26. april

Så er det da ved at være lidt længe siden.
.. Om forladelse, blev voldsomt distraheret af en flok svedende, nøgne sportsudøvende mænd (fra OL. Og nej, det skal ikke tages helt bogstaveligt. Bare rolig). Kender I det der med, at man kigger ned på sin opgave, med kun halvt vågne øjne (film er jo trods alt vigtigere end søvn. Jamen, det er jo fuldkommen indiskutabelt, så hvorfor overhovedet bruge tid på det?) og et skævt gab - klokken er lidt for mange i dit hoved til at muliggøre klartænkning. Du tænker (altså temmelig uklart) i stedet for "Nææ, hvorfor ikke gøre dette til mit livs mest seriøse (og dødkedelige) fremlæggelse med en maaaasse navne og årstal?" "Daaarjh! Vi laver squ da et fredagstema show iført regnjakker og halvvulgært manus!" - Hvilket vi så gjorde.
Nu er min kontaktgruppe jo ikke ligefrem kendt for stille og rolig normalt "du satte dig på en gammel pruttepude i pink plast fra tigeren HAHAHA" humor. Derimod er vi i besiddelse af en meget mystisk sort tingeling (ved ikke om den kan kategoriseres for humor for andre end os.. men vi morer os til gengæld også tidobbelt. inklusiv krampeagtige grineflip med resulterende åndenød)
Eksempel: da vi sidste gang i Demokratisk Dannelse havde om Afrika, og samtlige kontaktgrupper havde lavet sjove film eller powerpoints stod vi der med.. en nødhjælpssang. Indspillet med vores helt egne, pivfalske, men ellers ganske klingende, stemmer. Ved ikke om jeg har nævnt det før. Det kan godt være, at jeg har det. Den var i hvert fald ret sjov. Synes vi. Og for den sags skyld ganske alvorlig! (Well.. ved ikke hvor alvorlig sætningen "der er rigtig mange mennesker der har HIV" virker - menmenmen. Det handler jo om at lytte mellem linierne, ikke?)
I hvert fald endte vi også denne gang med at agere et stort cirkus med rottehale-øjenskygge-gstreng, yderst elskværdige ekspertpiger ("dette er så Pierre sammen med sin moster Ulla og resten af familien. Alle undtagen faren, selvfølgelig. Det var jo ham, der tog billedet"), debat mellem Kinas RisMinister, Chang de Chung de Ching Jeppesen og FN's kantinebestyrelsesformand Irma Nettosen - som jo selvfølgelig var udstyret med jakkesætklædt bodyguard af sikkerhedsmæssige årsager, og de (bare en smule tågede) værter Karen og Maren i regntøj og solbriller.
Jesus Kristus har aldrig i mit liv sagt "svedende, nøgne mænd" så mange gange efter hinanden. Det var jo helt absurd. Dog ganske sandt på samme tid: OL inkluderer for det meste svedne mænd. Og sikkert også nøgne noget af tiden)

For at vende bare en smule tilbage i et bare halvt-normalt lejde, så lad os da tale lidt om vejret (vi kender ellers efterhånden hinanden ret godt. Eller, I kender mig. Hvem I så end er.. - aka indirekte "giv lyd, når I har besøgt min blog" opfordring).
Det har jo været fantastisk i dag. Og i går. Og i forgårs. Og stort set resten af ugen. Det er virkelig skønt. Der er ikke noget meget smukkere en sydfyn med marker og græs og smukt vand når skolen skinner. Uerstatteligt. Specielt når man kan nyde det sammen med mennesker, der betyder så meget for en. At cykle til Svendborg i varmende solskin sammen med Amalie, med teskeer fra køkkenet i tasken og smil på læben. At købe en hel liter is og sidde og smovse det på en bænk i byen, med mennesker i alle slags gående forbi i det der helt specielle "det er lørdag og vi skal ikke nå andet end at hygge os" tempo. Det skulle vi heller ikke - altså mig og Amalie. Så vi købte prikkede kjoler og cyklede ud til havet, hvor vi lå på en badebro og gloede på ultrabilledskønt landskab med vand og land i sigte. Så er man rigtig lykkelig!

Må lige i en lille instkudt sætning tilføje, at Fysik & Kemi i real life er noget af det hyggeligste og bedst smagende. Specielt når det omhandler kiggen på bølgen blå for at forbedre forståelse af dem, while eating Magnum Mandel på skolens regning. Nummenum.
- Hvilket så også er en ufattelig dum dag at pjække på. Med streg under 'når man bliver fundet af lærer og en tredive elever' - ikke Zoe & Ian?

Malou