22.2.09

update: ingen dødsfald

Uha. Slut på vinterferie og soven-længe. Kan vi klare det?
JA, VI KAN! For selvom OSO inkluderer, at undertegnede skal fotograferes med halvnøgen dyrerygrad i armene, så bliver det da sjåååvt. Har sgu savnet alle halvfems dejlige efterskoleunger, den ubegribeligt dårlige humor (søvnmangel..host) og den næsten for friske landlugt af vand og mark.. og popcorn.
Kunne dog nemt undvære den yderst provokerende telefonforbindelse, ligesom jeg stadig savner den knap, der gjorde, at mit kamera virkede. Christ.

Fejrer desuden genoplivningen af min mac ved snart at få skrevet en bunke indlæg.
Og lad os så slutte af med dette skønne citat fra en lørdag aften med amalie:

"jeg synes kulden er lidt påtrængende. det er da uhøfligt!"

fredag den trettende. LIVE!

Selvom jeg aldrig har drejet spyttende rundt om mig selv når jeg så en sort kat krydse vejen (før jeg mødte Signe), og selvom jeg faktisk synes det er hyggeligere at sidde under en stige, end det er at gå på den, så har jeg altid været rimelig nem at skræmme (bemærk at der med ’nem’ er tale om en underdrivelse på størrelse med mine fødder). Jeg er typen, der har traumer i to uger efter ’Kollegiet’, som løber skrigende ud af børnetivolis spøgelseshus efter mødet med en paphånd og som derudover har præsteret at klemme livet ud af flere hænder under diverse lejrskolenatløb. Og som af ukendt årsag gang på gang udfordrer mig selv til at gøre ting, jeg udmærket godt ved, vil freake mig ud og gøre mine nerver rundtossede.

Fredag morgen – den fucking trettende, for christ sake!, var tim, andreas, mathilde og jeg hyret til at være filmhold på en radioudsendelse (ja, det lyder umiddelbart lidt spøjst, men ideen var, at vi skulle producere en lille film om dagen til at krydre deres hjemmeside med). Da Jakob præsenterede huset, som engang var en døgninstitution men nu, grundet spøgelser og andet uhygge, er en daginstitution, virkede det hele lidt ’hehe, det mener de jo ikke alvorligt’-agtigt. Men klokken seks om morgenen, lagt ude på landet og i en mørke sortere end kul, så begynder den rædselsslagne baby i mig så småt at overtage mig. Og det er specielt nemt på den tid af døgnet, hvor den mere sindsbevidste sekstenårige malou ikke er helt vågen. Altså endte jeg med at springe ind og ud mellem skaldede tim og den (farlige) frie luft, da vi af Egebjerghus’ leder (dame med skummelt djævleagtige øjenbryn og et foruroligende smil på læben under fortællingen af spøgelseshistorierne) blev vist rundt på de halvmørke gange, hvor små åbne rum på rad og række gav fint udsyn til tomme hospitalssenge og linoleumsgulv.
Og som om alting i forvejen ikke mindede uhyggeligt meget om en semidårlig amerikanergyser, så havde huset selvfølgelig den også den obligatorisk spindelvævsbefængte kælder, der med ødelagte lyskilder og bulrende maskiner udgjorde en spændingskurve der var for meget for selv Jakob, en voksen mand med ben i næsen, som altså med ordene ’Nå, men jeg skulle også videre’ forlod sine stakkels elever til tanken om en tragisk død i en dyster kringelkrog. Christ. Og selv om vi overlevede synes i hvert fald min selvrespekt at blive overfaldet af smertefuld nærdødsoplevelse, da vi nogle timer senere inviterede fire sjetteklasses unger på besøg i samme kælder til noget interview. Intet som hardcore børn, der med koldt vand i blodet og minus frygt at all fortæller om, hvordan de synes spøgelser er noget pjat, og at de desuden SLET ikke er bange for gyserfilm, kan få mig til at føle mig unævnbar lille og ynkelig. Christ. Det skulle da lige være børn, der uden at tøve fare ned af sorte bakker uden hjelm på. Dobbelt christ. IH! Hvorfor er børn så fandes seje?

Til mit eget bævrende selvforsvar vil jeg dog dele en retmæssigt skræmmende oplevelse med jer derude. For overdramatisering eller ej, så er det en fact, at William, gutten der byggede huset for en tres års tid siden, kvalte sine to sønner, Gunnar og Poul, i værelset, der i dag bliver brugt som kontor. Og ifølge de clairvoyanter er tidligere har forsøgt at rense huset for åndelig energi, er Gunnar og Poul altså de eneste afdøde (ifølge clairvoyant-reglementet giver det dødsdom at kalde dem ånder), der er for stædige til at se lyset, og som stadig bor sammen med resten af egebjerghuscrewet. Men hvis de minder ret meget om dem, der besøgte huset sammen med os, vil jeg dog tøve med at vædde alt for meget på deres troværdighed.
ANYWAYS! For i det værelse, det værelse, hvor man altså aldrig er alene, tog vi, som i alle andre værelse, blitzbilleder for at forsøge at opfange noget åndelig energi (og ja, det er sådan, man gør). Over en dør indtil noget isolationshalløj dukkede der pludselig to skygger op. På alle billeder. I forskellig udformning, hvilket gør, at det ikke bare kan være uregelmæssigt tapetseret. Og KUN på billederne. I det rum, hvor en syg far kvalte sine sønner. Og IKKE runde, så ifølge clairvoyantriserne ’ikke GOD åndelig energi’. Så så man pludselig malou farer halvvejs op i det hjemsøgte loft og igen blive panisk bange for nogensinde at besøge mørklagt kælder alene.

Gruuuh. Har opnået fornyet respekt for det shit (dog stadig ikke for kvinder, der stiller sig i rundkreds under hjemsøgt lampe og kysser hinanden på hænderne. Det er simpelthen for mærkeligt. Selv for mig).

16.2.09

chai møder the i sne

Vinterferie. Med tryk på vinter. Sidder i skrivende stund med snefnug i mit dreadlockbefængte hår på en kældercafe i københavn og varmer sjælen på en dyr chai latte. Selvom reggaen kun kan fornemmes i det virvar af hektiske samtaler der lyder fra de mennesker, der modsat jeg selv er taget på cafe i selskab, så når lyden af jamaicanske hofter alligevel ind under huden på mig. Imens jeg længes efter varmen, undrer jeg mig for hvemvedhvormangehundrede gang over, hvorfor det danske vejr aldrig kan komme til tiden. Sneen falder når juletræet er vissent, solen skinner når de nye skolebøger skal bindes ind i grimt disneypapir fra den lokale boghandler og foråret synes altid først for alvor at sætte ind når eksamen og lektielæsning træder frem fra skyggerne og kaster kageruller i hovedet på alle de stakler, der ikke altid liiige fik tages deres notater i onsdag eftermiddags fysiktime.
Hvad fanden skal vi bruge det til? Vejret, det altid opmærksomhedskrævende lille skarn, der med sine teenageflabede humørsvingninger ødelægger ens planer om ubesværet powerwalk ned af københavns gader! ARH, DAMN IT! Specielt fordi jeg de seneste dage har erfaret, at gummistøvler ikke er så varme, som jeg havde troet.

Når jeg engang får fat i nogle finanser, der rækker til mere end metro og chailatte, køber jeg et vækkeur til de danske vejrguder. Thor er sgu da efterhånden også alt for gammel til at drikke al den mjød hver aften.

PS: det lavvande, der tilsyneladende har tænkt sig at hærge min blog et stykke tid, skyldes udelukkende den vinterferie, jeg også har besluttet mig for at forære min macbook. Har den kun fremme nu for at forhindre den i at føle sig glemt.

11.2.09

revolution!

For at kunne forstå denne samtale, er det nødvendigt at vide et par ting i forvejen.
Alliancen er en dybt forskruet gruppe naive teenagedrenge, der tror de via vold og kildning kan overtage verdensherredømmet. De tror, de ejer hele verden - deriblandt du og jeg, din krop, din stol og din frokost. I begyndelsen var det blot en sølle, ligegyldig kamp om kalvekødet klokken halv et skabt af sult og træthed. Men som Alliancen fortsætter med deres rosenrøde løgne om materiel rigdom og evig overlegenhed, vokser den dag for dag. De fleste træder frygtsomt til side, fordi de er bange for at ende i støvet, røde i hovedet og gennemkildet som et barn på fem.
Lavra og jeg har derfor besluttet os for, at vi vil bære revolutionens fakkel gennem dette dystre mørke!

Facebook, 11. februar 2009. Provokerende propaganda oploaded af Jonas Staton Ellekær Karlsen, en røvslikkende menig som konstant forsøger at kravle opad i Alliancen.




t
alliancen ejer intet. lavra og jeg ejer alliancen.

Morgan Frederik Krüger
I skal alle dø!!

Lavra Nim Nielsen
det gør vi nemlig. og hvis i troede at alliancen var ond, hvilket i åbenbart gjorde, at dømme udfra den flotte kreation, så har i ikke mødt os endnu!!!!
muahahahaha.. pure evilness.

Lavra Nim Nielsen
ja, morgan. det' rigtigt. flot.

Malou Wehage Stålholt

tillykke morgan, har du lige opdaget det? ti point og en kage for almen logisk paratviden.
lavra har så ret, så ret. ordet 'ond' vil nå en helt ny og langt mere frygtindgydende betydning, når i først har lært os at kende! jeres form for ondskab er så søde som babyænder ved siden af.

Lavra Nim Nielsen
exactly, maloubaby.
babyænder som vi tager og maser med vores bare næver. ligesom vi gør med jer næste gang i viser jeres fugly faces.
så pas på! vi kommer og slæber jer med ud i mosen, og i bliver fuckme aldrig de samme mennesker efter det!


.. i bliver aldrig MENNESKER igen. i bliver så ynkelige, at føromtalte moste babyand kan beefe i jorden med den ene vinge på ryggen!

Lavra Nim Nielsen

..i ender med at være en klat på gulvet, ligesom i nok egentlig skulle have været fra starten.


ÅÅÅÅÅÅH!
præcis, lavraskat. præcis.
en meget lille klat, by the way.

Lavra Nim Nielsen

kan i mærke ondskaben, som kommer dybest inde fra vores onde, onde hjerter?


de er jo ikke vildt hurtige lavra, så vi skal nok ikke regne med så meget.

Lavra Nim Nielsen

nej, det er selvfølgelig rigtigt.
muahahahaha
Malou Wehage Stålholt
gnæk gnæk

Lavra Nim Nielsen

.. på den onde måde!!


..på den rasende, rødglødende onde måde!!
Lavra Nim Nielsen
altid den måde.

Morgan Frederik Krüger

I er jo ikke onde, i kan sgu da ikke en gang slå en flue ud af kurs


vi ejer alle fluer

Morgan Frederik Krüger

Nej det gør alliancen
Lavra Nim Nielsen
øhh, excuse me?
selvfølgelig kan vi da det. vi kan slå alt ud af kurs.
vi slår DIG ud af kurs, hvis du ikke stopper.
vi er onde. okay? meget, meget onde.

Lavra Nim Nielsen

alliancen ejer intet. og specielt ikke fluer.
Malou Wehage Stålholt
morgan, indse det. du prøver bare at benægte overfor din lille hjerne, at vi rent faktisk er ondere end dig.
.. alliancen ejer ikke engang et mørnet værelse med mug og svamp på en bed and breakfast i polen.

Lavra Nim Nielsen

hahaha :D
wankers.
Morgan Frederik Krüger
Alliancen ejer alt mellem himmel og jord, også det under jorden, og det over himlen. Hvis i påstår at i kan slå mig ud af kurs vi jeg da gerne udfordre jer til en duél. Så kan vi se om det er alliancen der bestemmer eller ej.

Lavra Nim Nielsen

i ejer fucking nada!
jamen fint, morgan. du kommer bare!
altså.. når du siger duel, hvad mener du så?


vi ejer også dig, så faktisk er det kun os, der kan udfordre til duel på dine vegne.
desuden bliver jeg nødt til at gøre opmærksom på, at alliancen absolut ingenting ejer, men at det er muligt at købe aktier i føromtalte polske bed and breakfast. gå til lavra eller jeg for detaljer.

Lavra Nim Nielsen

og selvfølgelig kan vi sgu da slå dig ud af kurs?
jeg tror, du undervurderer os.
Malou Wehage Stålholt



og det er alliancen i øvrig også
Lavra Nim Nielsen
så meget!
og siden vi ejer alting, så kan bestemme vi at alle i hele verden skal være vegetarer. og dyrebov er FORBUDT! ad.
og alle drengebørn skal dræbes. undtagen johnny depp.

