12. november

Så er det da vist efterhånden ved at være længe siden sidst, hva?
Jeg vil så lige vove at påstå, at jeg er lovligt undskyldt. Jeg fløj rundt fra morgen til aften hele sidste uge. Ja, det gjorde vi faktisk allesammen. Teaterugen var virkelig fantastisk, men alligevel ret travl. Dog ikke helt stresset nok til at slå os ud. Det sjove ved det hele tog ligesom overhånd, og man glemte (eller ignorerede) helt at man var træt helt indtil klokken alt for sent om aftenen, når man endelig lagde hovedet på puden. Tror aldrig nogensinde jeg har haft så nemt ved at falde i søvn. Plejer for det meste at ligge vågen i aaaalt for lang tid med tusindvis af mærkelige og mindre mærkelige tanker flyvende gennem mit hovede i et stort rodet mylder. .. Og nu løber jeg igen ud i et meget dybt sidespor. Fy Malou.

Tilbage til teaterugen. Sidst jeg skrev var det mandag, og af frygt for at nogle, som helst ikke skulle vide for meget om vores yderst fantasifulde stykke (ahøm, mine forældre, ahøm), skulle have mulighed for at opsnappe noget som helst, undlod jeg at skrive noget som helst ned i detaljer. I stedet kommer historien her, sådan ridset op i grove træk:

Okay, vi har to unge hovedpersoner, en dreng og en pige (næææh, virkelig?). De møder gamle dr. Mabuse, som ejer en mindst ligeså gammel videobutik. Han fortæller dem, at filmens ånd er i fare, fordi en ond mand forsøger at stjæle samtlige films plot. De skal derfor finde dem før han gør det (hvad han glemmer at tilføje er, at han selv er skurken som bærer frygteligt meget nag over at være blevet glemt som den fremragende radiovært han engang var, før tv'et blev en normal ting i vores hverdag.
De to unge begiver sig i god tro ned i hans ufatteligt dybe kælder, hvor de støder på filmgenre efter filmgenre.
Da de mod slutningen vender tilbage til Mabuse med alle plotsene (?) afslører han sit sande jeg (dumdumdumduuum) og kaster dem tilbage i sin mørke kælder, hvor alle filmene nu er blandet sammen, fuldstændig hulter til bulter. Sammen med nogle af de allermest kendte filmstjerner ender de dog med at redde dagen, filmens ånd og resten af verdenen. Hvor belejligt, egentlig. Ej, pjat. Det var virkelig det allerbedste stykke nogensinde. Som i NOGENSINDE!

Var selv på låååååfescenen som Bridget Jones i fuld mundering - ja, det vil så sige netstrømper, høje laksko samt kaninhale + ører. Meget yndigt. Eller.. hvad det nu kaldes. I hvert fald var det hamrende, og jeg gentager helt EKSTREMT koldt, da vi i onsdags var på stranden for at filme vores 'Hollywood Hotel' intro. (En pudsig version af Paradise Hotel). Forestil jer et fuldstændig bare ben (for ben er altså så godt som nøgne i netstrømper) og bare arme i rivende blæsevejr og bidende kulde. I NOVEMBER!! (!) Grraaah. Det var isnende. Men vi overlevede da, allesammen. Og resultatet blev faktisk rigtig godt, takket være medieholdet som arbejdede på fulde drøn i dagene lige op til premieren (første, eneste, sidste) lørdag aften. Det kan selvfølgelig diskuteres hvor eksotisk der ser ud på en dansk sandstrand med alt hvad der ellers hører til af tang, sten og anden godt. Men effekten var fed, og sammen med vores alt for nice videodagbøger i midten af scenen gav det et udmærket billede af, at vi jo er en medieefterskole. Ja, vi er lidt kreative, os piger.
Uhu, kan stadig grine uhæmmet af de videodagbøger. De var virkelig bare klasse. Replikker som 'Hun er den eneste der forstår hvordan det er at være en kendt sexbombe', 'Pamelas ego er jo på størrelse med hendes bryster' og 'Altså, der er bare ingen her på mit niveau', er bare som skabt til at udløse grineflip. (Eller måske skulle man have været der. Skal ikke kunne sige det. Jeg eeeelsker dem i hvert fald).
Og som Egon! Åha, jeg nød virkelig at spille Egon. Brugte de underligste bandeord uden folk fandt mig specielt mærkværdig. Selvom det var lidt svært at lade være med at flække af grin da en skælvende Shorty blev hejst ned fra loftet iført rigtig mange puder og jordmodertaske. (Ja, hun var så Keld, til de halvlangsomme).
Fik endda lov til at åbne pengeskabet (inklusiv yderst kraftig atombombe) op!

Nå, men nok om mig. Glæder mig virkelig som et lille barn til at se videoen. Er så glad for, at det blev optaget. Kan næsten ikke vente med at se det hele i en lang køre, med stumfilm, western, fantasy, love og gys. Hele molivitten. Det bliver skønt at se det hele rigtigt. Så kan man sikkert også bedre huske hvor herligt det var at spille. Og hvor højt oppe man fløj da det var 'overstået' (overstået er i virkeligheden et helt vildt forkert ord, da teaterugen ikke ligefrem var noget jeg ønskede 'overstået'). Tror aldrig jeg har oplevet så dejlig en stemning, som da Laura begyndte at synge Dirty Dancing sangen. Alle var glade, jeg selv var fuldstændig oppe og køre. Kan ikke sige det nok: DET VAR BARE SÅ OVERDREVENT FEDT!
Så. Med streg under. Tyk streg.
Når man tænker over det, nu, er det faktisk vildt underligt at ugen er gået så hurtigt. For det er den virkelig. Måske er der i virkeligheden noget om ham manden og det store ur?
Nej, Malou. Nu er du vidst lige lovligt langt ude. Igen. Må stoppe øjeblikkeligt og i stedet tænke nogle mere almindelige og fornuftige tanker. Ønsk mig held og lykke.

Nu må jeg hellere smutte ud og danse cancan (I virkeligheden skal jeg se valgdebat. Men det er jo også næsten det samme)

- Malou