spot på balstyrisk lykkerus

Så skete det: Jeg døede i en ekstase af lykke og kom i himlen. Efter en times begejtret venten i p3telten på Spot i lørdags, lykkedes det mig at komme så tæt på Blæs Bukki, at jeg kunne have rørt ham, hvis jeg havde lyst (og jeg havde lyst, men frygten for, at jeg ved et uheld skulle komme til at hive ham ned fra scenen og brække hans hals for derved at forhindre al mulig fortsættelse af Balstyrkos fabelagtigt fantastiske koncert, fik mine kildrende fingre til at holde sig for dem selv. måske ville det også en smule for.. besat. det ville jeg ikke bryde mig om, selvom det på flere måder måske lidt er sandheden).

Alle fordomme om, hvorvidt Jylland er dødt og kedeligt blev for evig tid gjort til skamme, da der blev sat spot på Balstyrko og Jagten På Noget blev hurtigt til jagten på de forbudte ekstranumre. For fanden, hvor var det fantastisk. Jeg vil leve af Rønnebær fra nu af og til jeg dør, hvis bare jeg får lov til at opleve det igeeeeeeeeeen!

Og lige der, der i lørdags, midt i eftermiddagssolen og de medbragte riskiks, troede jeg ikke, at det kunne blive meget bedre. Jeg tog fejl. Måtte næsten tude af fryd, da Jannis og Choir of Young Believers indtog Musikhusets Store Sal og fik samtlige hår på min krop til at sitre og kilde mine sanser.(Og Mathilde, han lagde ud med Hollow Talk. Og jeg græd en smule. Men det må du ikke sige til nogen)

Til de uvidende stakler, der enten ikke var der eller bare ikke kender til det, så er Spot Festival navnet på to helt geniale musikdøgn i Århus. Så geniale, at det tiltrækker ellers jydeallergiske københavnere, der ved normale omstændigheder nyser ved tanken om kornmarker og misbruget af det ellers så uskyldige ord "én".
I løbet af to hæsblæsende døgn iført røde plastikarmbånd og udødelig begejstring, blev det til ti koncerter plus det løse. Det løse var blandt andet en dejlig Tim C, der trods en uappetitlig mængde gele på toppen af hovedet formåede at tryllebinde og få mig til at glæde mig endnu mere til Roskilde. Og ellers nævner jeg i flæng: Oh no Ono, Magtens Korridorer, Ufo Yepha (hæhæhæhæhæhæ, det var sjåvt! For det første fordi det trods mange ihærdige forsøg er umuligt for mig at tage dem sådan helt seriøst, men også fordi jeg delte en halv kvadratmeter gulvplads med skaldet kastetdude som lignede én, der var gået i hak i det beat, han lavede med sin pumpede overarm), ogogogogogogog. Aaaaaah. Musik.

Så ja, Spot og jeg kunne vel sagtens gå hen og udgøre et mægtig fint lorteparforhold. Hvis jeg da ikke bliver gift med Jannis eller Blæs Bukki inden næste sommer. Ak.

ps: jeg hader officielt Morten Messerschmidt. Respekløse fjols.