28.december

Glædelig jul. Baghjul. Whatever.

Det er nu en uge siden, jeg sidst sad i hullet og snakkede om løst og fast med næsten hundrede mennesker (hvilket i sig selv er lidt interessant - altså at snakke sammen med så mange mennesker på én gang. Jeg vil vædde med, at vi kunne lære folketinget en ting eller to. Hovsa. Sidespor. Igen, igen).
Når jeg tænker tilbage på December måned er den virkelig gået helt ekstremt stærkt. Det ene øjeblik sætter jeg tænderne i det første lille stykke kinder-chokolade fra kalender, det næste får jeg småstress af at skulle flyve rundt til alle for at sige god juleferie. Ak, ja. Tiden går stærkt, når man nyder den.
Der er sket en hel masse, som jeg overhovedet ikke har nævnt, hvilket nok har noget at gøre med det gabende hul af mangel på indlæg i december. Men taget i betragtning af de temmelig beskedne antal læsere, der sidder derude og følger mit efterskolelivs gang, vil jeg vove at påstå, at vi overlever.

Med til efterskoler hører fester. Specielt hos os, for vi elsker at feste, iført galla, firsertøj og nissehuer. Det er dog endnu ikke set på samme tid..
I hvert fald sad jeg i julefestudvalg. Det skulle være det allerstørste brag af en juleafslutning nogensinde. Der skulle danses til vi degsede omkuld - af både afstrengelse og mavepiner. Der skulle synges med på de frygteligste julesange og grines af underholdning i vores verdensklasse - osteklokkeklasse!
Om andre er af samme mening som jeg, skal jeg ikke kunne sige. Men spørger du mig, var det en helt igennem fantastisk fest.

Da vi i festudvalget efter et kvarter tid bevæbnet med øser og frosne jordbær var godt færdige med halvfems velkomstdrink i platikkrus strømmede det ind i den kreativt oppyntede spisesal (vi siger endnu engang tak til gavepapir og tape - ufortrinlig opfindelse, når til gælder stemning). Vi havde i hullet opfordret folk til at tage lidt juleagtigt på - noget i rødt, for rød er jo udover at være kærlighedens farve (vi eeelsker jo hinanden allesammen. Okay, zip it Malou), er den jo også indbegrebet af jul,jul,jul. Næsten alle havde taget imod med kyshånd, selvfølgelig nogen mere seriøst end andre. Og jeg hentyder slet ikke til julemor-Jane, som ethundredeprocent har fortjent titlen som årets nisse. Drillenisse, om man vil.


Efter en times intensiv indtagelse af tradiotinel, fed julemiddag bestående af and, flæskesteg, brunede karamelkartofler og sovs samt alt for megen risalamande (jo, den skjulte juleregel om ingen mad med fedtprocent på under fyrre blev vist overholdt til kryds og slange), blev der endelig åbnet op for underholdningen.
Efter en forrygende lærertopfem, der som altid ingen mening gav, var det lærernes tur. Hylende morsomt er næppe nok til at udtrykke hvor HYLENDE MORSOMT det var. Når lærere gør grin med elever er der åbenbart ingen grænser. Jeg lover jer, at jeg vil gøre alt hvad der står i min magt for en massiv gengæld til sommmer.
Og for lige at tage endnu en "og'er" inden jeg falder om fordi jeg glemmer at trække vejret af ren begejstring, så skal vores pakkeleg altså lige nævnes. For Jesus, der var mange gaver. 70 stykker (Og det var noget så skønt endelig at få lov til at gå fuldstændig grasat i tigeren. Det er virkelig noget der skal prøves)
Her er der så noget, jeg overhovedet ikke begriber - hvorfor i alverden melder nogen sig ud af en pakkeleg, som er fuldkommen gratis gaver og grin? Arme Malou forstår det simpelthen ikke.

.. Hovsa, jeg glemte vist lige det allervigtigste. Julekalenderen. Vores altoverskyggende, overdrevent fantastiske, supersjove julekalender. Om det endte lykkeligt, skal jeg ikke afsløre. Jeg skal nok give lyd fra mig, så snart det ryger på YouTube.

