livet er nu herligt

Livet er så dejligt. Og kaffe drikkes bedst sort (når man drikker ti kopper er det nok heller ikke sundt med mælk i – det er vidst noget med, at man kun må få en halv liter om dagen, right?)

Har aldrig helt været fan af søndag aften – mest fordi det altid virker håbløst at falde i søvn, og endnu mere håbløst nogensinde at vågne igen, men i de fleste tilfælde også fordi, at der er noget magisk ved weekenden, som ikke engang harry potter (og nej, heller ikke tom felton) kan trylle frem igen. Og det er sgu ikke altid rart at sige farvel til et par dage, man egentlig bare ville trykke pause på og nyde synet af resten af.. tja, hvis ikke livet så i hvert fald måneden.

Der er noget specielt ved at tilbringe noget så værdifuldt som fridage på sin skole. Friheden i weekend er på mange måder med til at holde én i hånden, når man skal lave andengradsligninger og løse uhåndterbare folkeskolestinkende . Hvis man er folkeskoleelev (hvilket sådan i det hele taget er lidt øv) kan man sikkert ikke begribe, hvordan normalt fungerende individer frivilligt indlægger sig til køkkentjans og søndagsrengøring for at få lov til at tilbringe deres fredaglørdagsøndag i de lokaler, de til daglig har tysk i (uuuuuhm).
Men i stedet for at forestille dig klokkenerotte-pisk med efterfølgende glohed havregrød og algebra til morgenmad, så prøv at forestille dig 48 timers doven frihed med over tredive mennesker, du godt kan lide. Forestil dig pigeaften for all the single ladies der på femten kvadratmeter huser østrogen nok til at pms’e et helt cirkus i sænk. Forestil dig en dundrende march af unge, der iført årets første bare ben indtager den lokale havn og æder en mængde is, der ellers snildt ville kunne have sat en stopper for den globale opvarmning. Forestil dig utålmodig snobrødsfægtekamp over spejderflammer efterfulgt af Lavra og undertegnede, som efter sodafskrabning med saks udvekslede nogenlunde disse ord:
”Tror du man kan spise dejen?”
”Hmm. Den er ret flydende. Man kan måske drikke den.”
”Pjat, så genbruger vi den bare. Hvordan smager skallen?”
”Sort”
”Keeeeeetchuuuuup!”

Aber! For der er altid et aber!
I denne happyhappyweekend-forbindelse ville det nok også være passende at komme med en advarsel: Er du efterskoleelev og kan du lide socialt eksploderende weekender med pandekager der sparker rasmus klump til nordpolen og, vigtigst af alt, lejrskolestemning med madrasser, sved og grimme tæer i hovedet, så kan du ligeså godt allerede nu halshugge dine nerver, rive dine negle op med roden i en brutalitet, der er ægte ondskab værdig og slutte af med at flænse din stemmebånd med en sløv brødkniv. For er der noget der kan ødelægge en god nats søvn, så er det en flok computerdrenge, der er vant til så meget action, at de umuligt at kan se en gyser uden bagefter at skulle lave practical jokes indtil den lyse morgen. Og selvom plottet på den pågældende gyser er noget nær ligegyldigt, så er det ALDRIG sjovt at skræmme kvinder med maskeklædte mordere. ”Så kan I jo bare lade være med at se den slags film”
Nej vi kan ej, drengene havde musen og som efterskolehippier gør man alting sammen. OGSÅ når det koster mosning af Lavras hænders knogler.
Jagter nu deres svageste punkt. De må ikke slippe godt af sted med den slags.

Når det er sagt så har det været den ubetinget bedste weekend i kvindes minde. Jeg skal ikke kunne benægte, at en del af min absurd irriterende lallelykke skyldes foråret, påskeliljerne og lysten til at lufte nybarberede ben. Men jeg kan heller ikke løbe fra, at de absolut herlige efterskolemennesker er med til at skabe en illusion om så varm en sol, at jeg går på bare tæer.

Så på forhånd unskyld til alle jer partyguys der vælger bacardi frem for rundbold om gunnar: Hvis jeg ved et uheld kommer til at sige, at i egentlig gerne måtte være blevet væk noget længere end til søndag aften, så er det (trods alt) ikke ment personligt. Jeg ville bare ønske, at man kunne være fyrre mennesker i bållugtende spejderstemning noget længere.

Tjikalikkatjikalikkatjavtjavtjav!