19. juni

Hvis ord kunne beskrive hvor lykkelig jeg er lige nu, ville jeg gentage det så mange gange, at folk ville få fip af mig: JEG ER FÆRDIG MED MINE EKSAMENER! For dælen hvor er det skønt. Har så meget energi i kroppen, at jeg uden besvær ville være i stand til at løbe rundt om skolen mindst tredive gange i træk. Hvor er det helt fantastisk utroligt, at det er overstået. (Lad mig lige understrege, bare for at være sikker på, at I fik den med: er ualmindelig glad lige nu)

Og hvordan fejrer man så det (mens man samtidig fejre Annas gårdagsfødselsdag.. slet slet ikke tillykke til DIG!)? Tjo, man går - med tryk på går, en tur en til Svendborg sammen med Anna, spiser kæmpeis og går på genbrugsrov efter onsdagshatte. og hold da op for en grim daimkasket. har aldrig set noget lignende.

However, nu kan man finally, langt om længe, endelig og alt lignende, nyde den sidste tid uden hele tiden at have dårlig samvittighed over ike at sidde med næsetip begravet i bog og krampeagtige smerte i håndleddene grundet aaaalt for mange notater. (tror ærligt talt aldrig, at jeg har haft så meget ubrugelig viden ophobet in meine hoved på én gang. well, jo, det har jeg nok. Men det overrasket nok ikke ligefrem så mange. Whatever)

Har forresten absurd svært ved at tolerere, at der kun er en uge tilbage. Hver eneste gang man sidder og hygger sig med de andre, i det allergo'este fællesskabshyggehumør flyver den der irriterende bombetanke henover hovedet på én og ødelægger det hele. 'Tænk nu, hvis det her er sidste gang jeg ligger med hovedet nedad på fodboldbanebakken sammen med Jane'. Magen til stemningsknuser. Det er kraftpetervæltende ikke fair! ARH!!

Må dulme smerterne med kanelboller.

-Malou