg kan se ideen i det. Ved ikke helt hvad de havde tænkt sig med de fletninger. I hvert fald ikke overvældende skræmmende og hardcore. Lignede mest af alt en yderst højreorienteret bondepige, hvis forældre havde fået den ide, at hun skulle deltage i de der nazi møder mellem synkronsvømning og blokfløjte.
I hvert fald kom jeg helt op på forreste række fordi ”dig der med de lyse fletninger: dig kan vi godt bruge”, ved siden af ligeså tysk skoledrengs udklædte Mads, hvor vi så skulle gå bananas og give den hele armen som papegøjer. Bvdr. Kunne næsten ikke få mig selv til at råbe sådan nogle ting. Ufattelig ubehageligt, også selvom jeg havde sat ’det er bare for sjov’ på voldsom høj repeat i min hjerne. Håber et eller andet sted ikke, at nogle af de adskillige gange, hvor jeg havde kamera direkte oppe i fjæset, kommer med. Ikke kun fordi det ville være ualmindelig pinligt at se sig selv som skrigende, heilende, kampråbshujende og racistisk nynazist på skærmen, men også fordi jeg stadig ikke ser ideen med lillepigefletninger i midten af tatoveringer og sved og øl.
Og så alligevel. Jeg har været med i en film med krummefar. Det kan nok alligevel give en god bunke streetcredit.

For lige at begrunde mine skummelt fraværende blogindlæg: Jeg har ret travlt med at nyde den sidste tid OG gå til eksamen. Kompliceret kombi som ikke efterlader meget fritid.

Malou