Og bedst som man gik rundt og troede (som i frygtede), at man skulle bruge sin solskinsrige søndag eftermiddag på tysk grammatik og crazy andengradslininger, bliver man overrasket af vældig kreative lærere med skør ide.
DET VAR SÅ SJÅÅW!
Huskampe er altid fantastisk underholdende. Specielt når man trækker de tre ord: Rødhætte, Stumfilm & En Pakke. Jeg ved ikke om man kan kalde os kreabørn, men morsomt, det blev det altså. Vi flækkede i hvert fald på stribe flere gange - specielt under indlægnigen af tekst mellem billeder (you know, stumfilm er for det meste uden replikker).
"Hey Bedstemor - Hvorfor har du så korte ben?"
"Det er fordi Annalou ikke skal være ensom"
- okay, rimelig intern humor, det kan jeg ligesom godt se. Til information er Annalou ikke særlig høj. Hæhæh, hvilken fantastisk, enestående, original humor. Watch out for de diptrængende Cassiopeia-Boyz! (kræver vist noget lignende forklaring: I vores fortolkning af Rødhætte er det Dip, bedstemor skal bringes. Samt chips, selvfølgelig. Chips, som han/hun - det var Mads. Og hans hætte var blå og meget gandalflookalike, måtte i skoven for at finde. Og så var der kraftpetervæltende (?) BEEF!!)
Intet ringere end genialt
Og nu daffer jeg til time
Malou
28.4.08
26.4.08
26. april
Så er det da ved at være lidt længe siden.
.. Om forladelse, blev voldsomt distraheret af en flok svedende, nøgne sportsudøvende mænd (fra OL. Og nej, det skal ikke tages helt bogstaveligt. Bare rolig). Kender I det der med, at man kigger ned på sin opgave, med kun halvt vågne øjne (film er jo trods alt vigtigere end søvn. Jamen, det er jo fuldkommen indiskutabelt, så hvorfor overhovedet bruge tid på det?) og et skævt gab - klokken er lidt for mange i dit hoved til at muliggøre klartænkning. Du tænker (altså temmelig uklart) i stedet for "Nææ, hvorfor ikke gøre dette til mit livs mest seriøse (og dødkedelige) fremlæggelse med en maaaasse navne og årstal?" "Daaarjh! Vi laver squ da et fredagstema show iført regnjakker og halvvulgært manus!" - Hvilket vi så gjorde.
Nu er min kontaktgruppe jo ikke ligefrem kendt for stille og rolig normalt "du satte dig på en gammel pruttepude i pink plast fra tigeren HAHAHA" humor. Derimod er vi i besiddelse af en meget mystisk sort tingeling (ved ikke om den kan kategoriseres for humor for andre end os.. men vi morer os til gengæld også tidobbelt. inklusiv krampeagtige grineflip med resulterende åndenød)
Eksempel: da vi sidste gang i Demokratisk Dannelse havde om Afrika, og samtlige kontaktgrupper havde lavet sjove film eller powerpoints stod vi der med.. en nødhjælpssang. Indspillet med vores helt egne, pivfalske, men ellers ganske klingende, stemmer. Ved ikke om jeg har nævnt det før. Det kan godt være, at jeg har det. Den var i hvert fald ret sjov. Synes vi. Og for den sags skyld ganske alvorlig! (Well.. ved ikke hvor alvorlig sætningen "der er rigtig mange mennesker der har HIV" virker - menmenmen. Det handler jo om at lytte mellem linierne, ikke?)
I hvert fald endte vi også denne gang med at agere et stort cirkus med rottehale-øjenskygge-gstreng, yderst elskværdige ekspertpiger ("dette er så Pierre sammen med sin moster Ulla og resten af familien. Alle undtagen faren, selvfølgelig. Det var jo ham, der tog billedet"), debat mellem Kinas RisMinister, Chang de Chung de Ching Jeppesen og FN's kantinebestyrelsesformand Irma Nettosen - som jo selvfølgelig var udstyret med jakkesætklædt bodyguard af sikkerhedsmæssige årsager, og de (bare en smule tågede) værter Karen og Maren i regntøj og solbriller.
Jesus Kristus har aldrig i mit liv sagt "svedende, nøgne mænd" så mange gange efter hinanden. Det var jo helt absurd. Dog ganske sandt på samme tid: OL inkluderer for det meste svedne mænd. Og sikkert også nøgne noget af tiden)
For at vende bare en smule tilbage i et bare halvt-normalt lejde, så lad os da tale lidt om vejret (vi kender ellers efterhånden hinanden ret godt. Eller, I kender mig. Hvem I så end er.. - aka indirekte "giv lyd, når I har besøgt min blog" opfordring).
Det har jo været fantastisk i dag. Og i går. Og i forgårs. Og stort set resten af ugen. Det er virkelig skønt. Der er ikke noget meget smukkere en sydfyn med marker og græs og smukt vand når skolen skinner. Uerstatteligt. Specielt når man kan nyde det sammen med mennesker, der betyder så meget for en. At cykle til Svendborg i varmende solskin sammen med Amalie, med teskeer fra køkkenet i tasken og smil på læben. At købe en hel liter is og sidde og smovse det på en bænk i byen, med mennesker i alle slags gående forbi i det der helt specielle "det er lørdag og vi skal ikke nå andet end at hygge os" tempo. Det skulle vi heller ikke - altså mig og Amalie. Så vi købte prikkede kjoler og cyklede ud til havet, hvor vi lå på en badebro og gloede på ultrabilledskønt landskab med vand og land i sigte. Så er man rigtig lykkelig!
Må lige i en lille instkudt sætning tilføje, at Fysik & Kemi i real life er noget af det hyggeligste og bedst smagende. Specielt når det omhandler kiggen på bølgen blå for at forbedre forståelse af dem, while eating Magnum Mandel på skolens regning. Nummenum.
- Hvilket så også er en ufattelig dum dag at pjække på. Med streg under 'når man bliver fundet af lærer og en tredive elever' - ikke Zoe & Ian?
Malou
.. Om forladelse, blev voldsomt distraheret af en flok svedende, nøgne sportsudøvende mænd (fra OL. Og nej, det skal ikke tages helt bogstaveligt. Bare rolig). Kender I det der med, at man kigger ned på sin opgave, med kun halvt vågne øjne (film er jo trods alt vigtigere end søvn. Jamen, det er jo fuldkommen indiskutabelt, så hvorfor overhovedet bruge tid på det?) og et skævt gab - klokken er lidt for mange i dit hoved til at muliggøre klartænkning. Du tænker (altså temmelig uklart) i stedet for "Nææ, hvorfor ikke gøre dette til mit livs mest seriøse (og dødkedelige) fremlæggelse med en maaaasse navne og årstal?" "Daaarjh! Vi laver squ da et fredagstema show iført regnjakker og halvvulgært manus!" - Hvilket vi så gjorde.
Nu er min kontaktgruppe jo ikke ligefrem kendt for stille og rolig normalt "du satte dig på en gammel pruttepude i pink plast fra tigeren HAHAHA" humor. Derimod er vi i besiddelse af en meget mystisk sort tingeling (ved ikke om den kan kategoriseres for humor for andre end os.. men vi morer os til gengæld også tidobbelt. inklusiv krampeagtige grineflip med resulterende åndenød)
Eksempel: da vi sidste gang i Demokratisk Dannelse havde om Afrika, og samtlige kontaktgrupper havde lavet sjove film eller powerpoints stod vi der med.. en nødhjælpssang. Indspillet med vores helt egne, pivfalske, men ellers ganske klingende, stemmer. Ved ikke om jeg har nævnt det før. Det kan godt være, at jeg har det. Den var i hvert fald ret sjov. Synes vi. Og for den sags skyld ganske alvorlig! (Well.. ved ikke hvor alvorlig sætningen "der er rigtig mange mennesker der har HIV" virker - menmenmen. Det handler jo om at lytte mellem linierne, ikke?)
I hvert fald endte vi også denne gang med at agere et stort cirkus med rottehale-øjenskygge-gstreng, yderst elskværdige ekspertpiger ("dette er så Pierre sammen med sin moster Ulla og resten af familien. Alle undtagen faren, selvfølgelig. Det var jo ham, der tog billedet"), debat mellem Kinas RisMinister, Chang de Chung de Ching Jeppesen og FN's kantinebestyrelsesformand Irma Nettosen - som jo selvfølgelig var udstyret med jakkesætklædt bodyguard af sikkerhedsmæssige årsager, og de (bare en smule tågede) værter Karen og Maren i regntøj og solbriller.
