april, april din dumme sild, dig kan man narre som man vil

Så så man lige malou forspilde årets chance for at gøre andre end sig selv til grin, ved at blive ufrivilligt scoret af en flabet udefinerbar sygdom, der afskar hende fra glæden ved første april.

Har ellers altid været en trofast første april-entusiast. Synes hele konceptet er genialt og burde indføres som et månedligt ”i dag er det den første” – ritual. Jeg ville elske det. Også selvom de fleste efterskoleelevforældre med garanti hurtigt ville finde ”hej mor, jeg er blevet smidt ud, man må åbenbart ikke ryge hash på toilettet” en smule anstrengende . Til gengæld ville det med garanti hjælpe undertegnedes indre kalender med at finde rundt i de forskellige måneder. Jeg tror for eksempel stadig, at vi er i slutningen af februar, og kan hverken forholde mig til eksamen eller fremtidig sidste skoledag (som hvis du skulle spørge for nogen er IKKEEKSISTERENDE!)

Desværre er der ikke meget sjov at lave, når man ligger svimmel i sengen med havudsigt og sved som eneste selskab. Kunne selvfølgelig have proppet farve i hovedet og sprunget ned af trapperne i fuld firspring for at kaste mig ind på lærerværelset i en jubeldans efterfulgt af ”jeg er rask! … aprilsnar”. Men det havde ikke kun været dårlig humor, det havde også kostet mig et massivt lån i den energi, min overskudspension havde reserveret til de næste par dage. Håbede altså blot en smule naivt på, at det var mit immunforsvar, der legede aprilsnar med mig, og at svimmelhed og stanken af sygdom snart ville forsvinde til fordel for et helbred, der grinende pegede fingre af mig, fordi jeg så nemt havde hoppet på dens lille virus-joke. Men ak nej, jeg måtte hentes af moderlig privatchauffør, som førte min slatne legeme til Ullerslev og et stille rum med en stille seng. Der har aldrig været noget, der har gjort sygdom mere magtesløs end stilhed, og i dag går alting da også så tåleligt, at jeg i skrivende stund er på vej tilbage til Rantzausminde (skrivende stund er i øvrigt ikke klokken elleve, som det kære internet prøver at bilde jer ind: klokken er lige nu halv ni)

Apropros første april, så er det ikke en joke, at Kasper har fødselsdag. Den stakkels dreng har i sit sytten år lange liv haft svært ved at få folk til at tro på det, så gør mig lige en tjeneste og sig.. forsinket tillykke. Udover det ikke kun må, men SKAL I drille ham. Også selvom det ikke er den første.