---

Dagen efter blev nytåret skålet ind i endnu flere plastikkrus - denne gang med champagne i. Klokken blev elleve, og med halv glæde og den kommende to uger lange juleferie, halvt sørgmodige over de to selvsamme uger, hvor vi skal være adskilt, ønskede vi hinanden god jul i de største knus hidtil set.
- Og en god jul? Det blev det!

Vi ses i 2008.

Malou

14. december

Allersidste weekend i år. Om præcis en uge har vi allesammen juleferie, og så skal vi prøve noget, der er helt nyt for os, og som med garanti bliver ret hårdt i længden: At være væk fra hinanden i to uger!
Skolen er mit andet hjem, ligesom jeg har min 'anden familie' her. Sådan tror jeg, at der er rigtig mange, der har det.

.. Men for at det hele nu ikke skal blive melankolsk og sørgelig snak, vil jeg rask springe videre til noget andet. Eller, rettere sagt tilbage, for det er den sidste uges tid, der skal tales om nu.
Personligt var jeg hjemme sidste weekend, hvilket var fantastisk hyggeligt, men som samtidig gjorde det frygtelig svært at komme op mandag morgen. Det var der bestemt bod på. For da vi Vores alle sammens yderst kreative kommunikativdannelseslærere, Jakob og Rasmus, havde fundet på den fantastiske idé, at vi skulle lave en coverversion af 'Do they know it's christmas?' - Ufortrinlig ide! Det var virkelig sjovt, og selvom det kun tog halvanden times tid, fik det alligevel løftet hele dagen. Og er du nysgerrig, kan den ses på YouTube eller på www.rantzeriet.dk under 'videoarkiv'.

*Malou venter tålmodigt i de fem minutter, det cirka tager at se videoen. For selvfølgelig ser i den da!*

Og selvom vi lever i en moderne tid, er julen altså julen (Jeg kunne skyde bestyreren af Illum for at sælge turkist julepynt! ARH! Julen er rød, grøn og gulv. Ikke turkis. Overhovedet ikke turkis). Hvilket altså betyder, at et vaskeægte Luciaoptog er obligatorisk. Hemmelighedskræmmeriet omkring hvorvidt der skulle være et eller ej, gik vist ikke så godt. Men på den anden side, kan man forvente andet, når man den 11. december indkalder samtlige piger til topmøde? Nej.
En anden ting er tidspunktet. Mandag klokken halv syv var koden, hvilket så betød Fredag MORGEN klokken halv syv. I meget lidt tøj, søvn til op over begge ører og meget vildt morgenhår. Man vågner altså alligevel af at gå skolen rundt og vække folk, selvom man burde hundefryse (det var overraskende nok ikke så slemt).
Noget der overraskede mig voldsomt var folks reaktion. De brokkede sig! Jeg mener, helt ærligt, vi går Lucia for at glæde dem, og syntes personligt det ville være hyggeligt at blive vækket med sang. Og så får man døre smækket i hovedet! Jeg forstår virkelig ikke, hvad der er gået galt. Tsk.

Nu vi er ved brokken, vil jeg gerne lige brokke mig over, at jeg er syg. Det er for dårligt. Og jeg gider ikke. Hmmf.

- Malou

9. december

Og så så man lige Malou kigge en ekstra gang på datoen og samtidig undre sig voldsomt over, hvor hurtigt det egentlig går. December måned. Det ene øjeblik ser man første afsnit af Pyrus, det næste er man allerede halvstresset over alle de ting, man skal nå. Og som man i hvert fald aldrig kan få tid til, hvis man først skal bruge 117 timer på at få grå hår i hovedet.
Ej, jeg må ærligt indrømme, at jeg personligt er ret god til at holde mig væk fra juletravlheden. Jeg elsker at pusle med gaver, jeg elsker at pusle med pynt og hygge. Men nu er jeg jo også kun barn endnu, så der er jo heller ikke voldsomt meget at tage sig af.
Men summasummarum: Julen skal være stille og rolig. Ikke hektisk.

Her på Efterskolen er vi faktisk godt på vej ud af vores julekoma, altså den fase der startede i slutningen af november, og som var på sit allerhøjste sidste weekend, med kalenderlys og julekalender. Ugen der gik, altså første uge i December måned, har kun været julepræget af julefestudvalgsmøde (for mit vedkommende - og sikke et ord!), kalenderlys, chokoladekalender og en daglig ration Pyrus. Derudover har det faktisk været en ret begivenhedsrig uge, selvom jeg selv har brugt de fleste af mine vågne timer i køkkenet. Og nej, ikke helt frivilligt. Fem hele dage proppet fuld af opvask, mados, sved på panden og dybe rande under øjnene. Jesus, jeg tror aldrig, at jeg i mit liv har været så træt! I fredags havde jeg det, som om min krop havde været udsat for 3 ugers spejderlejr. I telt. Uden liggeunderlag. I styrtende regnvejr.
Var forresten lige ved at græde, da jeg tirsdag middag vaskede de samme tallerkener for tredje gang i træk. Fortæl mig, FORTÆL MIG, hvorfor man ikke kan spise lasagne uden at lade kødsovsen blive siddende og gro fast på servicen! Så lær dog for filan at skrabe tallerkenen! ARH!
- Det skal dog lige indskydes, at køkkentjans på den anden side også kan være meget hyggeligt, når man leger med dej (tolk det nu for himlens skyld ikke forkert, vel?), når man snydespiser tredive falafler, når man vasker gulv med sæbevand til knæene mens man brøler gå glad i bad ud over hele skolen. (Neeej, det var da ikke mig *uskyldigt ansigt*). I disse gyldne øjeblikke er det helt fantastisk at være i køkken.
.. Og følelsen varer så kun ved, indtil man begynder at tænke på alt det, man går glip af. Det er frygteligt at tænke på alle de timer, alle de radaioaviser. Verdensborgerdebat og homoseksuelle og abort, for eksempel. Ja, der var Malou lige ved at rive håret af sig selv i bare afmagt. Jeg er og bliver dårlig til at misse noget som helst. Ville allerhelst være udstyret med 10 ekstra sæt øjne og ører (og mund, for hulan!), som jeg så kunne placerer rundt omkring. Så kunne jeg overhøre alt, overse alt, blande mig i alt. Med sidstnævnte som højstprioteret selvfølgelig. Men det var dem der kender mig vel ikke i tvivl om.
Men sådan er livet jo, man skal på køkken. Nu er det overstået, så kan jeg trøste mig selv med, at der er hele 8 skoleuger, til det er mine tur igen! (Mærk ironien, den er kratig. Det er jo næsten lige om lidt. Åh Gud)

Nå, men hvad mere interessant er tirsdagens 80'er-aften. Endnu en gylden grund til, at jeg elsker Søren og Jakob. Til aftensmad kom meddelelsen: Klokken halv otte på færgen, iført 80'er tøj. Og så gik turen ellers til Ærø. (:
Det var lidt hektisk for mig, da jeg desværre kun havde 10 minutter til klargørelse grundet julefestudvalgsmøde (prøv forresten lige at sige det tyve gange i træk). Men nåede da lige at få kastet et sæt alt for skrigende tøj på, klistert tyrkist op til øjenbrynene og yderst hæslig hestehale på siden af hovedet. Flere havde gjort en hel del ud af det, det var virkelig herligt. Undertøj udenpå tøj, der i nogle tilfælde sad så tæt, at det ligeså godt kunne være malet på, meget grim makeup og crepehår til den helt store guldmedalje. Så kørte den ellers derudad i to timer, med rød sodavand og 80'ermusik, som vi, trods vores alder, sagtens kunne synge med på. Og danse til! Dansede personligt uafbrudt. Og vandt i limbo. Hvem skulle alligevel have troet det, jeg alt andet end smidige menneske?
Det var virkelig en aften uden lige. Selvom jeg virkelig blev gal på mit danseglade jeg næste morgen, da jeg skulle møde i køkkenet klokken syv, var det absolut det værd. Og mere til!

Som om et fantastisk, enestående fællesarrangement ikke skulle være nok, havde Christopher og Tue også planlagt en kæmpe SingStar konkurrence torsdag aften, hus mod hus. Det var virkelig sjovt. Specielt da Asger åbnede showet med en meget skinger og lys udgave af Barbie Girl. (Hvilken selvfølgelig er ment positivt. Asger er uimodståelig som Lene!)
Rigtig hyggelig aften. Også selvom Cassiopeia ikke vandt. Men hvad, alle ved jo, at Cassiopeia er bedst, hvorfor vinde en konkurrence for at bevise det!? (;

Glædelig 2. søndag i advent.
-Malou

2. december

Så er December måned for alvor skudt igang her på skolen. Weekenden har virkelig været hyggelig, med juleklip incl. gran og guldspray igår og rundvisning (hvilket er lige med helt ulækkert meget kage og slik) idag.
Gik fuldstændig i barndom da det første afsnit af Pyrus blev vist i går aftes. Stemningen røg bare skyhøjt op i loftet lige i det øjeblik introen lød ud af højtalerne. JUL JUL JUL! Og det blev kun endnu bedre af sliksangen. Hvem bliver ikke glad af Pyrus-sliksangen? Der findes virkelig ingen bedre julekalender end Pyrus - det blev vi også hurtigt enige om, de fleste af os. Specielt når man tager den nye norske på DR1 i betragtning. Men de skal selvfølgelig være helt undskyldt, det er jo i bund og grund en nødløsning.
Men nu handler julen jo ikke kun om tvjulekalendere og æbleskiver. Selvom det bestemt er en rar del af det.
- Julen handler, i hvert fald ifølge mig, om at hygge med hinanden, om hinanden. Og det viser det sig åbenbart, at vi er rigtig gode til, her på efterskolen. Masseproduktion af juledekorationer og julestjerner bliver aldrig kedeligt, når man er nogle stykker om det. Tilsat julemusik og pebbernødder kører det hele ekstra meget på skinner!

Klokken er efterhånden ved at være aften, og nu render vi rundt og glæder og til de andre kommer hjem fra weekend.
Selvom det er dejligt at råhygge med 25 andre, er det alligevel ikke det samme som når vi er 90.
LÆNGE LEVE DECEMBER! (Og SingStar, fordi det er jordens bedste underholdning. Ikke Chris?)

- Malou

1. DECEMBER!

Ja, glædelig 1. december. Kan det overhovedet gentages nok?
Tør næsten ikke sige, hvor abnormt meget jeg har glædet mig til den her dag. 1. december. Som i nu er det (meget) snart jul.
Jeg elsker virkelig jul. Det er uden diskussion den allerfedeste højtid. Hyggens tid, med hjemmelavet julepynt, lækker konfekt, duften af frisk gran - røde nisser, grønne nisser. Guldstjerner. Pebbernødder, dårlige discountæbleskiver og påbrændte brunkager. Risengrød med kanelsukker og smørklat, både til os og til nisserne på loftet. Glæden ved at give andre mennesker gaver, ved at tulre rundt i timevis for at finde nøjagtigt den rigtige. Glæden ved at se små børn rende rundt med julelys i øjnene, store tandløse grin og tykke vanter på hænderne. Hyggen ved at varme hele huset så kraftigt op med stearinlys i massevis. Så mange, at man næsten burde slukke for varmen. Julesalmer, selv dem, der ligger for højt i toneleje til, at man kan følge med. Forventningens glæde, spændingen som vokser sig større og større indtil den aften, vi går og varmer op til. Juleaften. Den aften, hvor man er sammen med dem, man elsker allerhøjest. Hvor man allesammen sidder og ser disneys juleskow, der, selvom det er nøjagtigt det samme år efter år, alligevel bliver et af dagens højdepunkter. At se de allersidste afsnit af de julekaledere, man trofast har fulgt med i gennem 24 dage. 24 dages ren råhygge.
JEG ELSKER JULEN!

Prøv at tænkt, hvor dejligt det ville være, hvis vi nød hver eneste måned ligeså meget, som vi nød December?