Jesus Kristus har aldrig i mit liv sagt "svedende, nøgne mænd" så mange gange efter hinanden. Det var jo helt absurd. Dog ganske sandt på samme tid: OL inkluderer for det meste svedne mænd. Og sikkert også nøgne noget af tiden)
For at vende bare en smule tilbage i et bare halvt-normalt lejde, så lad os da tale lidt om vejret (vi kender ellers efterhånden hinanden ret godt. Eller, I kender mig. Hvem I så end er.. - aka indirekte "giv lyd, når I har besøgt min blog" opfordring).
Det har jo været fantastisk i dag. Og i går. Og i forgårs. Og stort set resten af ugen. Det er virkelig skønt. Der er ikke noget meget smukkere en sydfyn med marker og græs og smukt vand når skolen skinner. Uerstatteligt. Specielt når man kan nyde det sammen med mennesker, der betyder så meget for en. At cykle til Svendborg i varmende solskin sammen med Amalie, med teskeer fra køkkenet i tasken og smil på læben. At købe en hel liter is og sidde og smovse det på en bænk i byen, med mennesker i alle slags gående forbi i det der helt specielle "det er lørdag og vi skal ikke nå andet end at hygge os" tempo. Det skulle vi heller ikke - altså mig og Amalie. Så vi købte prikkede kjoler og cyklede ud til havet, hvor vi lå på en badebro og gloede på ultrabilledskønt landskab med vand og land i sigte. Så er man rigtig lykkelig!
Må lige i en lille instkudt sætning tilføje, at Fysik & Kemi i real life er noget af det hyggeligste og bedst smagende. Specielt når det omhandler kiggen på bølgen blå for at forbedre forståelse af dem, while eating Magnum Mandel på skolens regning. Nummenum.
- Hvilket så også er en ufattelig dum dag at pjække på. Med streg under 'når man bliver fundet af lærer og en tredive elever' - ikke Zoe & Ian?
Malou
21.4.08
21. april
Magen til ynkelighed skal man da lede længe efter. Hvad sker der lige for sygdomsmagneten Malou, det er tredje gang på et enkelt skoleår!
Plejer slet ikke at være syg. Arh. Det går mig på. For hulan da også.
.. Meeeen. Er heldigvis kommet over den værste lad-mig-være-jeg-vil-S-O-V-E-!-!-!!! fase. Er faktisk ved at være helt rask (: Hurra for det.
Men er så ramlet ind i nyt problem: Hikke.
Findes der noget meget mere ydmygende end hikke? Overhovedet?
Punkt 1.
Det gør ondt
Punkt 2.
Det kommer igen med jævne mellemrum indtil du får sovet. Jo, det gør det. Med garanti
Punkt 3.
Du kan ikke gøre nogen som helst. Andet end at vente selvfølgelig. Og samtidig gentagne gange ligne tusind fjolser ovenpå hinanden, fordi du liiiige skal genprøve de (yderst tåbelige og meget ondskabsfulde) hikkeråd, som du udemærket godt ved ikke virker, men alligevel forsøger dig med igen og igen. (nok mest for at sikre dig en gengælds-griner når din ven får hikke næste gang, for det skylder man ligesom hinanden, når man bilder hinanden ind, at den bedste måde at komme af med djævelsk hikke er ved at hinke på hænderne henover stuegulvet iført ballerinakostume - alt for at få den dumme hikke til at forsviiiiinde!)
Kan ligeså godt fastlå det: DET VIRKER IKKE!
Det virker ikke at drikke vand på hovedet (men det er til gengæld sjovt - og en ren kunst i sig selv
Det virker ikke at holde vejret i 10 sekunder (men hvis du gør det i et kvarter lover jeg dig at du ALDRIG får hikke igen (hæhhæh - ih tak, far)
Det virker ikke - og jeg gentager IKKE, at forsøge at forskrække mig. Det bliver jeg kun forskrækket af. Og det er ikke spor morsomt (nej det er altså ej!)
Det virker ikke at dreje rundt om dej selv fyrre gange, for efterfølgende at lave englehop. Det bliver man til gengæld rundtosset af.
Og ja, man kan godt blive rundtosset´, selvom man i forvejen er tosset. Ok ja, saaaagtens.
-Malou
(som ihærdigt forsøger at presse hikken til at forsvinde ved at ignorere den
.. og det er altså vanskeligt)
Plejer slet ikke at være syg. Arh. Det går mig på. For hulan da også.
.. Meeeen. Er heldigvis kommet over den værste lad-mig-være-jeg-vil-S-O-V-E-!-!-!!! fase. Er faktisk ved at være helt rask (: Hurra for det.
Men er så ramlet ind i nyt problem: Hikke.
Findes der noget meget mere ydmygende end hikke? Overhovedet?
Punkt 1.
Det gør ondt
Punkt 2.
Det kommer igen med jævne mellemrum indtil du får sovet. Jo, det gør det. Med garanti
Punkt 3.
Du kan ikke gøre nogen som helst. Andet end at vente selvfølgelig. Og samtidig gentagne gange ligne tusind fjolser ovenpå hinanden, fordi du liiiige skal genprøve de (yderst tåbelige og meget ondskabsfulde) hikkeråd, som du udemærket godt ved ikke virker, men alligevel forsøger dig med igen og igen. (nok mest for at sikre dig en gengælds-griner når din ven får hikke næste gang, for det skylder man ligesom hinanden, når man bilder hinanden ind, at den bedste måde at komme af med djævelsk hikke er ved at hinke på hænderne henover stuegulvet iført ballerinakostume - alt for at få den dumme hikke til at forsviiiiinde!)
Kan ligeså godt fastlå det: DET VIRKER IKKE!
Det virker ikke at drikke vand på hovedet (men det er til gengæld sjovt - og en ren kunst i sig selv
Det virker ikke at holde vejret i 10 sekunder (men hvis du gør det i et kvarter lover jeg dig at du ALDRIG får hikke igen (hæhhæh - ih tak, far)
Det virker ikke - og jeg gentager IKKE, at forsøge at forskrække mig. Det bliver jeg kun forskrækket af. Og det er ikke spor morsomt (nej det er altså ej!)
Det virker ikke at dreje rundt om dej selv fyrre gange, for efterfølgende at lave englehop. Det bliver man til gengæld rundtosset af.
Og ja, man kan godt blive rundtosset´, selvom man i forvejen er tosset. Ok ja, saaaagtens.
-Malou
(som ihærdigt forsøger at presse hikken til at forsvinde ved at ignorere den
.. og det er altså vanskeligt)
15.4.08
15. april
Til de nyankomne: Dette er del to af dagens indlæg. Bare så jeg ikke taber jeg inden jeg går igang.
Så var Malou tilbage. En cola og en hel del flagermus mættere. Ja, der skal jo være visse frynsegoder ved at lege købmand. Selvomd et at lege købmand er alt andet end kedeligt. Kan huske da jeg var lille: Jeg elskede det. Næsten ligeså højt, som jeg elskede at lege teselskab med mine bamser. Om skole! Uh, der var ikke noget bedre end at lege skole, dengang man ikke selv gik der. Skole var jo sejt. Og så startede man. Så brugte man ti år af sit liv på at lære ting, Bertel Haarder mener er vigtige. Og så går det seje ligesom af det. Men det er vel også lidt sejt at kunne se, hvad der er galt. Med folkeskolen altså.
For eksempel synes jeg afgangseksamer er det rene humbuk. Det er ren twist med lærerne fra undervisningsministeriets side af - set med mine øjne er det udelukkende en kontrol af lærerne. Jeg mener, hvis man stolte på de årskarakterer en lærer giver, så ville en eksamen, altså en prøve i, hvad man kan, jo være fuldstændig unødvendig.
Men nok om det. Det var jo egentlig Frame, jeg skulle snakke om.
Lad os bare gå til festen. Festen, som den del af skolen der ikke knoklede for firkantede øjne havde brugt en hel uge på at gøre klar til - inklusiv kort i loftet og lysekroner lavet af glasskår. Jeg siger dig, der var fantastisk! Specielt det store træskiver med bond og babe - uden hoveder, så man selv kunne lege. Og få taget billeder. Ganske genialt. I like. Specielt fordi jeg altid har fundet Bond liiiidt for ensformigt og 'en mand redder verden på en FULDSTÆNDIG realistisk måde. Ikke at jeg har noget imod fantasy. Men jeg er bare træt at heltehistorier og skurke, der vil jævne verden mod jorden og stjæle dronningens kronjuveler (for det er jo indenfor helt samme kategori). Det virker lidt som om, det at lave film i Hollywood efterhånden kun er en kamp op at opnå det allerstørste bugdet. Det virker lidt latterligt - særligt når man tænker på, hvor meget god film man kan få uden syge specieleffects og overdrevede biler. Se bare de danske film, Adams Æbler for eksempel - for den film er bare GENIAL! Og hvad har de haft i sådanne udgifter? Lejning af krager og lidt teaterblod?
Men nok om det. Det er jo ikke fordi jeg vil rakke ned på vores tema - skal man have e filmtema er Bond jo superoplagt. Baren var for eksempel noget af det flotteste jeg nogensinde har set, med kort og hjertedame og klør konge og jeg skal komme efter dig skal jeg. Er dog stadig lidt skuffet over mangel på held i casinoet. Det ville have været rart med noget gratis slush ice. Jeg er åbenbart dårlig til.. Ja, så kender jeg ikke engang navnet. Men det der spil hvor man satser sine brikker på et tal, og så er der en kugle der ruller rundt. Hedder det ikke roulette? Det ville være meget logisk. (Og i så fald: Hedder det så Russisk Roulette, når man spiller det i Rusland? Nej, det var plat humor Malou).
Ikke flere sidepor nu. Slemme Malou. Slemme, slemme Malou.
Et problem med festen var ballonerne. For selvfølgelig tænkte vi: Hvad er en fest uden balloner? Det samme som cola uden brus, ikke? (hvilket jo er virkelig ærgeligt). Men der var altså den her gut, som havde latexallergi. Det vil altså sige, at han ville blive syg af at røre en person som havde rørt en person som havde rørt en person som havde rørt ved en ballon - og nej, antallet af gentagelser er helt bevidst. Prøv lige at forestille dig hvor trist det må være at kunne dø af balloner? Balloner er ligesom inbegrebet af barndom. Af børnefødselsdag. Af fest og ballade. Af klovne. Stakkel. Har virkelig ondt af ham.
Selve dansedelen (som jeg personligt ser som den absolut vigtigste del af en fest) var dog lidt antiklimaks i begyndelsen. Det var lidt som om, at de andre ikke var nær så party som os. Hvilket dog ikke forhindrede Amalie og jeg i at hoppe rundt som galninge på gulvet (Stadig i alt for høje og alt for små sko.. Dobbelt av).
Det endte selvfølgelig med at gå helt amok. Men jeg går gerne haltende rundt i to uger, hvis jeg kan feste igennem en enkelt aften. Dans er alt værd. Dans er essensen af at have det sjovt!
.. Hvilkt fører mig videre til en lille anekdote fra igår. Jeg havde lige brug for lidt luft alene, og vejret var jo bedre end dejligt. Derfor proppede jeg min favorit kliché kærlighedssang med den evigt skønne Bon Jovi i ørerne og hoppede ned i skoven. Skoven ved vandet. Skoven ved solglinsende, blåt vand og smukke hvide blomster over det hele. Gik helt i selvsving og sang med. Som i meget højt og med tilhørende dansetrin og drejen rundt om mig selv. Og så pludselig, midt i min ektase af dagdrømning går en ældre herre forbi med sin hund to meter fra mig. Han vinker og siger sikkert hej (kunne ikke høre det for musikken, men han sagde nok ikke ost). Og hvad gør man så? Ja, havde jo allermest lyst til at dreje om på hælen og løbe alt hvad jeg kan og så gemme mig under nogle blade, men det ville næsten gøre situatonen mere pinlig end den var i forvejen (for ja, det var fanme pinligt. jeg tror man kunne har lavet spejlæg på mine kinder). I stedet valgte jeg at fortsætte - endnu højere, indtil han var væk, hvorefter jeg knækkede sammen af grin (selvironi er en god ting).
Det skal lige tilføjes at jeg på ingen måde kan synge. Over hovedet.
-Malou
Så var Malou tilbage. En cola og en hel del flagermus mættere. Ja, der skal jo være visse frynsegoder ved at lege købmand. Selvomd et at lege købmand er alt andet end kedeligt. Kan huske da jeg var lille: Jeg elskede det. Næsten ligeså højt, som jeg elskede at lege teselskab med mine bamser. Om skole! Uh, der var ikke noget bedre end at lege skole, dengang man ikke selv gik der. Skole var jo sejt. Og så startede man. Så brugte man ti år af sit liv på at lære ting, Bertel Haarder mener er vigtige. Og så går det seje ligesom af det. Men det er vel også lidt sejt at kunne se, hvad der er galt. Med folkeskolen altså.
For eksempel synes jeg afgangseksamer er det rene humbuk. Det er ren twist med lærerne fra undervisningsministeriets side af - set med mine øjne er det udelukkende en kontrol af lærerne. Jeg mener, hvis man stolte på de årskarakterer en lærer giver, så ville en eksamen, altså en prøve i, hvad man kan, jo være fuldstændig unødvendig.
Men nok om det. Det var jo egentlig Frame, jeg skulle snakke om.
Lad os bare gå til festen. Festen, som den del af skolen der ikke knoklede for firkantede øjne havde brugt en hel uge på at gøre klar til - inklusiv kort i loftet og lysekroner lavet af glasskår. Jeg siger dig, der var fantastisk! Specielt det store træskiver med bond og babe - uden hoveder, så man selv kunne lege. Og få taget billeder. Ganske genialt. I like. Specielt fordi jeg altid har fundet Bond liiiidt for ensformigt og 'en mand redder verden på en FULDSTÆNDIG realistisk måde. Ikke at jeg har noget imod fantasy. Men jeg er bare træt at heltehistorier og skurke, der vil jævne verden mod jorden og stjæle dronningens kronjuveler (for det er jo indenfor helt samme kategori). Det virker lidt som om, det at lave film i Hollywood efterhånden kun er en kamp op at opnå det allerstørste bugdet. Det virker lidt latterligt - særligt når man tænker på, hvor meget god film man kan få uden syge specieleffects og overdrevede biler. Se bare de danske film, Adams Æbler for eksempel - for den film er bare GENIAL! Og hvad har de haft i sådanne udgifter? Lejning af krager og lidt teaterblod?
Men nok om det. Det er jo ikke fordi jeg vil rakke ned på vores tema - skal man have e filmtema er Bond jo superoplagt. Baren var for eksempel noget af det flotteste jeg nogensinde har set, med kort og hjertedame og klør konge og jeg skal komme efter dig skal jeg. Er dog stadig lidt skuffet over mangel på held i casinoet. Det ville have været rart med noget gratis slush ice. Jeg er åbenbart dårlig til.. Ja, så kender jeg ikke engang navnet. Men det der spil hvor man satser sine brikker på et tal, og så er der en kugle der ruller rundt. Hedder det ikke roulette? Det ville være meget logisk. (Og i så fald: Hedder det så Russisk Roulette, når man spiller det i Rusland? Nej, det var plat humor Malou).
Ikke flere sidepor nu. Slemme Malou. Slemme, slemme Malou.
Et problem med festen var ballonerne. For selvfølgelig tænkte vi: Hvad er en fest uden balloner? Det samme som cola uden brus, ikke? (hvilket jo er virkelig ærgeligt). Men der var altså den her gut, som havde latexallergi. Det vil altså sige, at han ville blive syg af at røre en person som havde rørt en person som havde rørt en person som havde rørt ved en ballon - og nej, antallet af gentagelser er helt bevidst. Prøv lige at forestille dig hvor trist det må være at kunne dø af balloner? Balloner er ligesom inbegrebet af barndom. Af børnefødselsdag. Af fest og ballade. Af klovne. Stakkel. Har virkelig ondt af ham.
