prinsessen og det halve kongerige

Sidder i skrivende stund i oceanet, mens jeg til lyden af wowspillende efterskoleguys forsøger at samle tankerne om andet en morgendagens eksamen. Er stadig ikke udhvilet efter weekend jyske eventyr. Har dog i denne weekend både erfaret at Kolding er fucking fantastisk, og at det er lettere umuligt at komme ud af Sinding på en søndag.

Som den ræverøde socialist jeg er, måtte første maj uundgåeligt fejres. Og nej, ikke i fælledparken som så mange andre efterskolebørn (læs: marcus) eller ynder at kalde ”det eneste ægte første maj”, men i kolding, som nej – ikke er offer for regn af lort og som nej, ikke er det falske sted. Hvad uhyggeligt mange regner for værende et hul i jorden, huser i virkeligheden er relativt høj bakke med et ægte slot placeret på toppen. Denne borg var engang hjem for monarkiet – nu er den tilholdssted for unge i sort og hvem der ellers lyster et besøg i myggeland (har aldrig set så mange myg på en gang. det var latterligt). Første maj gjorde jeg min første entre, og jeg fik samtidig lov til at pinliggøre mig selv for første gang (altså, i denne måned), ved at glide og falde så lang jeg var på vej op af stejlt græs sammen med laura i mine røde sko, der emmede lidt for meget af minnie mouse til falde naturligt ind i smøgrøgen omkring slottet. Som i gled og tabte et lille hvin sammen med min værdighed – fald. Det skal lige siges, at der findes trapper, og at det var LAVRAS ide at GÅ fordi HUN tydeligvis havde modstandsdygtige sko på. Egoistiske hage. Mhpf!

Faktisk er mit icecold bitchy ydre ret så ikke eksisterende efter weekendens begivenheder. Når et menneske som mig finder sin selvironi sat på hardcore prøve, at det fordi der VIRKELIG er sket noget pinligt. Og ja.. det er der også.
De få (læs: de ingen) der har fulgt min blog siden tidernes morgen i totusindogsyv, og som er indehavere af en klæbehjerne på klisterniveau med det myggepapir, vi VIRKELIG manglede i fredags, vil kunne nikke genkende til navnet ”Claus Handsome”. Da det cirka udelukker alle, vil jeg lige tillade mig at kaste lidt hurtig baggrundsviden ud: Claus Handsome er en upperskøn musiker der bevæbnet med guitar og en længere hestehale end hauges, blandt andet indtager et publikum som sidste års elevhold med glade sange og lune fortællinger. Man kan ikke andet end at være fan af ham.
Det der så skete lørdag eftermiddag på Fredericia station foran toget mod Skanderborg (som vi tilfældigvis skulle med for at komme til Silkeborg) var, at selveste Claus Handsome valgte at stige ud af toget. Jeg var ellevild! Så ellevild, at jeg, da Iben, Lavra og jeg stod i togets fyldte midtergang gik i gang med at ævle om, hvem han var og hvor sejt jeg synes det var, at han havde gule bukser på. Jeg var næsten færdig med den bedste del (den hvor jeg fortæller, hvorfor han hedder Handsome): og så var han i Berlin, i en eller anden random elevator, hvor en kvinde pludselig spørger ham, hvad han hedder. Claus Hansen, siger han (for det hedder han, sådan rigtigt). Kvinden er jo tysk, og hører ikke helt, hvad han siger, så hun kigger spørgende på ham og siger: Claus Handsome? Siden har han…
Og SÅ blev der stille. Bomstille. Så stille, at man ikke kunne høre andet end .. et intercity tog, der er ved at gøre klar til afgang og fyrre omkringstående passagerers småmumlen. Lavra og Iben stirrede stift på noget bag mig, der tydeligvis fik dem til at sluge adskillige grin. Grin, der dog blev sluppet løs da jeg vendte mig og opdagede at.. Claus Handsome stod lige bag mig. Stod bag mig og havde hørt det hele. Stod bag mig for nu at gå helt tæt forbi mig og ind i vognen liiiiige i min synsvinkel. Lavra og Iben slap en lavine af skrigende grin løs og bevæbnet med min famøse selvironi kunne jeg jo heller ikke lade være med at grine af min egen klodsede dumhed. Tror sjældent jeg har oplevet noget så pinligt. Det skulle da lige være da vi alle (incl. Hr. Handsome) stod af i Skanderborg, og jeg vælger at flygte om bag en mur med både Lavra, Iben og … seje Claus som vidner. Jamen for fanden da, jeg er jo bare så cool i stressede situationer.

Tja, hvad kan jeg sige.. weekenden har været fantastisk. Desværre er klokken ved at være sengetid for eksamenstravle efterskoleelever, så jeg vil slutte dagens (længe ventede) indlæg med en forsmag på morgendagens hæsblæsende fortsættelse: MORGAN HAR KYSSET EN NEGER!