5. november

I går aftes ved 22.30 tiden fik vi på 6'eren en af de allerbedste nyheder man overhovedet kan modtage sådan en udmattet søndag aften efter lang weekend uden alt for meget søvn: I kan sove en time mere imorgen. Tror I lige vi fløj halvvejs op i loftet?
Følte mig faktisk helt udhvilet (okay, næsten helt udhvilet) da væggeuret ringede imorges.
Vi har teateruge i denne uge. Det er allerede vildt sjovt. Jeg elsker teater, og har heller aldrig været så begejstret for idræt siden jeg kom på efterskole. Det passer mig bedre end fint at udskifte fodbold og atletik med alskens former for gæt og grimasser.

Vi startede med uddeling af scener. Kom på låååfe scenen. Kliche, kliche, kliche. Lige mig. Men under omstændighederne (halvt hoppende og fuld af energi af ukendt opstandelse) ville alt nok være mig.
Dagen gik faktisk næsten foruroligende hurtigt. Vi havde jo knapt nok spist morgenmad før der kom eftermiddagskage i mellemgangen. Uhmm. Chokoladekage.
Men nok om mig og tid. Tror jeg vil vende opmærksomheden fra skærmen og over til skønne Marie.

Malou