Selve dansedelen (som jeg personligt ser som den absolut vigtigste del af en fest) var dog lidt antiklimaks i begyndelsen. Det var lidt som om, at de andre ikke var nær så party som os. Hvilket dog ikke forhindrede Amalie og jeg i at hoppe rundt som galninge på gulvet (Stadig i alt for høje og alt for små sko.. Dobbelt av).
Det endte selvfølgelig med at gå helt amok. Men jeg går gerne haltende rundt i to uger, hvis jeg kan feste igennem en enkelt aften. Dans er alt værd. Dans er essensen af at have det sjovt!
.. Hvilkt fører mig videre til en lille anekdote fra igår. Jeg havde lige brug for lidt luft alene, og vejret var jo bedre end dejligt. Derfor proppede jeg min favorit kliché kærlighedssang med den evigt skønne Bon Jovi i ørerne og hoppede ned i skoven. Skoven ved vandet. Skoven ved solglinsende, blåt vand og smukke hvide blomster over det hele. Gik helt i selvsving og sang med. Som i meget højt og med tilhørende dansetrin og drejen rundt om mig selv. Og så pludselig, midt i min ektase af dagdrømning går en ældre herre forbi med sin hund to meter fra mig. Han vinker og siger sikkert hej (kunne ikke høre det for musikken, men han sagde nok ikke ost). Og hvad gør man så? Ja, havde jo allermest lyst til at dreje om på hælen og løbe alt hvad jeg kan og så gemme mig under nogle blade, men det ville næsten gøre situatonen mere pinlig end den var i forvejen (for ja, det var fanme pinligt. jeg tror man kunne har lavet spejlæg på mine kinder). I stedet valgte jeg at fortsætte - endnu højere, indtil han var væk, hvorefter jeg knækkede sammen af grin (selvironi er en god ting).
Det skal lige tilføjes at jeg på ingen måde kan synge. Over hovedet.
-Malou
15. april
Jesus Christ. Jeg er så træt, at jeg kunne stå op og sove.
FRAME var superfantalastisk. Virkelig en oplevelse for livet, selvom jeg ikke vandt (hvilket selvfølgelig bare er dårlig smag fra dommernes side af.. men det skal jeg jo sige). Ej, okay. Må indrømme at det er knapt så flyvende en fornemmelse man har i maven, når man absolut ingen ting får ud af at arbejde nonstop i fem dage som hvis man havde fået et 'skiiiidegodt' og en grå t-shirt. Rent pædagoisk set burde alle have fået en t-shirt. I hvert fald alle dem, der har lavet film. For hvis ret skal være ret, så var niveauet så himmelhøjt næsten alle film igennem, at det nok nærmere var en smagssag end en direkte 'i var bedst' fra dommernes side af. Er fanma glad for, at det ikke var mig, der dømte. Ville nok have anskaffet mig grå hår og begyndende måne inden jeg var færdig med at uddele priser. Samt meget nedbidte negle (rød neglelak på tænderne er forresten alt andet end flatterende).
Nå, men det var det jo gudsketakoglov ikke.
Tilbage til morskab og film og hummus.
Dagen begyndte med stress. Ligesom aftenen før var et rent kaos - grundet mit meget iærdige og intense filmprojekt (sad klistret foran the skærm fra 9 morgen til 22 aften. gaaaaaal, træthed) havde jeg endnu ikke fundet noget tøj. Jeg farede derfor rundt rød i hovedet, med elektrisk hår og på tårnhøje lånte hæle et par størrelse for små (man må lide for skjønheden - av alligevel) for at bestemme mig. Jeg er en ren tumpe til beslutninger. Jeg er sådan et menneske der ikke engang kan vælge morgenmad: müsli eller brød? Eller cornflakes? Jeg ender så med at tage lidt af det hele. Det er nok også derfor jeg lider af ronisk mæthed... sidehop. entschuldigung.
I hvert fald følte jeg mig presset af ret meget travlhed og forvirring. Havde virkelig lyst til at bide negle - hvilket jeg selvfølgelig ikke gjorde.rød neglelak på tænderne er som sagt ikke specielt yndigt. Det endte så med, at jeg rev mig i håret i stedet for. Men det har jeg jo også så hulens meget af.
Nå, summasummarum: Jeg endte da med at få sovet en lille smule. Indtil jeg så vågnede op til endnu mere stress og "NEJ, hvem har taget min mosgrønne eyeliner?!". Værelset lignede noget nær 3. verdenskrig i flere dage derefter. Men smukke, det blev vi (hvilket jeg ikke engang kan bevise: fotografen syntes åbenbart ikke at det var interessant at tage billeder med mig på. tsk. dårlig smag igen, det må være det eneste mulige svar.)
FILM. FILM! Der var 23 af slagsen. 23! Jeg gentager: treogtyve! Og ved du hvad? Det var ikke engang kedeligt. For min skyld kunne der sagtens have været 50. Eller 100. Jeg havde gladeligt set med. Og slugt. Og nydt.
Min egen kom først efter begge pauser. Nåede at blive så nervøs at jeg rent faktisk ENDTE med rød lak på tænderne. Var ret bange for, at den ikke nåede at komme med. Eller at Walid havde glemt af brænde den over. (Må lige tilføje noget: Walid er det mest hjælpsomme mennske jeg kender. Han farede rundt som en duracel kanin hele ugen for at hjælpe alle. jeg bøjer mig i støvet og kysser dine fødder Walid. Uden dig havde jeg nok aldrig kommet så langt som til at importere).
Da den så endelig kom på sagde de gudhjælpemig titlen forkert! HVAD SKER DER?! "Endnu en film fra Rantzausminde Efterskole.. som hedder *yderst langtrukket kunstpause* Dybfrost". Nej for helvede. Den hedder DybfrostFILM! ARH!
Nåede dog først at blive rigtig sur bagefter - min hjerte bankede så hurtigt og så højt da filmen kørte, at jeg knapt nok kunne koncentrere mig om at følge med. Men hvad, jeg kunne den jo også udenad i forvejen. Men det var alligevel noget at en oplevelse at se den blæst op på så kæmpekollosat enormt lærred. Ret skræmmende, også. Specielt fordi lyden var ret dårlig. Skrattede helt vildt. Men det skal vi ikke snakke om nu.
Vi skal snakke om mit bifald. MIT bifald. Mit helt eget bifald. Over tre efterskoler der allesammen klappede af min film. Det var noget nær det fedeste jeg har prøvet. Selv klappede jeg selvfølgelig ikke - jeg brugte al min energi på at blive tomatfarvet i krydderen.
For at springe lidt i tiden (skal til cafeudvalgsmøde om 7 minutter - prøv forresten lige at sige det tyve gange i træk):
Vi vandt ret meget. Må lige fortælle hvor gudeagtig Fie var, da hun skulle holde takketale (lidt kendt har man vel lov til at være). Hun rappede! Jeg siger dig, vi grinte. Det var virkelig dagens klimaks. (Okay, "Når grise kan flyve" var gennemsyret genial. Der grinede jeg nok lidt mere.. YOU SHALL NOT PASS - Ej, helt ærligt, lad mig lige komme forbi, jeg har travlt. Og jeg sad ved siden af dem og klippede. Har aldrig i mit liv opdaget nok så distraherende - på den gode måde: James Bond, du må desværre forlade Robinsonøen. Sort humor er det bedste krydderi til et efterskoleår. Og til træthed. Det er en vigtig ting at skrive sig bag ørerne.)
Men altså: Tilbage til Fie. Der er ingen der kan rappe som Fie. Hun er bedre en Anders And og...
NEJ! Jeg kommer snart for sent til mit møde. Jeg vender stærkt tilbage med FrameFortællingen senere (:
Untill then: Sig cafeudvalgsmøde så mange gange du kan uden af slå krøller på tungen.
- Malou
FRAME var superfantalastisk. Virkelig en oplevelse for livet, selvom jeg ikke vandt (hvilket selvfølgelig bare er dårlig smag fra dommernes side af.. men det skal jeg jo sige). Ej, okay. Må indrømme at det er knapt så flyvende en fornemmelse man har i maven, når man absolut ingen ting får ud af at arbejde nonstop i fem dage som hvis man havde fået et 'skiiiidegodt' og en grå t-shirt. Rent pædagoisk set burde alle have fået en t-shirt. I hvert fald alle dem, der har lavet film. For hvis ret skal være ret, så var niveauet så himmelhøjt næsten alle film igennem, at det nok nærmere var en smagssag end en direkte 'i var bedst' fra dommernes side af. Er fanma glad for, at det ikke var mig, der dømte. Ville nok have anskaffet mig grå hår og begyndende måne inden jeg var færdig med at uddele priser. Samt meget nedbidte negle (rød neglelak på tænderne er forresten alt andet end flatterende).
