7. juni

Da jeg i sidste indlæg kaldte gammel elev dag for den mærkeligste dag i mit liv, tog jeg fejl. Grueligt fejl. En ny dag har overhalet, spurtet forbi og i glinsende triumf indtaget førstepladsen som værende den absolut mest underlige dag i mit seksten år lange (!) liv. Formødet for næste års elever. Som man jo siden for nylig selv er en del af. Og som man uden tvivl ser frem til. Men, og jeg gentager med tykke overstregningstusser og sorte streger under: Men ikke blandet sammen med i år! ARH ! (!!) Man kan ikke -og her er det altså ikke bare mig, der er dårlig til den slags: Man KAN simpelthen på ingen måde være snart gammel elev og samtidig koncentrere sig om at indtage rollen som ny elev - med alt hvad det indebære: nervøse elevatorijordskælvs blikke, absolut ingen snak, voldsom frygt for nærkontakt og andet bævl, der med garanti forsvinder i løbet af tre dage næste år. Men altså ikke i år. Og slet ikke, når vennerne samtidig render rundt og reklamerer for feltfag iført voldsomt tiltrækkende magneter der tigger og beder én om at gå derover og grine og snakke, ganske som man plejer det. For man ved jo godt, at det er nu, man som kommende andenårselev skal være det gode eksempel og i stedet for at klistre sig fast til ens aller bedste venner, må tage initiativet til at snakke med nogle at de nye (som jeg ikke bryder mig om at kalde dem. det virker lidt underligt, når det nu og engang er dem, jeg skal tilbringe endnu et dette-er-det-bedste-år-i-mit-liv med. men af mangel på andre betegnelser, må det jo blive det). De virkede forresten rigtig søde, dem jeg snakkede med. Selvfølgelig lidt usikre, men det ville også være helt skræmmende mærkeligt, hvis de ikke var det.
Men nok om det. I den sidste ende var det jo et udemærket arrangement (selv jeg ærligt må indrømme, at det var ekstremt underligt at være til feltfagsrundvisning og velkommentilhuslivet - møde. Ikke ligefrem de mest fængende oplevelser i mit liv)

Eksamerne er forresten skudt igang. Det er alt andet end rart (som i neglebidning, gråthår-proces og overdrevet meget sved, selv i dette uivertrufne solskinsvejr).
Men så er det jo godt, at det er weekend nu. Så kan man i stedet for magnetisme og ioner koncentrerer sig om at bruge sin tid fornuftigt. Som for eksempel at skrue højt op for musikken i gymnastiksalen og gå fuldstændig i selvsving, som var man en del at Dirty Dancing, at tage på genbrugscruise i bagende hede - og tvinge antigenbrugs hippiehader Asger med ind med magt!, at starte en krig midt om natten, klæde sig ud som terrorister og djævlehorn og så ellers forsøge at overtage magten ved hjælp af kosteskaft og snedighed. (det er forresten et møgbeskidt trick at låse os inde på værelset. Også selvom i fandt det ih så åh så smart at bygge et bjerg af sofaer foran døren. Do you know a thing called vindue? Det fungerer faktisk helt ubeklageligt. Og i kan sige hvad I vil - VI VANDT! Røvbananer. - I kunne jo også bare lade være med at efterlade M! på vores bord ikke?)

- Malou vil udenfor igen (uden solcreme. Fyha)