Lavra Nim Nielsen

og også undtagen tom felton, og thure lindhardt, og mads fra paradise hotel. og mine babyer.


exactly! og hayden christensen i factory girl! ham bliver vi nødt til at beholde!
johnny depp skal klones i et mindre antal, i forskellige aldre.
al dyrebov skal afskaffes ligesom overkogt pasta og alliancer.

Lavra Nim Nielsen

ja, også ham!! så meget.
Morgan Frederik Krüger
Jamen tøser i begynder bare nu, så lad os se hvor meget i når, før jeg har sprættet jer op


med hvad? de knive, som vi og ikke du ejer? de bare næver, som vi og ikke du ejer?

Lavra Nim Nielsen

hahahahaha.. FAIL. det skulle du nok have tænkt på noget før :D
du kan intet gøre. faktisk ender det med at det er dig som bliver sprættet op. og syet sammen igen. og sprættet op igen.

Kampen er endnu ikke afgjort, men da Alliancen har valgt at ty til kujonagtig vold, tager Lavra & jeg det som givet, at vi har fundet. Alle ved, at fysisk kamp er et udtryk for, at man godt ved, modstanderen har ret, men at man ikke tør indse det, og derfor forsøger at vinde i et ynkeligt forsøg på at lege vikinger. (VIKING!)

10.2.09

man SKAL græde over spild!

Arh. For christ sake.
Har i aften færdigskrevet min uddannelsesplan. Og nej, det er ikke en detaljeret plan for de næsten ti år over, hvad jeg skal studere, hvor jeg skal studere og hvilke karakterer jeg forventer at få. Men det skulle på den anden side ikke undre mig, hvis det er det næste, hr. Undervisningsminister beder mig om. Tsk. Hvor hulan skulle jeg vide fra, hvad jeg vil lave efter gymnasiet? Nu er den almene STX uddannelse jo ikke ligefrem målrettet mod noget særlig specifikt, vel? Jeg beder om åbne døre all over, ellers ville jeg sgu da ikke slæbe mig igennem tredive regnskove af lektier på tre år (bemærk at jeg her har medregnet de senere års digitalisering af… alting, og at det derfor blot er for at udtrykke ordet MANGE endnu kraftigere).

Og helt ærligt! Helt ærligt, der er for helvede maksimalt to personer i dette kongerige, der er interesserede i at vide, hvilken påvirkning mit syvendeklasses præsentationskursus på Odense Tekniske Skole har haft for mit nuværende syn på uddannelsessystemet. Disse to føromtalte personer bor sandsynligvis på i Thy, lever af kattemad morgenmiddagaften for at spare på husholdningsbudgettet og har ting som stopning af gamle sokker som hobby.
DET ER JO IRRELEVANT! Face it, det er spild af min tid, det er spild af jeres tid, antallet af ansøgere taget i betragtning er I nok ikke interesserede i at spilde jeres tid, jeg har ærligt talt også mange andre ting, jeg hellere ville lave. Det lyder alt sammen indlysende og såre simpelt. Og alligevel, ALLIGEVEL, er det ikke feset ind på Christiansborg. ABER WHY?

Jeg forstår det simpelthen ikke. Der er ingen mennesker i dette samfund, der får noget ud af, at jeg bruger min kostbare tirsdag aften på at svare udførligt på spørgsmål (og nej, ikke af egen fri vilje: ”hvad gik den enkelte aktivitet på?” – jeg gentager: HVORFOR?), som ingen nogensinde kommer til at læse. Det er tåbeligt og det er dumt. Alle ved da, at tid er penge. Jeg troede, regeringen var i kronisk sparringsmode?

8.2.09

zzzzz

er lige hjemvendt til skønne rantz efter en weekend, der ikke rigtig føles som en weekend, og som har kostet mig så meget træthed, at jeg har brug for mindst endnu en weekend med sushi, cola og sex and the city, for at få slappet helt ud.

for lidt over et døgn siden mødtes godt tres skønne rantzdyr til elevfest. det var fantastisk, det var hyggeligt og det var bestemt gentagelsesbart. dog er antallet af timer med øjnene lukket for mit vedkommende slet ikke nævneværdigt, så jeg tror, jeg vil besøge dyneland inden mandag morgen hjemsøger min grusomt, grimt dansende hjerne.

