9. december

Og så så man lige Malou kigge en ekstra gang på datoen og samtidig undre sig voldsomt over, hvor hurtigt det egentlig går. December måned. Det ene øjeblik ser man første afsnit af Pyrus, det næste er man allerede halvstresset over alle de ting, man skal nå. Og som man i hvert fald aldrig kan få tid til, hvis man først skal bruge 117 timer på at få grå hår i hovedet.
Ej, jeg må ærligt indrømme, at jeg personligt er ret god til at holde mig væk fra juletravlheden. Jeg elsker at pusle med gaver, jeg elsker at pusle med pynt og hygge. Men nu er jeg jo også kun barn endnu, så der er jo heller ikke voldsomt meget at tage sig af.
Men summasummarum: Julen skal være stille og rolig. Ikke hektisk.

Her på Efterskolen er vi faktisk godt på vej ud af vores julekoma, altså den fase der startede i slutningen af november, og som var på sit allerhøjste sidste weekend, med kalenderlys og julekalender. Ugen der gik, altså første uge i December måned, har kun været julepræget af julefestudvalgsmøde (for mit vedkommende - og sikke et ord!), kalenderlys, chokoladekalender og en daglig ration Pyrus. Derudover har det faktisk været en ret begivenhedsrig uge, selvom jeg selv har brugt de fleste af mine vågne timer i køkkenet. Og nej, ikke helt frivilligt. Fem hele dage proppet fuld af opvask, mados, sved på panden og dybe rande under øjnene. Jesus, jeg tror aldrig, at jeg i mit liv har været så træt! I fredags havde jeg det, som om min krop havde været udsat for 3 ugers spejderlejr. I telt. Uden liggeunderlag. I styrtende regnvejr.
Var forresten lige ved at græde, da jeg tirsdag middag vaskede de samme tallerkener for tredje gang i træk. Fortæl mig, FORTÆL MIG, hvorfor man ikke kan spise lasagne uden at lade kødsovsen blive siddende og gro fast på servicen! Så lær dog for filan at skrabe tallerkenen! ARH!
- Det skal dog lige indskydes, at køkkentjans på den anden side også kan være meget hyggeligt, når man leger med dej (tolk det nu for himlens skyld ikke forkert, vel?), når man snydespiser tredive falafler, når man vasker gulv med sæbevand til knæene mens man brøler gå glad i bad ud over hele skolen. (Neeej, det var da ikke mig *uskyldigt ansigt*). I disse gyldne øjeblikke er det helt fantastisk at være i køkken.
.. Og følelsen varer så kun ved, indtil man begynder at tænke på alt det, man går glip af. Det er frygteligt at tænke på alle de timer, alle de radaioaviser. Verdensborgerdebat og homoseksuelle og abort, for eksempel. Ja, der var Malou lige ved at rive håret af sig selv i bare afmagt. Jeg er og bliver dårlig til at misse noget som helst. Ville allerhelst være udstyret med 10 ekstra sæt øjne og ører (og mund, for hulan!), som jeg så kunne placerer rundt omkring. Så kunne jeg overhøre alt, overse alt, blande mig i alt. Med sidstnævnte som højstprioteret selvfølgelig. Men det var dem der kender mig vel ikke i tvivl om.
Men sådan er livet jo, man skal på køkken. Nu er det overstået, så kan jeg trøste mig selv med, at der er hele 8 skoleuger, til det er mine tur igen! (Mærk ironien, den er kratig. Det er jo næsten lige om lidt. Åh Gud)

Nå, men hvad mere interessant er tirsdagens 80'er-aften. Endnu en gylden grund til, at jeg elsker Søren og Jakob. Til aftensmad kom meddelelsen: Klokken halv otte på færgen, iført 80'er tøj. Og så gik turen ellers til Ærø. (:
Det var lidt hektisk for mig, da jeg desværre kun havde 10 minutter til klargørelse grundet julefestudvalgsmøde (prøv forresten lige at sige det tyve gange i træk). Men nåede da lige at få kastet et sæt alt for skrigende tøj på, klistert tyrkist op til øjenbrynene og yderst hæslig hestehale på siden af hovedet. Flere havde gjort en hel del ud af det, det var virkelig herligt. Undertøj udenpå tøj, der i nogle tilfælde sad så tæt, at det ligeså godt kunne være malet på, meget grim makeup og crepehår til den helt store guldmedalje. Så kørte den ellers derudad i to timer, med rød sodavand og 80'ermusik, som vi, trods vores alder, sagtens kunne synge med på. Og danse til! Dansede personligt uafbrudt. Og vandt i limbo. Hvem skulle alligevel have troet det, jeg alt andet end smidige menneske?
Det var virkelig en aften uden lige. Selvom jeg virkelig blev gal på mit danseglade jeg næste morgen, da jeg skulle møde i køkkenet klokken syv, var det absolut det værd. Og mere til!

Som om et fantastisk, enestående fællesarrangement ikke skulle være nok, havde Christopher og Tue også planlagt en kæmpe SingStar konkurrence torsdag aften, hus mod hus. Det var virkelig sjovt. Specielt da Asger åbnede showet med en meget skinger og lys udgave af Barbie Girl. (Hvilken selvfølgelig er ment positivt. Asger er uimodståelig som Lene!)
Rigtig hyggelig aften. Også selvom Cassiopeia ikke vandt. Men hvad, alle ved jo, at Cassiopeia er bedst, hvorfor vinde en konkurrence for at bevise det!? (;

Glædelig 2. søndag i advent.
-Malou