10.2.09

man SKAL græde over spild!

Arh. For christ sake.
Har i aften færdigskrevet min uddannelsesplan. Og nej, det er ikke en detaljeret plan for de næsten ti år over, hvad jeg skal studere, hvor jeg skal studere og hvilke karakterer jeg forventer at få. Men det skulle på den anden side ikke undre mig, hvis det er det næste, hr. Undervisningsminister beder mig om. Tsk. Hvor hulan skulle jeg vide fra, hvad jeg vil lave efter gymnasiet? Nu er den almene STX uddannelse jo ikke ligefrem målrettet mod noget særlig specifikt, vel? Jeg beder om åbne døre all over, ellers ville jeg sgu da ikke slæbe mig igennem tredive regnskove af lektier på tre år (bemærk at jeg her har medregnet de senere års digitalisering af… alting, og at det derfor blot er for at udtrykke ordet MANGE endnu kraftigere).

Og helt ærligt! Helt ærligt, der er for helvede maksimalt to personer i dette kongerige, der er interesserede i at vide, hvilken påvirkning mit syvendeklasses præsentationskursus på Odense Tekniske Skole har haft for mit nuværende syn på uddannelsessystemet. Disse to føromtalte personer bor sandsynligvis på i Thy, lever af kattemad morgenmiddagaften for at spare på husholdningsbudgettet og har ting som stopning af gamle sokker som hobby.
DET ER JO IRRELEVANT! Face it, det er spild af min tid, det er spild af jeres tid, antallet af ansøgere taget i betragtning er I nok ikke interesserede i at spilde jeres tid, jeg har ærligt talt også mange andre ting, jeg hellere ville lave. Det lyder alt sammen indlysende og såre simpelt. Og alligevel, ALLIGEVEL, er det ikke feset ind på Christiansborg. ABER WHY?

Jeg forstår det simpelthen ikke. Der er ingen mennesker i dette samfund, der får noget ud af, at jeg bruger min kostbare tirsdag aften på at svare udførligt på spørgsmål (og nej, ikke af egen fri vilje: ”hvad gik den enkelte aktivitet på?” – jeg gentager: HVORFOR?), som ingen nogensinde kommer til at læse. Det er tåbeligt og det er dumt. Alle ved da, at tid er penge. Jeg troede, regeringen var i kronisk sparringsmode?

Ingen kommentarer: