5. maj

Nånå nånå. Så er det lige pludselig ved at være eksamenstid. Oh ve og skræk. Og surhed: De elskede iMac's bliver hugget til prøvebrug, så fra imorgen bliver det nok lidt tyndt med blogningen - men væbn jer blot med tålmodighed. Jeg vender stærkt tilbage efter totur med tilsynsførende og bomstilhed i såkaldt gymnastiksal.

Back to business
Var det første maj? Det var det vist. Jeg kom vist fra regnvejr og meget ulækre fødder. Jepper.
I hvert fald blev vi efter Villy-tale og overdosis af Sweetheart med et stort og stygt storkespringvand enige om at forlade græsplanefesten og få tørret og opvarmet diverse kropsdele. Hallelujah for McDonalds varme kakao (hvad sker der forresten for, at man skal til at betale for toiletbesøg, når man i forvejen har betalt fuldstændig latterligt mange penge for vand og wannabekakaobønner-pulver, eller i endnu værre tilfælde pap med tør 'bøf' og ketchup til EN KRONE pr. lille smule!!??). Knapt så meget hallelujah for, at det først klarede op, da vi var fuldstændig gennemblødte og syrebenslidende. Det er kraftpetervæltende for flabet!
Men vi vendte om igen - tilbage til nu solskinsrige fælledpark. I det mindste fik jeg da noget ud min fireogtyvetimersbillet (wehuu. redder jo helt klart mine blå tæer).
Forresten var det samme dag, som Brøndby vandt det dersens pokalhalløj. Da Anna og jeg skulle i SevenEleven (som ikke har alt andet end lukket - eller også gemmer de bare deres hummus meget, meget godt), blev vi stoppet af en yderst faretruende og muggen vagt, som kun tillod fem kunder i butikken ad gangen. Fem aktive kunder selvfølgelig - at stoppe sin overprissodavandsshopning midt i det hele for at sms'e var bandlyst. Så skulle man råbes af for fulde kanoner. Det er jo soleklart.
Skræmmende. Dog ikke skræmmende nok til, at ens humør var højt. Særligt efter is nummer et (har spist is fire dage i træk. slurp) og opdagelsen af Den Belgiske Ambassade. Virkelig optursagtigt og klart sejere end den Amerikanske.
Meeeen. Det er også umådelig svært at være trist, når man lige har spillet gameboy foran Rigshospitalet. Også selvom ens sko er døde.

.. og så blev det spisetid.

to be endnu mere continued.
(som de ikke helt siger det i Pokemon)
-Malou