Nå, men det var det jo gudsketakoglov ikke.
Tilbage til morskab og film og hummus.
Dagen begyndte med stress. Ligesom aftenen før var et rent kaos - grundet mit meget iærdige og intense filmprojekt (sad klistret foran the skærm fra 9 morgen til 22 aften. gaaaaaal, træthed) havde jeg endnu ikke fundet noget tøj. Jeg farede derfor rundt rød i hovedet, med elektrisk hår og på tårnhøje lånte hæle et par størrelse for små (man må lide for skjønheden - av alligevel) for at bestemme mig. Jeg er en ren tumpe til beslutninger. Jeg er sådan et menneske der ikke engang kan vælge morgenmad: müsli eller brød? Eller cornflakes? Jeg ender så med at tage lidt af det hele. Det er nok også derfor jeg lider af ronisk mæthed... sidehop. entschuldigung.
I hvert fald følte jeg mig presset af ret meget travlhed og forvirring. Havde virkelig lyst til at bide negle - hvilket jeg selvfølgelig ikke gjorde.rød neglelak på tænderne er som sagt ikke specielt yndigt. Det endte så med, at jeg rev mig i håret i stedet for. Men det har jeg jo også så hulens meget af.
Nå, summasummarum: Jeg endte da med at få sovet en lille smule. Indtil jeg så vågnede op til endnu mere stress og "NEJ, hvem har taget min mosgrønne eyeliner?!". Værelset lignede noget nær 3. verdenskrig i flere dage derefter. Men smukke, det blev vi (hvilket jeg ikke engang kan bevise: fotografen syntes åbenbart ikke at det var interessant at tage billeder med mig på. tsk. dårlig smag igen, det må være det eneste mulige svar.)
FILM. FILM! Der var 23 af slagsen. 23! Jeg gentager: treogtyve! Og ved du hvad? Det var ikke engang kedeligt. For min skyld kunne der sagtens have været 50. Eller 100. Jeg havde gladeligt set med. Og slugt. Og nydt.
Min egen kom først efter begge pauser. Nåede at blive så nervøs at jeg rent faktisk ENDTE med rød lak på tænderne. Var ret bange for, at den ikke nåede at komme med. Eller at Walid havde glemt af brænde den over. (Må lige tilføje noget: Walid er det mest hjælpsomme mennske jeg kender. Han farede rundt som en duracel kanin hele ugen for at hjælpe alle. jeg bøjer mig i støvet og kysser dine fødder Walid. Uden dig havde jeg nok aldrig kommet så langt som til at importere).
Da den så endelig kom på sagde de gudhjælpemig titlen forkert! HVAD SKER DER?! "Endnu en film fra Rantzausminde Efterskole.. som hedder *yderst langtrukket kunstpause* Dybfrost". Nej for helvede. Den hedder DybfrostFILM! ARH!
Nåede dog først at blive rigtig sur bagefter - min hjerte bankede så hurtigt og så højt da filmen kørte, at jeg knapt nok kunne koncentrere mig om at følge med. Men hvad, jeg kunne den jo også udenad i forvejen. Men det var alligevel noget at en oplevelse at se den blæst op på så kæmpekollosat enormt lærred. Ret skræmmende, også. Specielt fordi lyden var ret dårlig. Skrattede helt vildt. Men det skal vi ikke snakke om nu.
Vi skal snakke om mit bifald. MIT bifald. Mit helt eget bifald. Over tre efterskoler der allesammen klappede af min film. Det var noget nær det fedeste jeg har prøvet. Selv klappede jeg selvfølgelig ikke - jeg brugte al min energi på at blive tomatfarvet i krydderen.
For at springe lidt i tiden (skal til cafeudvalgsmøde om 7 minutter - prøv forresten lige at sige det tyve gange i træk):
Vi vandt ret meget. Må lige fortælle hvor gudeagtig Fie var, da hun skulle holde takketale (lidt kendt har man vel lov til at være). Hun rappede! Jeg siger dig, vi grinte. Det var virkelig dagens klimaks. (Okay, "Når grise kan flyve" var gennemsyret genial. Der grinede jeg nok lidt mere.. YOU SHALL NOT PASS - Ej, helt ærligt, lad mig lige komme forbi, jeg har travlt. Og jeg sad ved siden af dem og klippede. Har aldrig i mit liv opdaget nok så distraherende - på den gode måde: James Bond, du må desværre forlade Robinsonøen. Sort humor er det bedste krydderi til et efterskoleår. Og til træthed. Det er en vigtig ting at skrive sig bag ørerne.)
Men altså: Tilbage til Fie. Der er ingen der kan rappe som Fie. Hun er bedre en Anders And og...
NEJ! Jeg kommer snart for sent til mit møde. Jeg vender stærkt tilbage med FrameFortællingen senere (:
Untill then: Sig cafeudvalgsmøde så mange gange du kan uden af slå krøller på tungen.
- Malou
10.4.08
10. april
YES!! (!)
Det virker, det virker, det virker.
Hvor er det altså fantastisk.
Jeg, Malou, det tekniske fjols der ikke kan klippe, har rent faktisk lavet en film. Næsten lavet en film.
Er virkelig stolt af mig selv. No matter hvor meget den bliver buuhet ud, vil jeg stadig være stolt af, at jeg deltog. Med en film. Som er helt igennem hjemmelavet (selv vandpytterne er hjemmelavede. det er da lidt blær, ikke?)
Er dog stadig lidt skuffet over, at det kan være så forbandet svært at skaffe en istap. Men nok om det.
Må hellere smutte tilbage til farvemætningen. Årh hvad, Malou taler computernørdish. (:
Melder tilbage efter Frame med samtlige saftige detaljer..
- Malou
nu med yderst kvadratformede kukhuller
Det virker, det virker, det virker.
Hvor er det altså fantastisk.
Jeg, Malou, det tekniske fjols der ikke kan klippe, har rent faktisk lavet en film. Næsten lavet en film.
Er virkelig stolt af mig selv. No matter hvor meget den bliver buuhet ud, vil jeg stadig være stolt af, at jeg deltog. Med en film. Som er helt igennem hjemmelavet (selv vandpytterne er hjemmelavede. det er da lidt blær, ikke?)
Er dog stadig lidt skuffet over, at det kan være så forbandet svært at skaffe en istap. Men nok om det.
Må hellere smutte tilbage til farvemætningen. Årh hvad, Malou taler computernørdish. (:
Melder tilbage efter Frame med samtlige saftige detaljer..
- Malou
nu med yderst kvadratformede kukhuller
9.4.08
9. april
STRESSSSSS!
*Malou tager en dyb indånding og puster langsomt ud. Mærk dit åndedræt helt ned i lungerne og op igen. Slap af, Malou. Slap fuldstændig af*
Okay, det er Frame nu. Og det er med alt, hvad der hører til. Har knapt nok tid til at skrive blog. Som i overhovedet ikke tid - burde faktisk slet ikke gøre det. Arh. Det er altså det det, der sker, når man som ultra teknisk fjols (kvinder, du ved..) kaster sig frygtløs (og yderst dum) ud i kæmpe filmprojekt. Brugte tyve minutter på at finde ud af , hvordan man TÆNDTE kameraet. Helt ærligt, det sætter ligesom standarden. Så så man lige Malou rende rundt og ligne et supertjekket filmgeni med udstyr for 30 millioner i armen. Uden at vide, hvordan man får det til at virke. Sikkert også uden at vide, hvad det egentlig kan.
Men smart så det ud. Hehe.
Altså, har jeg travlt. Specielt fordi jeg først gik igang igår. Brugte hele mandagen på diverse andre filmhold som skuespiller. Sehr sjååw. Specielt da jeg spankulerede rundt inde i toget mod Odense i høje hæle og med et kamerahold i røven. Alene folks ansigter, da vi tre mennesker 'diskret' listede ud på togtoilettet med et kamera og kom tilbage et kvarter senere. Huhuhuhu. Okay, de har også min fulde forståelse. Ifølge konceptet skulle jeg se så rig og snoppet ud som muligt (hvilket klap på skulderen af blive castet til det... hmpf), så jeg var selvfølgelig dresset up i det vildeste popoutfit. Plus tredive puddelspartler selvfølgelig. Og grøn maling helt op over øjenbrynene. OVER! Gooooosh, vil aldrig i mit liv se sådan ud igen. Aldrig. Med amen og kryds og hele molevitten.
