12.2.08

12. februar

Så kom man endelig tilbage til skolen, efter mere end to uger væk fra radioavis og Gunnar.
.. Eller. Gunnar er jo så væk. Som i 'væk'.
En triangle på 3 tons forsvinder ikke bare sådan lige. Den bliver taget - og det er enten af nogle herfra, eller nogle udefra (logik for de der burhøns). Lad os nu gå ud fra, at det ikke er nogen udefra, for det ville virkelig være skidt humor.
HVORFOR (?!) er det sjovt at tage Gunnar? Det giver simpelthen minus mening i mine ører. Det var sådan noget, som var sjovt første gang, og som man måske også grinte lidt af gang nummer to og tre. Men så er grænsen fanme også nået.

*Derfor er det ufattelig dårlig humor at stjæle Gunnar*

1. Den er brugt før, faktisk er selv det allersidste, krampetrækkende 'haha' for længst grint.
2. Det går ud over undervisninge, da mindst dobbelt så mange som normalt kommer for sent - hvilket er rigtig, rigtig mange. At der ikke er nogen Gunnar, synes åbenbart at give den en helt fantastisk uovervindelig undskyldning. Eller sådan noget.
3. Den ER brugt før.
4. Vi bliver tvunget til at pines med hylende brandalarm om morgenen, fordi Gunnar åbenbart er skolens fælles vækkeur og derfor efterlader en voldsom stor del af eleverne irriterende hjælpeløse.
5. 'Sidste gang' burde have været for tyve gange siden.
6. Når det er meningen, at vi skal sidde og spise dejlig varm mad, bliver vi nødt til at sidde og vente umenneskelig lang tid på de sidste, som åbenbart ikke kender klokken. Maden bliver kold. Hurra.
7. Den er brugt før.
8. Det er virkelig ekstremt dårlig humor. Eller mangel på samme.

(Og så tilspørger jeg Dem, kære læser: Var det ikke en anelse anstrengende, at jeg havde skrevet samme punkt 4 gange? Gang Deres, sansynligvis minimale, irritation op med 30.000, så har du sådan cirka mit nuværende stadie)

Lad mig slutte med at citere Annalou: I har intet liv. Hæng Gunnar på plads! For filan da (okay, det sidste sagde hun ikke. Det er bare mig, der er yderst besyndelig i ordvalg. Jeg undskylder)

-Malou

Ingen kommentarer: