Jeg blev ramt af en mindre åbenbaring i går nat, da jeg burde sove, men ikke gjorde det, fordi alting, selv neglefilning, er hyggeligere om natten. Ikke at jeg filede negle (selvom de trænger), jeg læste, og når man læser, tænker man tit over betydningen af en hel del ord, man normalt ikke helt lægger mærker til. Som for eksempel brandmand. Bliver altid helt overrasket, når jeg ser det udenfor sommer-strand-av sammenhænge, for i mit hoved kan et menneskes profession altså ikke være ’brandmand’. Da slet ikke, hvis vedkommende er en anden hverdagshelt. ’Brandmand’ er et alt for finurligt ord, som enten hører hjemme sammen med vandmændene eller i skolebibliotekets pixibøger. En rigtig brandmand burde hedde noget faretruende, noget som fik flammerne til at tisse.. på sig selv, eller i det mindste noget, der bare lyder lidt vigtigt. ’redningsmand-i-tilfælde-af-brandulykker-med-speciale-i-slukning-af-bygninger-og/eller-mennesker’ er en mulighed. Men brandmand? Kristus, der er sørme da en, der har været kreativ, hvar?
.. og sådan gik det tit, at Malou døde, fordi hun svingede for langt tid siden, da hun burde være kørt ligeud, og endte i hegnet. Der var knogler og hjernemasse, der var rødt over det hele.
Altså! Jeg lå og læste. Og kom pludselig til ’autist’. Hmm. Måske er det i virkeligheden det, jeg er! Det er egentlig ret bemærkelsesværdigt, at jeg aldrig i mit liv har siddet og svedt voldsomt meget over mine matematiklektier, fordi jeg på en eller anden tricky måde har luret reglerne af, inden jeg lærte dem. Okay, okay. Jeg er nok ikke autist. Men alligevel. Føler mig ret malplaceret i kategorien ’matematiknørd’, hvilket man åbenbart automatisk er, når man kan finde ud af pjattet. For jeg finder faktisk matematik temmelig uinteressant. Jeg har en lommeregner OG en computer, som tilsammen altid vil være waaaaay bedre end mig til matematik, lige gyldigt hvor længe jeg øver mig (vi opfandt jo heller ikke vaskemaskinen for at blive ved med at slæbe kilotunge vasketøjskurve ned til en beskidt sø for at gøre det i hånden, vel?).
Og ja, jeg ved udmærket godt, at jeg om få nanosekunder bliver skambidt af en betydelig mængde mennesker, der mener, det er forkert af mig ikke at påskønne min evne indenfor matematikken (som her kommer til at lyde noget mere fantastisk, end den er). Hvis jeg må være så fri at gætte, så har DE aldrig siddet i selskab med en mindre gruppe virkelige matematikentusiaster, som er gode, fordi de interesserer sig for det, og ikke fordi de finder det simpelt at forstå (det gør de sikkert også, but you get my point). Ikke at jeg har noget imod matematik som sådan, det er rigtignok et nødvendigt onde i denne verden, moderne som gammeldags, og det er da også meget hyggeligt lige at koble fra med et par ligninger. Men det er nu alligevel ret akavet pludselig at finde sig selv midt i en diskussion om, hvorvidt det muligt at dele en vinkel i tre med en passer som eneste hjælpemiddel, og derved vinde Nobels matematik-something pris.
.. blablabla what so ever! Jeg HAR jo en vinkelmåler. Der er squ da ingen grund til at gøre tingene vanskeligere Får spat af folk, der ophøjer diverse tallege som noget halvt helligt, og tilmed overtager begrebet intelligens, fordi det åbenbart kun er matematisk logisk tænkning, der viser, hvor klog man er. IQ min bare.
Fysikere, jeg forstår dem, kemikere, jeg forstår dem, matematikere, huh? Ja, gu kan jeg se, hvad x bliver på den anden side af din kilomeeeter lange ligning, som jo i virkeligheden bare er en bunke sjove tegn og parenteser, som du har sat ind hist og pist for at forvirre. Når man først når dertil, hvor man synes ens overflødige fritid er bedst prioteret ved at sidde og løse talgåder på et SÅ advanced Oxford niveau, så burde man ærligt talt finde sig en anden hobby. Hvis nu alle matematikgenierne verden over samlede sig om et rundt bord (et kantet ville bare få dem til at måle vinklerne i stedet) og fandt en revolutionerende kræftkur eller sådan noget. Er det ikke noget med, at matematiske hoveder som regel også er pænt skarpe til kemi og den slags? Ville det i så fald ikke være lidt smartere, at udnytte sine evner i den retning, i stedet for at blive verdensmester i Mensa?
Hvad ved jeg. (?)
(Hvis jeg har fornærmet en matematiker eller to, så beklager jeg dybt. Det kom måske til at lyde en tand mere bittert, end det skulle..)
Malou
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar