the times they are a-changin'

Ak. Ak. Tre gange ak.

Lige gyldigt for icecold motherfucker man er, kan man ikke undgå nogle gange at frygte jordens undergang. Nogle gang fordi en flok lettere ekstremistiske medlemmer af Jehovas Vidner vælger at reklamere med dommedag på næste mandag klokken 10.24, nogle gange fordi en random vejrgut med mindreværdskomplekser gafler sig sine fifteen minutes of fame ved at udbryde på landsdækkende tv, at en meteor på størrelse med Saturn vist nok har tænkt sig at snitte os gently på sin vej.

For mig er det noget helt andet, der får skrækken til at hjemsøge sans og samling. Efterskolen stopper. Verden vælter. Hovederne ruller. Om to freaking uger. Om to uger. Freaking fucking holy moly jesus christ!
Jeg føler det næsten, som om jeg kan fornemme verdens ende snige sig nærmere og nærmere. Hvis jeg strækker mig lidt og står på tæer kan jeg faktisk skimte det frygtede kæmpemæssigt kolossalt enorme vandfald, der med en trillion liter i sekundet skummer ud over universets afgrund. Og når vejret tilsyneladende har glemt, at det er SOMMEREN, vi går i møde, blæser det jo op og river i mit hår. Jeg synes det går stærkt. Forfærdeligt stærkt. Og jeg kan ikke overkomme det.

For noget så grotesk som en måneds tid siden, begyndte et par lærere snedigt at kaste ondsindede fraser som ’den sidste tid’, ’afskedsfest’, og ’outrotur’ ind i en ganske uskyldig onsdagssnak. Claus Otto forsøgte at pakke det ind i cellofan og pæne sløjfer ved at foreslå spøjse aktiviteter som overnatning i cirkustelt. Og det var da også et meget sødt forsøg – men for fanden da, end ikke fyrre cirkustelte fyldt med sabelslugere og løvetæmmere ville blødgøre slutningen på noget så fantastisk som.. efterskolen. Kristus, jeg kan ikke engang skrive det uden at ryste på hånden. Ah. Slå mig dog bare ihjel og spred min aske over Gunnar. JEG VIL IKKE STOPPE!

Har fordrevet denne regnfulde torsdag med almen efterskolehygge som fingergymnastik i form af perleplader, lidt film, en masse spas og derudover et projekt, som, hvis vi er rigtig heldige, kan ende i en biografbillet og en bunke popcorn. Opgaven lød på mobilfilm med titlen.. damdamdamdaaaaaaaaaam: AFSKED!
Jamen ih tak, gør det endelig værre, end det er i forvejen. Slå til folk der ligger ned og kast salt, pepper og paprika i synet på dem, når de forsøger at rejse sig igen.

Undertegnedes terminatorcrew nægtede dog at give efter for det ellers meget oplagte pladdersentimentale tudetema. I stedet endte vores fortolkning af afsked et langt mere eksotisk og indbydende sted. Det er fortsat en hemmelighed indtil premieren i morgen. Glæd jer!

Og godnat, for resten. Det skal lige siges, at nettet OG telefonforbindelsen grundet vejrgudernes præmenstruelle sindstilstand fucker noget så grumt, så jeg kan ikke få lov til at oploade mit indlæg. Øv og bøv. Klokken er nu 12.09 og jeg vil af samme årsag gå tidligt i seng.

.. hov vent, nu virker det. Hvilken timing.