Gætteleg - det elsker vi allesammen?
Gad vide hvorfor, det var så fantastisk vejr i fredags?
OG gad vide, hvem der er seksten år?
Huhuhuhu. Fantastisk fødselsdag. Lagde ud med sang by Anna & jane kl. 00 natten til fredag. Ret spøjs oplevelse, specielt fordi jane spontant begyndte at synge et halvt minut før tid, hvilket Anna åbenbart fandt YDERST forrykt, og derfor stoppede hende midt i "Vil I vide hvem der fylder år idag..." - FORHELVEDE JANE - KLOKKEN ER IKKE TOLV ENDNU!
..okay, man skulle nok have været der.
Næste fødselsdagssang var til snak - special edition på stranden, med cola og hele molevitten. Og molevitten inkluderede af uvise grunde et kamera oppe i fjæset (JAKOB!). Men hvad. Grundet kronisk gladhed gjorde det ikke så meget.
(før Malou springer over i noget sidespringsagtigt ikkeefterskolerelateret, kommer lige lidt, der rent faktisk - måske, er værd at læse for nye efterskoleelever)
For hvordan er det at holde fødselsdag på skolen, uden at se forældre og resten af sin (i mit tilfælde burde det ikke hedde resten. så mange er vi ikke) familie? Tja. Jeg ville lyve, hvis jeg postod, at det virkede helt naturligt og uproblematisk. For det er da uden tvivl ret mærkeligt, at være hjemmefra på sin fødselsdag, specielt hvis man som mig ikke har prøvet det før. Men for at berolige de sjæle, der allerede nu har tænkt "Åh Gud, Åh nej" og lignende, så er det faktisk ikke så slemt igen. Personligt holdt jeg familiefest med boller og kakao (for det er altså stadig obligatorisk, når man fylder seksten. og når man fylder syvogfyrre btw - altid, ikke) i sidste weekend, hvilket fungerede helt fint. Så kan man jo også få overpyntet pakkepost - som jeg nok før har nævnt, er der ikke noget bedre end post på en efterskole. Et lille godt råd til forældrene - STOL IKKE PÅ POST DANMARK! Af mystiske, ukendte årsager fk jeg 'kun' mine breve, og ikkemine pakker, selvom de var sendt selv samme dag. Jeg gentager: STOL IKKE PÅ POST DANMARK!
.. For lige at gøre mit eget personlige pjat (som absolut ingenting har at gøre med efterskolen - denne gang indvolverer det ikke engang nogle derfra. andre end mig, off kursus) kort: Denne weekend har været absolut fantalastisk. Var til hyggepåfuldtid på den smukkeste Morten Korch idyl-plet i Haarby, sammen med forfatterskoleteamet (ja, jeg skriver faktisk andet - mere seriøst, end blog). Med teltovernatning, film og lange gåture (samt ualmindelig god forplejning - jeg bøjer migi støvet for Lines mor) blev det den perfekte weekend. OG: De havde husket min fødselsdag. Inklusiv overraskelser i form af gaver og krea/alternativ lagkage og varm Mathilde. Jeg blev virkelig, virkelig glad.
Okay, kan godt selv mærke, at det her bliver aaaaaalt for internt. Jeg burde måske oprette en blog til den slags også
Malou smutter videre til sit Jean Michel alike maleri
(men hun meget ihærdigt forsøger at komme på argumenter for, hvorfor hun IKKE behøver læse op til biologiprøven imorgen)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar