STRESSSSSS!
*Malou tager en dyb indånding og puster langsomt ud. Mærk dit åndedræt helt ned i lungerne og op igen. Slap af, Malou. Slap fuldstændig af*
Okay, det er Frame nu. Og det er med alt, hvad der hører til. Har knapt nok tid til at skrive blog. Som i overhovedet ikke tid - burde faktisk slet ikke gøre det. Arh. Det er altså det det, der sker, når man som ultra teknisk fjols (kvinder, du ved..) kaster sig frygtløs (og yderst dum) ud i kæmpe filmprojekt. Brugte tyve minutter på at finde ud af , hvordan man TÆNDTE kameraet. Helt ærligt, det sætter ligesom standarden. Så så man lige Malou rende rundt og ligne et supertjekket filmgeni med udstyr for 30 millioner i armen. Uden at vide, hvordan man får det til at virke. Sikkert også uden at vide, hvad det egentlig kan.
Men smart så det ud. Hehe.
Altså, har jeg travlt. Specielt fordi jeg først gik igang igår. Brugte hele mandagen på diverse andre filmhold som skuespiller. Sehr sjååw. Specielt da jeg spankulerede rundt inde i toget mod Odense i høje hæle og med et kamerahold i røven. Alene folks ansigter, da vi tre mennesker 'diskret' listede ud på togtoilettet med et kamera og kom tilbage et kvarter senere. Huhuhuhu. Okay, de har også min fulde forståelse. Ifølge konceptet skulle jeg se så rig og snoppet ud som muligt (hvilket klap på skulderen af blive castet til det... hmpf), så jeg var selvfølgelig dresset up i det vildeste popoutfit. Plus tredive puddelspartler selvfølgelig. Og grøn maling helt op over øjenbrynene. OVER! Gooooosh, vil aldrig i mit liv se sådan ud igen. Aldrig. Med amen og kryds og hele molevitten.
.. Men nok om det. Glæder mig i hvert fald til at se mig selv på kæmpe biografskærm. Egotrip (:
Tilbage til min egen film. Eller, det der rigtig gerne må ende med at bive til en film. Ved ikke liiige hvad det ligner indtil videre. Har en eller anden mystisk meget Malou agtig idé med noget syret og mærkeligt, som lige kræver en tand (eller et gebis) mere i tekniske evner end det, jeg har.
.. Og når vi taler om film: HVOR SVÆRT AT DET VÆRE AT OPDRIVE EN ISTAP I APRIL MÅNED? Jeg mener, det var jo hundekoldt igår. Så er det der, man har brug for et kæmpebudget. Måske man skulle tilkalde Disney. Nej, på den anden side ville det nok kræve en lykkeligere slutning. Og en fe eller to. Måske en isprinsesse? Isprinsesse, istap, isprinsesse, istap. Isfe?
Okay. Det var nok lidt for dårlig humor end godt er.
Jeg må hellere få noget søvn, inden jeg vender tilbage til klipperiet.
(Og så må WOW menneskerne godt skrue ned.. det samme med "Hey smukke pige, smut ind i Mujafa's BMW!" På forhånd tak)
Det er forresten 9. april idag. Må jeg jo hellere lige gøre jer opmærksomme på, for det har i med garanti ikke lagt mærke til endnu. Vores forstander har fødselsdag idag. Hvor må det være trist at have fødselsdag en dag, hvor alle flager på halvt. Men på den anden side, to gange halv giver vel hel, ikke? Og med det massive antal der flager (halvt), giver det nok alligevel bonus i sidste ende.. nej, dårlig logik Malou. Dårlig logik.)
zzz.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar