Så sad vi dér, på et tæppe af forårsgræs i en efterskolebaghave, der i grunden lige så godt kunne ligge alle andre steder end lige Rantzausminde. Lyden af en par halvkluntede guitarer og en flok glade stemmer fyldte aftenen med toner (læs: mangel på samme), der på alle måder fik understreget, at det er medie og ikke musik, vi er hardcore til hernede i macland.
Bevæbnet med mariekiks, snobrødsdej og en bunke slappe grene, der fik vores spejdereksperiment til at ligne parabler, bekæmpede vi tappert køligheden med gløder og fakler i form af.. føromtalte snobrød.
Foråret kilder efterhånden jævnligt i næsen. Jeg kan lide det!
..Og søde bagersvend, som åbenbart ikke mener, at lavras og mit snobrød var særlig vellykket: sod smager godt og ILD gør bagetiden langt kortere – desuden er færdigbagt et relativt begreb. Duften af dej har altid passet ualmindeligt godt sammen med duften af bål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar