14. december

Allersidste weekend i år. Om præcis en uge har vi allesammen juleferie, og så skal vi prøve noget, der er helt nyt for os, og som med garanti bliver ret hårdt i længden: At være væk fra hinanden i to uger!
Skolen er mit andet hjem, ligesom jeg har min 'anden familie' her. Sådan tror jeg, at der er rigtig mange, der har det.

.. Men for at det hele nu ikke skal blive melankolsk og sørgelig snak, vil jeg rask springe videre til noget andet. Eller, rettere sagt tilbage, for det er den sidste uges tid, der skal tales om nu.
Personligt var jeg hjemme sidste weekend, hvilket var fantastisk hyggeligt, men som samtidig gjorde det frygtelig svært at komme op mandag morgen. Det var der bestemt bod på. For da vi Vores alle sammens yderst kreative kommunikativdannelseslærere, Jakob og Rasmus, havde fundet på den fantastiske idé, at vi skulle lave en coverversion af 'Do they know it's christmas?' - Ufortrinlig ide! Det var virkelig sjovt, og selvom det kun tog halvanden times tid, fik det alligevel løftet hele dagen. Og er du nysgerrig, kan den ses på YouTube eller på www.rantzeriet.dk under 'videoarkiv'.

*Malou venter tålmodigt i de fem minutter, det cirka tager at se videoen. For selvfølgelig ser i den da!*

Og selvom vi lever i en moderne tid, er julen altså julen (Jeg kunne skyde bestyreren af Illum for at sælge turkist julepynt! ARH! Julen er rød, grøn og gulv. Ikke turkis. Overhovedet ikke turkis). Hvilket altså betyder, at et vaskeægte Luciaoptog er obligatorisk. Hemmelighedskræmmeriet omkring hvorvidt der skulle være et eller ej, gik vist ikke så godt. Men på den anden side, kan man forvente andet, når man den 11. december indkalder samtlige piger til topmøde? Nej.
En anden ting er tidspunktet. Mandag klokken halv syv var koden, hvilket så betød Fredag MORGEN klokken halv syv. I meget lidt tøj, søvn til op over begge ører og meget vildt morgenhår. Man vågner altså alligevel af at gå skolen rundt og vække folk, selvom man burde hundefryse (det var overraskende nok ikke så slemt).
Noget der overraskede mig voldsomt var folks reaktion. De brokkede sig! Jeg mener, helt ærligt, vi går Lucia for at glæde dem, og syntes personligt det ville være hyggeligt at blive vækket med sang. Og så får man døre smækket i hovedet! Jeg forstår virkelig ikke, hvad der er gået galt. Tsk.

Nu vi er ved brokken, vil jeg gerne lige brokke mig over, at jeg er syg. Det er for dårligt. Og jeg gider ikke. Hmmf.

- Malou