6.2.09

martin travolta

dette citat fortjener et blogindlæg, helt alene og for sig selv!

Martin:

"Ej, jamen det er jo helt vildt. Jeg elsker jo John Travolta. Saturday Night Fever er den bedste film nogensinde!"
og ti minutters tid siden, på atlas fem:
"John Travolta har lært mig den eneste dans jeg kan."

Det sidste efterfulgt af dejlig dans med så saftige moves, at Sophie og jeg som eneste publikum for evigt vil have ondt alle, der ikke så det. Også dig. Det var genialt!

(med så fantastisk råstof behøver indlægget ikke være længere)

4.2.09

sagen er bøf

Når jeg næsten dagligt prædiker efterskolen som værende en guddommelig trosretning med paradis nu og alt det andet senere, så kan jeg til tider måske lige lovlig positiv. For selvom den personlige udvikling der sker på sådan syv menneskeår er indbegrebet af sundt, så kommer til sociale liv i ny og næ til at påvirke én en smule… mindre godt.
Fie og jeg var personligt vidner til et eksempel her i eftermiddags. Da klokken slog lidt i to og de dovne efterskolekroppe havde nydt nok idræt for det næste halve års tid, var Hauge og Jonathan sultne. Fair nok, da vi spiser frokost halv et, for derefter at yde hård fysisk træning. De valgte så at stille deres sult med bacon og bøffer, stegt på Hauges stegeblus to-go (hvilket han har på skolen af netop det formål). Også helt fair nok. Det kan så diskuteres om svinekød med oksekød ligefrem er klasseeksemplet på en varieret kost.

Hvad og hvor meget de spiste er faktisk temmelig urelevant. Det er hvad der blev drukket, der får nakkehårene til at rejse sig og fremkalde brækfornemmelse på en stakkels, sart teenagepige. For selvfølgelig skal INTET gå til spilde, når man køber et kilo kød, så Hauge og Jonathan besluttede sig for at drikke det overskydende…. Fedt! Og (ja, for det er nemlig ikke klamt nok i sig selv) blandet op med cola.
-- til dem, der lige nu ikke tror deres egne øjne, og altså tror, at de har læst forkert: Cocacola blandet med overskydende stegepandefedt. Bundet i få slurke med efterladenskab i form af stearinlignende kant var bund af glas til top af glas. Uhm.

Uhm.

Jeg ved sgu ikke, hvad jeg skal sige. Mit fokuspunkt ligger faktisk (skræmmende nok) lige nu på deres ranglede drengeskinnieness og min fedtede hoftekvindeness. Det er da ikke retfærdigt, at det er mig der får alt fedtet, når det er dem der drikker det!

PS: Har derudover brugt denne herlige onsdag på at gennemleve mit livs dårligste terminsprøve. Fuck og død. Heldigvis vejer Fies og mins voldtægt af Svendborgs genbruger riiiiimelig meget op på det. Yay, Nexus Baby!

3.2.09

darlings, please don't leave me this way

Endelig. Efter et helt døgn, hvor LEM har været reduceret til et meget sørgeligt M og atlas fire derfor har været lukket og slukket og kontaktinødstilfældeviadårligmobilforbindelse, er alting endelig begyndt at ligne sig selv igen.

Følte mig for alvor som en virkelighedsfjern landsbyfynbo, da jeg søndag eftermiddag via kringlede kroge fandt ud af, at mine tre bedste buddies ikke kom tilbage på skolen før i dag. De satans slyngler åbenbart planlagt en uddannelsesrundfart på københavns gymnasier, hvilket i sig selv er ganske klogt og fornuftigt i denne hektiske dinfremtideridineogkundinehænder-tid. Det kloge og fornuftige forsvinder dog lidt i skyggen af den forråelse der har foregået i manglen af info til arme jeg, som godt nok både ligner og bor ved siden af en ko, men som altså har andet end græs på hjernen. Grrrr. Jeg vil vide alt, ALT. Og helst på forhånd!

Min roomieløshed resulterede i plejning på cassiopeia to, som, hvis man ser bort fra grusom spøgogskæmt (babyskrål og døre, der ikke knirker, men snakker i små, pludselige hvin) midt om natten, var et rent skoleeksempel på, hvorfor ordet hygge findes.

Og selvom jeg snart indføre et træketnummer-system, så kærester, der har savnet hinanden, ikke er alt for kærestede på samme tid, så HAR JEG SAVNET JER PIGER! Forlad mig aldrig sådan igen.
Og Laura, har virkelig fået fornyet respekt for, at du klarede den alene i en uge. I don’t get it.

ps: flere sneboldsanekdoter to come :)

2.2.09

min flyverdragt er fløjet

Välkommen till skidparadiset. Möjligen kan du genomföra den svarta backar redan på tisdag.
hihi. svensk.

Har lige pakket min flyverdragt væk. Er lidt sørgmodig. Jeg kommer til at savne den.

Sidder i skrivende stund alene i en stue i et vænge, der rent faktisk ligger i en gammel mose og kigger ud af vinduet. Det er ikke ligefrem nogen stor overraskelse, at alting ligner sig selv. Ingen sne. Heller ingen sol. Til gengæld noget, der ligner støv. I hvert fald er vejret så gråt og trist, at jeg længes efter at blive vasket til jeg krymper af svensk sne med et svensk grin i svenske minusgrader.
Udover cykelstiens modvindsramte satan af en bakke, er der ikke ligefrem nogle nævneværdige ujævnheder i jorden. Jeg overvejer, hvor svært det ville være at holde balancen på et snowboard henover (nej, bestemt ikke nedad) det, vi kalder kælkebakken. Finder det derudover ualmindeligt uretfærdigt, at kulden skærer dybere her, hvor folk sandsynligvis ville kaste sten efter mig (bemærk, ingen snebolde til rådighed trods gårdagens wannabe-snevejr), hvis jeg iførte mig føromtalte flyverdragt. Hmm. Jeg savner Bränas.



Folkene bag sidste uges vidunder af en skitur har formentligt løst dette århundredes gåde. Hvordan får man 90 teenagere til at forlade sofaen, sove om natten OG lave deres egen mad på en og samme tid? Før i tiden har problemstillingen været arkiveret under tags som ’problemfyldt’, ’indviklet’, ’utopi’ og ’den tager vi i morgen’. Løsningen viste sig at være såre simpel.
Du hamre bræt fast til deres fødder, placerer dem midt i et postkortagtigt snelandskab (vær forberedt på at skulle afsætte en god bunke minutter til de værste wooooowreaktioner ved mødet med narnialand) og læner dig veltilfreds tilbage i stolen, i mens du fra første række kan nyde synet af bambi og alle hans venner på glatis. Husk mumiplaster, og brug det til ALLE skader, da udmattede unger med snebolde i hjernen nemt kan overtales til at tro, at den jagende smerte i venstre knæ blot er begynder

Hvis du har tænkt dig at gennemfører dette lynlykkekursus på dine egne unge, så vær dog opmærksom på visse fokuspunkter:
Når man under en seksten timers bustur grundet chaufførernes konstante rygepauser er ude af stand til at få meget eller god søvn, så vær bevæbnet med redbull-sælgende kiosker og lidt druesukker til akut kreering af fællessangstemning. (som kendt ansigt på det søvnløse område, kan jeg bidrage med lidt erfaren: når det handler om søvn, er det enten kvalitet frem for kvantitet eller omvendt. Aldrig, og jeg gentager i frusteret skrig: ALDRIG uden nogle af dem. Det er ligesom.. det er ligesom.. ikke logisk og bestemt ikke velfungerende efterfulgt af fem timers idræt).
Hvis du derefter spiser dem af med noget tysk cafeteriemorgenmad i form af pap med pap, så har du 90 trætte, dårligt ernærede unge der i bitter arrighed er på nippet til at rive hovedet af alle svenskere og knække alle landets ski over på midten. Lad PLEASE være med at lade som om, at tørre rundstykker med dårlig filterkaffe er brunch. Vi ved godt hvad brunch af, så bare… lad være, ikke?



Når det er sagt og du har overlevet den første dags fald og opgivende miner, kan du til gengæld med ro i sjælen trække dig tilbage i din sauna. Natterend er et fremmed ord i sverige, og i løbet af ingen tid vil du derfor stå med 90 unge mennesker med en helt normal (!) otto timers søvn og opvask efter aftensmaden-døgnrytme (hvor normalt det så er, kan selvfølgelig diskuteres)