.. Men nok om det. Glæder mig i hvert fald til at se mig selv på kæmpe biografskærm. Egotrip (:
Tilbage til min egen film. Eller, det der rigtig gerne må ende med at bive til en film. Ved ikke liiige hvad det ligner indtil videre. Har en eller anden mystisk meget Malou agtig idé med noget syret og mærkeligt, som lige kræver en tand (eller et gebis) mere i tekniske evner end det, jeg har.
.. Og når vi taler om film: HVOR SVÆRT AT DET VÆRE AT OPDRIVE EN ISTAP I APRIL MÅNED? Jeg mener, det var jo hundekoldt igår. Så er det der, man har brug for et kæmpebudget. Måske man skulle tilkalde Disney. Nej, på den anden side ville det nok kræve en lykkeligere slutning. Og en fe eller to. Måske en isprinsesse? Isprinsesse, istap, isprinsesse, istap. Isfe?
Okay. Det var nok lidt for dårlig humor end godt er.
Jeg må hellere få noget søvn, inden jeg vender tilbage til klipperiet.
(Og så må WOW menneskerne godt skrue ned.. det samme med "Hey smukke pige, smut ind i Mujafa's BMW!" På forhånd tak)
Det er forresten 9. april idag. Må jeg jo hellere lige gøre jer opmærksomme på, for det har i med garanti ikke lagt mærke til endnu. Vores forstander har fødselsdag idag. Hvor må det være trist at have fødselsdag en dag, hvor alle flager på halvt. Men på den anden side, to gange halv giver vel hel, ikke? Og med det massive antal der flager (halvt), giver det nok alligevel bonus i sidste ende.. nej, dårlig logik Malou. Dårlig logik.)
zzz.
*Malou tager en dyb indånding og puster langsomt ud. Mærk dit åndedræt helt ned i lungerne og op igen. Slap af, Malou. Slap fuldstændig af*
Okay, det er Frame nu. Og det er med alt, hvad der hører til. Har knapt nok tid til at skrive blog. Som i overhovedet ikke tid - burde faktisk slet ikke gøre det. Arh. Det er altså det det, der sker, når man som ultra teknisk fjols (kvinder, du ved..) kaster sig frygtløs (og yderst dum) ud i kæmpe filmprojekt. Brugte tyve minutter på at finde ud af , hvordan man TÆNDTE kameraet. Helt ærligt, det sætter ligesom standarden. Så så man lige Malou rende rundt og ligne et supertjekket filmgeni med udstyr for 30 millioner i armen. Uden at vide, hvordan man får det til at virke. Sikkert også uden at vide, hvad det egentlig kan.
Men smart så det ud. Hehe.
Altså, har jeg travlt. Specielt fordi jeg først gik igang igår. Brugte hele mandagen på diverse andre filmhold som skuespiller. Sehr sjååw. Specielt da jeg spankulerede rundt inde i toget mod Odense i høje hæle og med et kamerahold i røven. Alene folks ansigter, da vi tre mennesker 'diskret' listede ud på togtoilettet med et kamera og kom tilbage et kvarter senere. Huhuhuhu. Okay, de har også min fulde forståelse. Ifølge konceptet skulle jeg se så rig og snoppet ud som muligt (hvilket klap på skulderen af blive castet til det... hmpf), så jeg var selvfølgelig dresset up i det vildeste popoutfit. Plus tredive puddelspartler selvfølgelig. Og grøn maling helt op over øjenbrynene. OVER! Gooooosh, vil aldrig i mit liv se sådan ud igen. Aldrig. Med amen og kryds og hele molevitten.
.. Men nok om det. Glæder mig i hvert fald til at se mig selv på kæmpe biografskærm. Egotrip (:
Tilbage til min egen film. Eller, det der rigtig gerne må ende med at bive til en film. Ved ikke liiige hvad det ligner indtil videre. Har en eller anden mystisk meget Malou agtig idé med noget syret og mærkeligt, som lige kræver en tand (eller et gebis) mere i tekniske evner end det, jeg har.
.. Og når vi taler om film: HVOR SVÆRT AT DET VÆRE AT OPDRIVE EN ISTAP I APRIL MÅNED? Jeg mener, det var jo hundekoldt igår. Så er det der, man har brug for et kæmpebudget. Måske man skulle tilkalde Disney. Nej, på den anden side ville det nok kræve en lykkeligere slutning. Og en fe eller to. Måske en isprinsesse? Isprinsesse, istap, isprinsesse, istap. Isfe?
Okay. Det var nok lidt for dårlig humor end godt er.
Jeg må hellere få noget søvn, inden jeg vender tilbage til klipperiet.
(Og så må WOW menneskerne godt skrue ned.. det samme med "Hey smukke pige, smut ind i Mujafa's BMW!" På forhånd tak)
Det er forresten 9. april idag. Må jeg jo hellere lige gøre jer opmærksomme på, for det har i med garanti ikke lagt mærke til endnu. Vores forstander har fødselsdag idag. Hvor må det være trist at have fødselsdag en dag, hvor alle flager på halvt. Men på den anden side, to gange halv giver vel hel, ikke? Og med det massive antal der flager (halvt), giver det nok alligevel bonus i sidste ende.. nej, dårlig logik Malou. Dårlig logik.)
zzz.
6.4.08
6. april
ADVARSEL:
Alvorlig træt og tåget Malou indtager cyperspace bevæbnet med dovne fingre.
Watch out.
Så kan man jo spørge sig selv, hvorfor man er træt en søndag aften. Se, det er jo også ualmindelig dumt (donk i hovedet til Malou.. av). Skal jo (allerhelst) holde ugen ud. Der er Frame på Lørdag! Arh, stress, stress, stress.. ekstra stress.
Og det er så cirka udgangspunktet inden arbejdet er gået i gang.
Det skal squ nok blive herligt. (antisarkasme - bare så vi forstår hinanden)
Tilbage til den stadig ventede pointe. I wonder om den nogensinde dukker op. Hmm.
.. nu vi er ved det, hvorfor hedder det egentlig 'sidespring'? Hvorfor hedder det ikke sidehop? Eller sideskridt?
Anyways..
Jeg tror jeg kom til min noget alarmerende træthed. Den skyldes sandsynligvis gårddagens meget lange Anders Matthesen- steneri til laangt ud på natten. Jesus Christ. Jeg har lyst til smoothie.
Nej, i grunden tror jeg nærmere, at grunden er til at finde i efterskoleforeningens møde, som jeg mere end glædeligt deltog i. Fulgtes med Bjarke. Vi sad i stillekupe (hehehehehe) og læste Ud&Se. Et fascinerende blad (dog med utrolig irriterende og alt andet end kreativt navn), specielt fordi det er gratis. Det kan jeg godt lide (: Hovedbanegården er forresten et herligt sted. For en stakkels fynbo som jeg, som hovedsageligt er vant til at glo på marker og spise brunsviger og rygeost, virker det helt overvældende at alene deres BANEGÅRD rummer flere butikker end hele min hjemby. Og at man får stukket en brochure om donorkort i hånden 20 sekunder efter man hoppede af toget, selvom man ikke er fyldt atten endnu (jeg tager det som en kompliment.. og tilgiver dermed også ligesom de buschaufføre, som ikke tror på, at jeg er under seksten). Får mig til at tænke på, hvor mange fra Ullerslev (red. lille kedeligt soveby mellem Nyborg og Odense) der har et donorkort i pungen. Måske man burde have ansat en håndfuld folk til at kaste en brochure i hovedet på dem, der kommer ud af DagligBrugsen hver mandag og torsdag. Nææ, gutes ideos. Jeg melder mig frivilligt på forhånd(:
-Tilbage til hovedbanen. Eller efterskoleforeningsmødet. Ja, lad os det.
Vi var faktisk ret mange. Og - hvad der virkelig behøver et faktisk, faktisk ret forskellige.
"Må I ikke være på hinandens værelser? WHAAAAAT!?"
"Vegetare? Du mener sådan nogle der ikke spiser kød?"
Gaaaaal, der er forskel på efterskoler. Det er næsten skræmmende. I virkeligheden burde man lave forskellige efterskole 'arter' ligesom man har grønne frøer og tudser og tomatfrøer. Hvilket man vel egentlig allerede har i forvejen.. jeg mener, du søger jo ikke ind på Oure, hvis du er allergisk overfor håndbold. Det er jo bare sådan noget man ved.
Men alligevel.
Det kunne nu være fedt med sådan et 'regelbarometer' i efterskoleforeningens søgemaskine, som der meget opfindsomt blev forslået på mødet. Selvom det nok ikke ville være særlig rart for dem, der så lige nedenunder deres navn med kæmpefede bogstaver ville være nødsaget til at skrive 'Her, hvor vi ikke besøger hinanden på værelserne'. (Det overraskede mig virkelig - efterskolen er hjem, hvordan kan man afskærre eleverne fra at være sammen med hinanden? Gosh, det virker mærkeligt..)
Man kunne også afskaffe alle beskrivelser med lixtal på over 15 og på den måde være sikker på at blive forstået.
Eller begge dele.
Noget andet, som jeg synes er lidt problematisk, specielt med hensyn til fordelingen af forskelligheder på skolerne (hvilket jeg anser som værende noget af det aller vigtigste og mest lærerige ved at gå på efterskole), er 'opskrivnings' værktøjet. Forældre burde fanme IKKE havelov til at skrive deres søn på på en eller anden musikefterskole med tårnhøjt niveau fordi det han som fireårig har haft en blokfløjteperiode.
Kunne man ikke bare nøjes med at blive skrevet op året før?
Nå, men måske jeg bare skulle droppe al det der skrivning, kan godt mærke at mine øjenlåg er en liiiiille tand for tunge pt.
Må drage en (for en gang skyld) hurtig konklusion:
Det var et monsterhyggeligt møde og en rigtig dejligt dag
.. selvom det var lidt skummelt at skulle tage bussen til 'Rødovre Kirke' helt mutters alene og førstegangmedbussenihovedstaden agtig. Det står jo ikke ligefrem med neombogstaver ved stoppestedet, vel?
Grr.
Nu vil jeg tåge rundt. Eventuelt finde nogle at gøre det sammen med (:
-Malou
Alvorlig træt og tåget Malou indtager cyperspace bevæbnet med dovne fingre.
Watch out.
Så kan man jo spørge sig selv, hvorfor man er træt en søndag aften. Se, det er jo også ualmindelig dumt (donk i hovedet til Malou.. av). Skal jo (allerhelst) holde ugen ud. Der er Frame på Lørdag! Arh, stress, stress, stress.. ekstra stress.
Og det er så cirka udgangspunktet inden arbejdet er gået i gang.
Det skal squ nok blive herligt. (antisarkasme - bare så vi forstår hinanden)
Tilbage til den stadig ventede pointe. I wonder om den nogensinde dukker op. Hmm.
.. nu vi er ved det, hvorfor hedder det egentlig 'sidespring'? Hvorfor hedder det ikke sidehop? Eller sideskridt?
Anyways..
Jeg tror jeg kom til min noget alarmerende træthed. Den skyldes sandsynligvis gårddagens meget lange Anders Matthesen- steneri til laangt ud på natten. Jesus Christ. Jeg har lyst til smoothie.
Nej, i grunden tror jeg nærmere, at grunden er til at finde i efterskoleforeningens møde, som jeg mere end glædeligt deltog i. Fulgtes med Bjarke. Vi sad i stillekupe (hehehehehe) og læste Ud&Se. Et fascinerende blad (dog med utrolig irriterende og alt andet end kreativt navn), specielt fordi det er gratis. Det kan jeg godt lide (: Hovedbanegården er forresten et herligt sted. For en stakkels fynbo som jeg, som hovedsageligt er vant til at glo på marker og spise brunsviger og rygeost, virker det helt overvældende at alene deres BANEGÅRD rummer flere butikker end hele min hjemby. Og at man får stukket en brochure om donorkort i hånden 20 sekunder efter man hoppede af toget, selvom man ikke er fyldt atten endnu (jeg tager det som en kompliment.. og tilgiver dermed også ligesom de buschaufføre, som ikke tror på, at jeg er under seksten). Får mig til at tænke på, hvor mange fra Ullerslev (red. lille kedeligt soveby mellem Nyborg og Odense) der har et donorkort i pungen. Måske man burde have ansat en håndfuld folk til at kaste en brochure i hovedet på dem, der kommer ud af DagligBrugsen hver mandag og torsdag. Nææ, gutes ideos. Jeg melder mig frivilligt på forhånd(:
-Tilbage til hovedbanen. Eller efterskoleforeningsmødet. Ja, lad os det.
Vi var faktisk ret mange. Og - hvad der virkelig behøver et faktisk, faktisk ret forskellige.
"Må I ikke være på hinandens værelser? WHAAAAAT!?"
"Vegetare? Du mener sådan nogle der ikke spiser kød?"
Gaaaaal, der er forskel på efterskoler. Det er næsten skræmmende. I virkeligheden burde man lave forskellige efterskole 'arter' ligesom man har grønne frøer og tudser og tomatfrøer. Hvilket man vel egentlig allerede har i forvejen.. jeg mener, du søger jo ikke ind på Oure, hvis du er allergisk overfor håndbold. Det er jo bare sådan noget man ved.
Men alligevel.
Det kunne nu være fedt med sådan et 'regelbarometer' i efterskoleforeningens søgemaskine, som der meget opfindsomt blev forslået på mødet. Selvom det nok ikke ville være særlig rart for dem, der så lige nedenunder deres navn med kæmpefede bogstaver ville være nødsaget til at skrive 'Her, hvor vi ikke besøger hinanden på værelserne'. (Det overraskede mig virkelig - efterskolen er hjem, hvordan kan man afskærre eleverne fra at være sammen med hinanden? Gosh, det virker mærkeligt..)
Man kunne også afskaffe alle beskrivelser med lixtal på over 15 og på den måde være sikker på at blive forstået.
Eller begge dele.
Noget andet, som jeg synes er lidt problematisk, specielt med hensyn til fordelingen af forskelligheder på skolerne (hvilket jeg anser som værende noget af det aller vigtigste og mest lærerige ved at gå på efterskole), er 'opskrivnings' værktøjet. Forældre burde fanme IKKE havelov til at skrive deres søn på på en eller anden musikefterskole med tårnhøjt niveau fordi det han som fireårig har haft en blokfløjteperiode.
Kunne man ikke bare nøjes med at blive skrevet op året før?
Nå, men måske jeg bare skulle droppe al det der skrivning, kan godt mærke at mine øjenlåg er en liiiiille tand for tunge pt.
Må drage en (for en gang skyld) hurtig konklusion:
Det var et monsterhyggeligt møde og en rigtig dejligt dag
.. selvom det var lidt skummelt at skulle tage bussen til 'Rødovre Kirke' helt mutters alene og førstegangmedbussenihovedstaden agtig. Det står jo ikke ligefrem med neombogstaver ved stoppestedet, vel?
Grr.
Nu vil jeg tåge rundt. Eventuelt finde nogle at gøre det sammen med (:
-Malou
2.4.08
2. april
Arh! Satans netværk. Havde ellers tænkt mig at skrive en laaang plørre løgn og latin for alle pengene og mere til igår.. og så virker det dælme keine! (Hvor er det egentlig skræmmende, at man bliver så frygtelig afhængig af net og computer.. men det skal vi ikke spekulere på nu!)
.. altså, istedet for at lave jordens sorteste aprilsnar med 'alle' mine trofaste læsere og eventuelt kommende efterskoleelever, vil jeg da lige fortælle lidt om det der med den allerførste april. For det er jo noget mægtig skægt noget.
Lad mig med det samme slå én ting fast!
Det er indet mindre end GENIALT at gå på efterskole, hvis man vil lave lidt spas med de gamle hjemmefra.
Specielt fordi man har autoritær lærerassistance lige ved hånden.. muhaha!
Personligt nappede jeg Søren som min helt egen første aprilsnar - talsmand.
I skulle virkelig have hørt ham!
"Ja, det er desværre ikke ligefrem gode nyheder, jeg ringer med. Vi har taget Malou og en dreng ved navn Bjarke Nielsen i at hacke sig ind på skolens server og videre indtil Bo's mail, hvor de har stjålet alle oplysningerne om sommerens eksamer. Som de gode kammerater de er, havde de selvfølgelig allerede spredt både de udtrykkede fag og lidt facitlister rundt til grupper af eleverpå skolen. Det kan vi selvfølgelig på ingen måde accepterer overhovedet, så Malou bliver sendt hjem imorgen, imens vi til et lærermøde skal diskuterer om der er en chance for, at hun kan fortsætte året ud... osv."
Okay, man skulle måske have været der. Og man skulle måske også have kendt mig.
Men det er nok den mest ORIGINALE aprilsnar jeg nogensinde har lavet. (hvilket så heller ikke siger så meget... jeg plejer at blivepå niveauet: "Arh, en edderkop! - Nej, apirlsnar". "Hey, se der, en ufo! - haha, april, april din dumme sild, dig kan man narre som man vil!"
Okay, det var vidst lidt for dårlig humor.
Anyways, skolen summede af aprilsnar - men altså mest med næsen hjemad mod forældre og venner. Tror ikke det kan tælles på to hænder (eller inklusiv fødder for den sags skyld), hvor mange mennesker der blev 'smidt ud' igår.
"Moaaar, de tog mig i at ryge hash. Vræææææl!"
Underholdning i topklasse, det kan jeg godt love jer for.
Desværre var der ikke ligefrem gang i den på skolen.
I hvert fald ikke før sen aften, hvor samtlige elever havde gemt sig på Cassiopeia 6, så stakkels Rasmus og Søren måtte en hel skattejagt igennem for at finde os. Desværre virkede det ikke helt efter hensigten. En hel bunke teenagere KAN altså ikke holde støjniveauet neden under de 250 db. Overraskelsen røj lidt på gulvet, men hyggeligt (og kæmpevarmt), det var det nu altså alligevel.. lige indtil til det hele var overstået, og jeg som beboer på offerværelset skulle døje med den sydende, vamle stank af underarmsvæde fra tredive tons svedende unge mennesker.
HIIIIIIIV! Det var edderspændhakkende ulækkert. Vi måtte lufte ud resten af natten, for bare at kunne trække nogenlunde giftfri oxygen ind i vores stakkels lunger.
Hvilket selvfølgelig resulterede i kuldegysninger og gåsehud næste morgen. Grr.
For lige at løfte osteklokken lidt og kigge ud i den store, farlige verden, så synes jeg altså fantasien var liiiiidt tam nogle steder. Eran DD som angriber i FCK? Nåja, selvfølgelig. Det er da klart. Troede ærligt talt, at det var det der syge kæmpekup, der var joken. Men nænej. Det var åbenbart rigtig nok. Jeg mener, det var da lige en tand for BjørneBandenagtigt, var det ikke? Med bomber og kran og 30 fantasillioner og jeg skal komme efter dig skal jeg. Hillemænd, virkeligheden overgå fanma snart fantasien.
- Okay, for lige at runde af: Er jeg den eneste der finder det utrolig flabet, når ens bedste ven slukker telefonen på deres 16årsfødselsdag? KASPER FOR HULAN DA OGSÅ!
(men okaj, det er nok heller ikke altid lige sjovt at have fødselsdag første april.. "Fødselsdag siger du? Ha!, tror du jeg er SÅ dum?)
Og så lige for at dobbeltafrunde.
HC. Andersen har fødselsdag i dag. Det er jo efterhånden ved at være en ren nationaldag, så tillykke til ham også. Selvom man vel egentlig ikke kan holde fødseldag, når man er død? Man bliver jo ikke ældre, "lizzzooom".
Tsk.Tsk.
Malou - nu officielt medlem af MorgenmadsMafiaen
.. altså, istedet for at lave jordens sorteste aprilsnar med 'alle' mine trofaste læsere og eventuelt kommende efterskoleelever, vil jeg da lige fortælle lidt om det der med den allerførste april. For det er jo noget mægtig skægt noget.
Lad mig med det samme slå én ting fast!
Det er indet mindre end GENIALT at gå på efterskole, hvis man vil lave lidt spas med de gamle hjemmefra.
Specielt fordi man har autoritær lærerassistance lige ved hånden.. muhaha!
Personligt nappede jeg Søren som min helt egen første aprilsnar - talsmand.
I skulle virkelig have hørt ham!
"Ja, det er desværre ikke ligefrem gode nyheder, jeg ringer med. Vi har taget Malou og en dreng ved navn Bjarke Nielsen i at hacke sig ind på skolens server og videre indtil Bo's mail, hvor de har stjålet alle oplysningerne om sommerens eksamer. Som de gode kammerater de er, havde de selvfølgelig allerede spredt både de udtrykkede fag og lidt facitlister rundt til grupper af eleverpå skolen. Det kan vi selvfølgelig på ingen måde accepterer overhovedet, så Malou bliver sendt hjem imorgen, imens vi til et lærermøde skal diskuterer om der er en chance for, at hun kan fortsætte året ud... osv."
Okay, man skulle måske have været der. Og man skulle måske også have kendt mig.
Men det er nok den mest ORIGINALE aprilsnar jeg nogensinde har lavet. (hvilket så heller ikke siger så meget... jeg plejer at blivepå niveauet: "Arh, en edderkop! - Nej, apirlsnar". "Hey, se der, en ufo! - haha, april, april din dumme sild, dig kan man narre som man vil!"
Okay, det var vidst lidt for dårlig humor.
Anyways, skolen summede af aprilsnar - men altså mest med næsen hjemad mod forældre og venner. Tror ikke det kan tælles på to hænder (eller inklusiv fødder for den sags skyld), hvor mange mennesker der blev 'smidt ud' igår.
"Moaaar, de tog mig i at ryge hash. Vræææææl!"
Underholdning i topklasse, det kan jeg godt love jer for.
Desværre var der ikke ligefrem gang i den på skolen.
I hvert fald ikke før sen aften, hvor samtlige elever havde gemt sig på Cassiopeia 6, så stakkels Rasmus og Søren måtte en hel skattejagt igennem for at finde os. Desværre virkede det ikke helt efter hensigten. En hel bunke teenagere KAN altså ikke holde støjniveauet neden under de 250 db. Overraskelsen røj lidt på gulvet, men hyggeligt (og kæmpevarmt), det var det nu altså alligevel.. lige indtil til det hele var overstået, og jeg som beboer på offerværelset skulle døje med den sydende, vamle stank af underarmsvæde fra tredive tons svedende unge mennesker.
HIIIIIIIV! Det var edderspændhakkende ulækkert. Vi måtte lufte ud resten af natten, for bare at kunne trække nogenlunde giftfri oxygen ind i vores stakkels lunger.
Hvilket selvfølgelig resulterede i kuldegysninger og gåsehud næste morgen. Grr.
For lige at løfte osteklokken lidt og kigge ud i den store, farlige verden, så synes jeg altså fantasien var liiiiidt tam nogle steder. Eran DD som angriber i FCK? Nåja, selvfølgelig. Det er da klart. Troede ærligt talt, at det var det der syge kæmpekup, der var joken. Men nænej. Det var åbenbart rigtig nok. Jeg mener, det var da lige en tand for BjørneBandenagtigt, var det ikke? Med bomber og kran og 30 fantasillioner og jeg skal komme efter dig skal jeg. Hillemænd, virkeligheden overgå fanma snart fantasien.
- Okay, for lige at runde af: Er jeg den eneste der finder det utrolig flabet, når ens bedste ven slukker telefonen på deres 16årsfødselsdag? KASPER FOR HULAN DA OGSÅ!
(men okaj, det er nok heller ikke altid lige sjovt at have fødselsdag første april.. "Fødselsdag siger du? Ha!, tror du jeg er SÅ dum?)
Og så lige for at dobbeltafrunde.
HC. Andersen har fødselsdag i dag. Det er jo efterhånden ved at være en ren nationaldag, så tillykke til ham også. Selvom man vel egentlig ikke kan holde fødseldag, når man er død? Man bliver jo ikke ældre, "lizzzooom".
Tsk.Tsk.
Malou - nu officielt medlem af MorgenmadsMafiaen
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
