15. april

Til de nyankomne: Dette er del to af dagens indlæg. Bare så jeg ikke taber jeg inden jeg går igang.
Så var Malou tilbage. En cola og en hel del flagermus mættere. Ja, der skal jo være visse frynsegoder ved at lege købmand. Selvomd et at lege købmand er alt andet end kedeligt. Kan huske da jeg var lille: Jeg elskede det. Næsten ligeså højt, som jeg elskede at lege teselskab med mine bamser. Om skole! Uh, der var ikke noget bedre end at lege skole, dengang man ikke selv gik der. Skole var jo sejt. Og så startede man. Så brugte man ti år af sit liv på at lære ting, Bertel Haarder mener er vigtige. Og så går det seje ligesom af det. Men det er vel også lidt sejt at kunne se, hvad der er galt. Med folkeskolen altså.
For eksempel synes jeg afgangseksamer er det rene humbuk. Det er ren twist med lærerne fra undervisningsministeriets side af - set med mine øjne er det udelukkende en kontrol af lærerne. Jeg mener, hvis man stolte på de årskarakterer en lærer giver, så ville en eksamen, altså en prøve i, hvad man kan, jo være fuldstændig unødvendig.
Men nok om det. Det var jo egentlig Frame, jeg skulle snakke om.

Lad os bare gå til festen. Festen, som den del af skolen der ikke knoklede for firkantede øjne havde brugt en hel uge på at gøre klar til - inklusiv kort i loftet og lysekroner lavet af glasskår. Jeg siger dig, der var fantastisk! Specielt det store træskiver med bond og babe - uden hoveder, så man selv kunne lege. Og få taget billeder. Ganske genialt. I like. Specielt fordi jeg altid har fundet Bond liiiidt for ensformigt og 'en mand redder verden på en FULDSTÆNDIG realistisk måde. Ikke at jeg har noget imod fantasy. Men jeg er bare træt at heltehistorier og skurke, der vil jævne verden mod jorden og stjæle dronningens kronjuveler (for det er jo indenfor helt samme kategori). Det virker lidt som om, det at lave film i Hollywood efterhånden kun er en kamp op at opnå det allerstørste bugdet. Det virker lidt latterligt - særligt når man tænker på, hvor meget god film man kan få uden syge specieleffects og overdrevede biler. Se bare de danske film, Adams Æbler for eksempel - for den film er bare GENIAL! Og hvad har de haft i sådanne udgifter? Lejning af krager og lidt teaterblod?
Men nok om det. Det er jo ikke fordi jeg vil rakke ned på vores tema - skal man have e filmtema er Bond jo superoplagt. Baren var for eksempel noget af det flotteste jeg nogensinde har set, med kort og hjertedame og klør konge og jeg skal komme efter dig skal jeg. Er dog stadig lidt skuffet over mangel på held i casinoet. Det ville have været rart med noget gratis slush ice. Jeg er åbenbart dårlig til.. Ja, så kender jeg ikke engang navnet. Men det der spil hvor man satser sine brikker på et tal, og så er der en kugle der ruller rundt. Hedder det ikke roulette? Det ville være meget logisk. (Og i så fald: Hedder det så Russisk Roulette, når man spiller det i Rusland? Nej, det var plat humor Malou).
Ikke flere sidepor nu. Slemme Malou. Slemme, slemme Malou.

Et problem med festen var ballonerne. For selvfølgelig tænkte vi: Hvad er en fest uden balloner? Det samme som cola uden brus, ikke? (hvilket jo er virkelig ærgeligt). Men der var altså den her gut, som havde latexallergi. Det vil altså sige, at han ville blive syg af at røre en person som havde rørt en person som havde rørt en person som havde rørt ved en ballon - og nej, antallet af gentagelser er helt bevidst. Prøv lige at forestille dig hvor trist det må være at kunne dø af balloner? Balloner er ligesom inbegrebet af barndom. Af børnefødselsdag. Af fest og ballade. Af klovne. Stakkel. Har virkelig ondt af ham.
Selve dansedelen (som jeg personligt ser som den absolut vigtigste del af en fest) var dog lidt antiklimaks i begyndelsen. Det var lidt som om, at de andre ikke var nær så party som os. Hvilket dog ikke forhindrede Amalie og jeg i at hoppe rundt som galninge på gulvet (Stadig i alt for høje og alt for små sko.. Dobbelt av).
Det endte selvfølgelig med at gå helt amok. Men jeg går gerne haltende rundt i to uger, hvis jeg kan feste igennem en enkelt aften. Dans er alt værd. Dans er essensen af at have det sjovt!

.. Hvilkt fører mig videre til en lille anekdote fra igår. Jeg havde lige brug for lidt luft alene, og vejret var jo bedre end dejligt. Derfor proppede jeg min favorit kliché kærlighedssang med den evigt skønne Bon Jovi i ørerne og hoppede ned i skoven. Skoven ved vandet. Skoven ved solglinsende, blåt vand og smukke hvide blomster over det hele. Gik helt i selvsving og sang med. Som i meget højt og med tilhørende dansetrin og drejen rundt om mig selv. Og så pludselig, midt i min ektase af dagdrømning går en ældre herre forbi med sin hund to meter fra mig. Han vinker og siger sikkert hej (kunne ikke høre det for musikken, men han sagde nok ikke ost). Og hvad gør man så? Ja, havde jo allermest lyst til at dreje om på hælen og løbe alt hvad jeg kan og så gemme mig under nogle blade, men det ville næsten gøre situatonen mere pinlig end den var i forvejen (for ja, det var fanme pinligt. jeg tror man kunne har lavet spejlæg på mine kinder). I stedet valgte jeg at fortsætte - endnu højere, indtil han var væk, hvorefter jeg knækkede sammen af grin (selvironi er en god ting).
Det skal lige tilføjes at jeg på ingen måde kan synge. Over hovedet.

-Malou