vær beredt .. og SPÆNDSTIG!!

Jeg har tidligere skrevet lidt om visse efterskoleelevers (blandt andet ahøm.. mig) forkærlighed for gøglede børneaktiviteter som hinkning, klippeklister ala sfo og twister (det sidste er hovedsageligt mig, men min plan er snart at få hele verden til at forstå, hvor genialt det er). I dag skal det handle om et stigende problem i det danske samfund: fedme. Vi kan ikke løbe udenom det (faktisk kan vi overhovedet ikke løbe, så allerede der er det jo udelukket): vi drikker simpelthen for meget cola til også at spille wow.
Men det gode ved problemer er jo, at der altid er løsninger! Hos os kalder vi dem idræt.

Idræt.. jeg kan forestille mig de billeder, det giver jer i hovedet. Atletiske nederlag, mugne omklædningsrum tapetseret med fugt og svamp, lunkne bilkaposer med aflagte, gennemsvedte shorts, halsende flugt fra drengenes hårdhændede stikbold.. AAAAAH, hvilke minder. Åh, hvor vi dog alle sammen elsker den ydmygelse, der er forbundet med alle sider af folkeskoleidræt. Vi elsker det bare. Ih ha.

For nej, der er da næsten ikke noget mere røvsygt end fyrre slatne slatne sjetteklasse, der med pisk og kommando bliver guidet gennem en omgang ondsindet høvdingebold.
OGSÅ DET har vi løsningen på, på den evigt vidunderlige efterskole: VALGFRI IDRÆT!
At kunne vælge selv har altid været en fantastisk igangskubber for engagementet. At kunne vælge JONGLERING er som at få tyve skud druesukker direkte ind i blodbanerne: for helvede, hvor er det herligt. Og for helvede, hvor kan jeg bare ikke finde ud af det.



Øver mig efter ret meget træning stadig på at håndtere tre bolde. Jeg havde ellers regnet med minimum fem og gerne krydret med noget fancy kryds og skrue. Jeg tog fejl. Når jeg jonglerer ligner det mere en meteorregn end et egentligt cirkustrick. Det ser altså desværre ud til, at min ellers ret så geniale plan om at starte i gymnasiet som ’hende gøgleren med de mange bolde i luften’, bliver skyllet ud sammen med de jeans, jeg kunne passe før jeg tog på efterskole.
(det gør det så ekstra komisk, at min krop allerede ved første kast indser, at det er dømt til at gå galt, og derfor i panik kaster de sidste højt op i luften hvorefter den med et ikke særlig yndefuldt spjæt farer sammen og danner et skjold med ryggen for at undgå at blive slået ned)

Når alt kommer til alt, så synes jeg jonglering er det bedste idrætsmæssige initiativ siden teatersport. Og Fie – vi skal nok lære det en dag. Det handler bare om, at vores fesne, slatne muskler skal strammes op og blive SPÆNDSTIGE!!