you spin me right round, baby right round, like a record baby, right round, right round

Selv om vi alle sammen udmærket ved, hvor vi skal sove i nat, og selvom mørket knapt nok var faldet på (hvilket det aldrig rigtig gør, når så mange macbookskærme æder mørket sammen med miljøet all the fucking time), så var der ikke langt fra firsernes gamacheklædte discodanceparteeeeys til Rantzausmindes mobildiskotek med besøg fra nostalgiske Dennis & Allan (læs: Søren og Jakob efter lidt for mange matematiktimer og alt for meget kaffe).



Bedst som dagen var gået med andengradsligninger i solen, elle i solen og cykler i solen havde kvalificeret denne helt almindelige torsdag til at være almen great, boomede efterskolelykken et greaseremix. Når man arbejder nine to five og derudover bruger absurd meget energi på at nyde forårssolen, så er der altså intet som et grimt michael jackson move og en gul sodavand, der kan få overskuddet til at sprutte og fødderne til at spjætte af begejstring.
Vi dansede, vi dansede og vi.. dansede. Spørger lige nu mig selv, hvorfor vi ikke bare gør det, når vi har idræt og ærgrer mig ved tanken om, hvor flad min mave så ville være. Og hvor glad, jeg ville blive hver eneste torsdag aften. Og hvor cool jeg ville blive til smækre dansemoves som ’plukke æbler’, Emilies ’byggerkassegørkassemindreogputterdenindiandenkasse’ og den geniale alltimefavorit YMCA, hvor det er obligatorisk at ligne en.. NAR!



Klædt ud som genfærd fra 80ernes farveladeland og 70ernes allyouneedislååååååve – hippier (det var slet ikke tøj, der bare sådan lå i mit skab.. overhovedet ikke), trampede vi kalorierne ud af spisesalen til musik, hvis tekster man ellers ikke ligefrem praler af at kunne udenad..

Tak og godnat fra Malous fødder, der virkelig trænger til hvile nu. Eller om lidt, når hun har untagget sig på det grumme billeder, der sikkert allerede er endt på facebook.