14. maj

Jeg tænker på et kram, på et kram, på et kram – fra dig!
Så er man også hooked på mgp. Godt humør i pilleform, klar til brug selv i akutte nødsituationer.
.. Ikke at det behøves, altså. Omstændighederne taget i betragtning (læs: eksamensfrygt og Bertel Haarder stress), er jeg faktisk så overgearet lykkelig, at jeg næsten burde stoppe op og lave opfindergrublen med kløende finger i rynket pande. Men den slags pjat har jeg ærligt talt ikke tid til: jeg er nemmerlig så glad, at næsten intet kan slå mig ud. Ej heller tanken om, at mine skriftlige eksamener knapt nok er gået halvt så godt, som forventet (dog gør det, at der nu kun er halvanden måneds efterskoleliv tilbage mig ikke ligefrem ellevild).
Det gør faktisk også det hele lidt nemmere, at der er hundrede år, til jeg får respons. Det ville jo være direkte tåbeligt at rende rundt og spekulere på det så irriterende længe. Så kan man jo ligeså godt forsøge at glemme det helt (måske liiiidt optimistisk, i hvert fald for Malou).

Lad mig hylde noget af det, der kan gøre altid lidt sjovere, og som kun findes på efterskoler: AFDELINGSKRIGE! Med tyk streg under krig. Hurra for fællesarrangementer, hurra for Dennis & Allan – hurra for halvfjerdserne. For det var dem, der var i centrum denne gang. Med hippieudklædning opdelt efter farver (vi var blå – burde vi have klædt os ud som smølfer? Var Ian blevet stødt? Satans, som alle de gode ideer kommer bagefter), mærkelige internetquizzer med start på Kattens Værn, skumbad – som i ’hvor mange skumfiduser kan du have i munder’ (det skal lige siges, at der mellem hver skumfidus skulle siges fem skumfiduser – hvis der var fem, vel at mærke. Lidt unfair konkurrence. Johan kunne med garanti have haft langt flere end de tyve han nåede, at få proppet i gabet dér. Ville nok have spillet på Yde – drengen kan snildt have syv æbleskiver i kæften. det er sygt, det siger jeg jer). Og næstsidst – for sidst var den irriterende uretfærdige pomfritleg, var så det helt store blindebuk show med gasmaskeagtigt blindgørelsesinstrument og super tjekket live tv i hullet. Var selv blindebuk, for havde bestemt ikke regnet med, at det var så sindssyg en leg, som det viste sig at være. Det er dælme halvubehageligt hverken at kunne se eller høre ordentligt (vi fik sådan et headsæt i ørerne, så vi kunne tale med vores førerhund pr. telefon), og så der pludselig, ud af det blå, alt imens du er i fuld gang med avanceret forhindringsbane og derfor ligger på knæ (på asfalt!), dukker en overdøvende lyd af boksehandsker der slår mod hinanden op rundt om dig – fra alle sider – Trylle for hælgulan! At dit førerhund så til sidst, efter hårde anstrengelser (jeg har ærligt talt aldrig været den store atlet) bare siger, at du skal løbe de næste hundrede meter og så lægger på, kan altså kun resultere i krop mod mur. Men, men, men – jeg var hardcore! Og vi vandt.

Men, men, men. Mærkelige aktiviteter iført mærkelige beklædningsgenstande er jo trods alt ikke det eneste, man kan få tid til mellem knoklen og alt for meget slik (ha!). Tøsetur på cykel til Svendborg er, (har jeg ikke nævnt det før?) nu og engang en af mine aller bedsteste beskæftigelser. Ved ikke, hvad jeg skal gøre, når jeg engang ikke bare kan hive et par timer ud, og så cykle ned af lang bakke i Titanic stilling (den er for resten frygtelig at hjule op ad i gang). Helsekost butikker og tøffen rundt i solskin er simpelthen lige en tand for skønt til at kunne undvære. Får så meget lyst til at løbe rundt i ring, lave englehop og danse af ren og skær glæde. Dem, der ikke ønsker smækkys og kram burde nok holde sig langt væk fra mig i nærmeste fremtid.
Hvor er det bare skønt at være så fyldt af lykkefølelse.

- Er der for resten nogen, der kan svare mig på, hvorfor der ikke altid er isvafler efter rengøring?

Malou
.. som har travlt med at hygge sig