havet er skønt

Ordet optimistjolle har vist altid været rimelig relativt. Dog vil jeg vove at påstå, at optimismen var et par knob over det gennemsnitlige, da Søren og Jakob i går morges lokkede 90 søvnhungrende, dvaske efterskoleelever med til den lokale havn for at lære lidt om råbåndsknob og vindhastighed, og måske få lov til at ro sig en tur ud for at fange krabber. For hvor det almene billede af en optimistjolle nok er noget i retningen af muggens træ møder én enkelt ensom åre og en betydelig risiko for at kæntre, hvis man vejer over fyrre kilo, så var virkeligheden en helt, helt anden. For nej – chancen for at falde igennem bunden var nok ret minimal i de to enorme sørøverskibe, der lå til ved siden af hr. og fru jensens søndagsspeedbåd. Med sejl på størrelse med halve fodboldbaner råbte de jo nærmest på kanoner og bind for øjet. Hurtigt blev to besætninger skabt, to besætninger, der med én iver, som I landkrabber derhjemme nok ikke kan begribe, satte sig for at blive de bedste sørøvere endnu set (og frygtet) i det sydfynske øhav. Af mangel på rigtig krudt blev der hevet fat i rå pølser og hjemmelavede vandballoner, og selvom det måske lyder en kende usselt, så er der intet som et par kradse AY’er til at sætte gang i kampånden. Konkurrencen var dog ikke mere hårdkogt, end at vi på halvvejen fejrede forårssolen med varme pølser og brød ved Skarøs kyst.

Splitte mine bramsejl, hvor der blev hevet i alt fra torve til harmonikaer. Fra sømandsviser over the doors og videre til et lettere saltet version af ”Vi har lejr(båd) her”. Der var raske matroser ved rælingen, ægte pirater i masten og kvindelige krystere i solen.
Ligeså glade som sømænd er for piger, lige så glade er Rantzausminde for hygge. Om ikke andet blev det i hvert fald klart for alle, at rød saftevand sagtens kan erstatte piratrommen, når det handler om at have en fantastisk mandag.