31.5.08

31. maj

Har I nogensinde prøvet at være overdrevent vågen i rigtig mange timer, og så alligevel føle sig så frisk og frejdig og fuld af energi det trygler én om at komme ud? (tænk en kuffert med aaaalt for meget tøj i. eller en rystet læskedrik med kulsyre)
Det har jeg. Well, det har de fleste nok. Men, men, men.. I torsdags var alligevel det fedeste jeg har prøvet i mit liv. For lige at proppe jer med lidt kort info, så startede det hele for, tja, et par måneders tid siden. En fed ide, som umiddelbart lød som noget, vi aldrig ville få realiseret: Vores helt egen festival. Der blev lavet udvalg - jeg var med, som jeg er i næsten alle andre udvalg. Er ufattelig nysgerrig og usundt glad for at have en finger med i alle spil, så at få næsen med i alt hvad der foregår, og samtidig noget at skulle have sagt er jo guld værd. Det blev holdt møder. Der blev fastlagt dato. Der blev hjerne stormet til den helt store guldmedajle: vi ville have alt, der overhovedet kan proppes ind i festival/cirkus/marked kategorien. Vi fik skaffet bands - som i mange bands. Vi fik lejet hoppepude, sat telte op og lavet vaffeldej til 100. Og så blev klokken endelig femtenhundrede den niogtyvende maj totusindogotte. G-E-N-I-A-L (!!!) dag! Kan slet ikke komme mig over, hvor helt igennem fantastisk det var. Er så begejstret at jeg stadig, i dette øjeblik, har lyst til at spæne tyve gange rundt om skolen i bare glæde. (hvilket nok er en voldsom overvurdering af mine stakkels benmuskler)

Okay, det her må jeg lige dele med jer: RASPUTINS GAMACHER - helt ærligt, kan i komme på et bedre navn til alt for morsomt og talentfuldt band bestående af drenge i meget stramme (som gamacher jo for det meste er) gamacher? Nej, vel? (det var en konstatering).
Uha, og hvis man keder sig lidt over den mere ordinære form for deterfredagogklokkenerottenulnul programmerne, så søg endelig herned. Vores udgave indeholder nemlig ikke kun acapello udgaven af PotterPuppets og live frieri - også Church Farmer Brothers og klovnekomik optræder på vores forrygende, men lavtagede scene. Var seriøst ved at brække mig af grin (vidste dog ikke helt om jeg skulle grine eller græde, da Asger spiste præmien direkte fra dåsen - makrel i tomat. fy for pyfan hvor er jeg glad for, at det ikke var mig)

Kan I forresten huske skaldepande epidemien fra tidligere på året? (Næppe..) I hvert fald har den bredt sig til det kvindelige køn nu - fire piger klippede hinanden helt korthårede igår eftermiddags. Har virkelig lyst til at kaste mig ud i det selv. Det ser knaldgodt ud på dem. Tror dog jeg er lidt af en bangebuks. Jeg kunne eventuelt bare starte med spidser og noget pandehår.

- Malou

Ingen kommentarer: