chai møder the i sne

Vinterferie. Med tryk på vinter. Sidder i skrivende stund med snefnug i mit dreadlockbefængte hår på en kældercafe i københavn og varmer sjælen på en dyr chai latte. Selvom reggaen kun kan fornemmes i det virvar af hektiske samtaler der lyder fra de mennesker, der modsat jeg selv er taget på cafe i selskab, så når lyden af jamaicanske hofter alligevel ind under huden på mig. Imens jeg længes efter varmen, undrer jeg mig for hvemvedhvormangehundrede gang over, hvorfor det danske vejr aldrig kan komme til tiden. Sneen falder når juletræet er vissent, solen skinner når de nye skolebøger skal bindes ind i grimt disneypapir fra den lokale boghandler og foråret synes altid først for alvor at sætte ind når eksamen og lektielæsning træder frem fra skyggerne og kaster kageruller i hovedet på alle de stakler, der ikke altid liiige fik tages deres notater i onsdag eftermiddags fysiktime.
Hvad fanden skal vi bruge det til? Vejret, det altid opmærksomhedskrævende lille skarn, der med sine teenageflabede humørsvingninger ødelægger ens planer om ubesværet powerwalk ned af københavns gader! ARH, DAMN IT! Specielt fordi jeg de seneste dage har erfaret, at gummistøvler ikke er så varme, som jeg havde troet.

Når jeg engang får fat i nogle finanser, der rækker til mere end metro og chailatte, køber jeg et vækkeur til de danske vejrguder. Thor er sgu da efterhånden også alt for gammel til at drikke al den mjød hver aften.

PS: det lavvande, der tilsyneladende har tænkt sig at hærge min blog et stykke tid, skyldes udelukkende den vinterferie, jeg også har besluttet mig for at forære min macbook. Har den kun fremme nu for at forhindre den i at føle sig glemt.