2.12.07

2. december

Så er December måned for alvor skudt igang her på skolen. Weekenden har virkelig været hyggelig, med juleklip incl. gran og guldspray igår og rundvisning (hvilket er lige med helt ulækkert meget kage og slik) idag.
Gik fuldstændig i barndom da det første afsnit af Pyrus blev vist i går aftes. Stemningen røg bare skyhøjt op i loftet lige i det øjeblik introen lød ud af højtalerne. JUL JUL JUL! Og det blev kun endnu bedre af sliksangen. Hvem bliver ikke glad af Pyrus-sliksangen? Der findes virkelig ingen bedre julekalender end Pyrus - det blev vi også hurtigt enige om, de fleste af os. Specielt når man tager den nye norske på DR1 i betragtning. Men de skal selvfølgelig være helt undskyldt, det er jo i bund og grund en nødløsning.
Men nu handler julen jo ikke kun om tvjulekalendere og æbleskiver. Selvom det bestemt er en rar del af det.
- Julen handler, i hvert fald ifølge mig, om at hygge med hinanden, om hinanden. Og det viser det sig åbenbart, at vi er rigtig gode til, her på efterskolen. Masseproduktion af juledekorationer og julestjerner bliver aldrig kedeligt, når man er nogle stykker om det. Tilsat julemusik og pebbernødder kører det hele ekstra meget på skinner!

Klokken er efterhånden ved at være aften, og nu render vi rundt og glæder og til de andre kommer hjem fra weekend.
Selvom det er dejligt at råhygge med 25 andre, er det alligevel ikke det samme som når vi er 90.
LÆNGE LEVE DECEMBER! (Og SingStar, fordi det er jordens bedste underholdning. Ikke Chris?)

- Malou

Ingen kommentarer: