1.12.07

1. DECEMBER!

Ja, glædelig 1. december. Kan det overhovedet gentages nok?
Tør næsten ikke sige, hvor abnormt meget jeg har glædet mig til den her dag. 1. december. Som i nu er det (meget) snart jul.
Jeg elsker virkelig jul. Det er uden diskussion den allerfedeste højtid. Hyggens tid, med hjemmelavet julepynt, lækker konfekt, duften af frisk gran - røde nisser, grønne nisser. Guldstjerner. Pebbernødder, dårlige discountæbleskiver og påbrændte brunkager. Risengrød med kanelsukker og smørklat, både til os og til nisserne på loftet. Glæden ved at give andre mennesker gaver, ved at tulre rundt i timevis for at finde nøjagtigt den rigtige. Glæden ved at se små børn rende rundt med julelys i øjnene, store tandløse grin og tykke vanter på hænderne. Hyggen ved at varme hele huset så kraftigt op med stearinlys i massevis. Så mange, at man næsten burde slukke for varmen. Julesalmer, selv dem, der ligger for højt i toneleje til, at man kan følge med. Forventningens glæde, spændingen som vokser sig større og større indtil den aften, vi går og varmer op til. Juleaften. Den aften, hvor man er sammen med dem, man elsker allerhøjest. Hvor man allesammen sidder og ser disneys juleskow, der, selvom det er nøjagtigt det samme år efter år, alligevel bliver et af dagens højdepunkter. At se de allersidste afsnit af de julekaledere, man trofast har fulgt med i gennem 24 dage. 24 dages ren råhygge.
JEG ELSKER JULEN!

Prøv at tænkt, hvor dejligt det ville være, hvis vi nød hver eneste måned ligeså meget, som vi nød December?

Ingen kommentarer: