I onsdags fandt en sådan begivenhed sted. Under en ellers så sukkersød og uskyldig tøsetur til Svendborg, skete noget så balstyrisk morsomt, at jeg for evig tid vil huske det.
Tøsetur til Svendborg sker for det allerførste ikke så tit – og på ingen måde tit nok. For det meste har man brug for en anledning for at spendere en tier (man er vel et barn under seksten..) på bybussen indtil en by, hvor butikkerne lukker klokken 13 om lørdagen, og hvor latte arten ikke ligefrem kan kvalificere sig til landsmesterskaberne. Man kan selvfølgelig også vælge at cykle. Men sig det lige højt for dig selv: CYKLE?!
Denne dejlige onsdag, hvor solen legede hide and seek med skyerne, og hvor eksamensstemningen var ved at dræne efterskolen fuldstændig for afslappet hygge, var det for at fejre fødselsdag. Ikke fordi én af os havde fødselsdag – men fordi både Laura, Emilie og jeg selv havde været sytten i et helt pinligt stykke tid. Med Mathilde, Kirstine og Fie drog vi altså seks smukke piger mod byen, hvor vi med base på Under Uret (byens bedste cafe, og hvis også det eneste sted, hvor de i det mindste forsøger sig med latte art) lavede gaveshopping i små hold. Iha. Man er vel både struktureret og smart. Og rigtig hyggeligt, for med seks så skønne mennesker er alt andet ret tæt på umuligt.
Efter foræringen af Lauras episke fuck-me dress (den skal vist ses) blev det min tur til at lege fødselsdagsbarn. Pigerne, der længe har brokket sig over min manglende fascination af undertøjsshopping og min derfor både forvaskede og misfarvede yndlingsBH, havde købt en dejlig én af slagsen, som jeg faktisk godt nu kan se, at jeg havde godt brug for. MEN! Det er ikke det gode ved anekdoten. For jeg har længe gået og ønsket mig en dejlig skovmand møder nat-ole, skjorte i blå striber, som kan erhverves for lidt over halvanden hundrede kroner i.. og nu bliver det sjovt: CONNIE OG PEDER!
Ja, stifteren af denne butik har helt frivilligt valgt at kalde den Connie & Peder. Forestil dig en smal forretning mellem slagteren og noget, der minder om Nanna XL. Indehaverens hud var ifølge Mathilde den løseste, hun nogensinde have set. Specielt omkring hals og kavalergang. Tøjet er et skønt udvalg af tusind grimme farver i den slags stof, man som overvægtig kan købe i størrelse small, fordi det kan udvide sig til et punkt, hvor selv sort bliver gennemsigtig, og hvor man til uigenkendelighed ligner en larve iført stramt pølseskin og dårlig stil. ALTING! med grimme blingbling-detajler eller usmagelige tryk.
Det er en af den slags butikker, som man ville slå ihjel for at undgå at blive set i. En af de butikker, hvor piger som Emilie, Laura og især Mathilde (gnæk) uden tvivl ville håndplukke den første og bedste lejemorder til at henrette hvem end, der forsøgte at dokumentere hendes besøg derinde. For jojo – de gik derind. For min skyld. Og selvom jeg er ellevild glad for skjorten, så er det bedste ved gaven alligevel tanken om, at mine yndlingspiger har ofret dem selv, for at gøre mig glad. Det svarer faktisk til, at en veganer laver en grillpølse med sine bare fingre for at gøre sin kæreste glad. Det er fantastisk. Det er en milepæl i historien. Og det skal huskes for EVIGT! Muhaha.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar