Har aldrig i mit liv været så hyper og overgearet uden kunstig hjælp i form af overtræthed og tomme kulhydrater.
Burde i skrivende stund, efter socialisering på fulde drøn i rigtig mange timer, være så træt at man kunne ligge mig midt på orange scene uden at jeg ville have nogle som helst problemer med falde-i-søvn fasen. Det er jeg.. ikke. Nein. Nix. På absolut ingen måde.
Hvis man blander lige dele spænding og gensynsglæde, en teskefuld milde nerver, et god håndfuld forvirring og en knivspids forventning, bager det lidt for længe i noget varmluftsovn og derefter skærer det i ud i cirkler, så har man sådan cirka mig i går eftermiddags. Det er, nøjagtigt som jeg havde regnet med, noget af det underligste jeg nogensinde har prøvet. En generøs dommer ville nok skyde den til det allermest akavede og mærkværdige i kvindes minde (yeah right, vent du bare til gammelelevdag du gamle!).
Seriously, forestil dig lige et styks malou rende rundt som en anden piccoline og forklare hvordan man aflæser skabsnummer foran mennesker, som man udmærket ved er pissenervøse, man ved nøjagtigt hvordan de har det og vil jo egentlig gerne snakke med dem, fortælle dem at alting nok skal gå, at det hele handler om fordomsfri åbenhed og en god bunke chancer til mennesker man ikke bryder sig om i første omgang, men det eneste man siger er: ”Ja, det er så dit værelse. Du er sørsme heldig, du får lov til at vælge seng først” JAMEN JAMEN, hvilken kreativ måde at starte en samtale på! Godt klaret Malou. Ti point til dig for opfindsom mingling.
Til gengæld kom jeg lidt igen da jeg selv begyndte at glide ind i mere normal efterskoleelevrolle. Hvor er det fantastisk at være tilbage! (også selvom det ikke er ’tilbage’ på den måde) Har konstant lyst til at lave spirit fingers mens jeg hviner af fryd. Men det gør jeg ikke. Tror måske liiiige jeg skal vente til vi er kommet over de værste lorteemner ”Seriøst? Min Moster bor i Herning!” ”Nå, kender du så nogle kendte?” og ”Hader du også når det øser ned og man ingen sko har?” (ih nej).
Ellers yderst interessant præsentationsrunde i går aftes. Ned i hullet kontaktgruppevis og præsenter hinanden to og to. Sådan du, lige på og hårdt. Kan tydeligt huske for panikken jeg blev sidste år. Det eneste der kørte rundt i min arme hjerne var ”Det mener de ikke. Det er en joke. Jeg GØR det simpelthen ikke!”. Det gjorde man selvfølgelig, og det endte også i går med at alle var ved at dø af grin over diverse spøjse spørgsmål – og svar, for den sags skyld. Havde personligt ingen anelse om, at Hauge elskede Mælkesnitter. Troede drengen udelukkende spiste ting med en kødprocent på minimum firs. Der kan man bare se.
Der er generelt en vidunderlig måde at tage hul på bylden på – at grine er det ultimativt bedste, man overhovedet kan gøre. Det er som om hele det der lag af akavet holdentilbage-hed bare går i stykker efter en omgang mælkekasse-klæddigvirkeliggrimt (og drej alt for mange gange rundt om dej selv med kost som flagstang for efterfølgende at skulle holde fokus) – stafet. Det virker upåklageligt, og kan personligt ikke huske hvornår jeg sidst har grint så meget. Og det slet ikke med (forholdsvist) ’fremmede’ mennesker. Før man ved af det snakker man om alt – uden egentlig at tænke over, hvad man siger. Det er et godt tegn. Det er et rigtig godt tegn.
..For resten burde man advare om stress i forbindelse med skolestart. Havde helt glemt den dyne af præstationsangst der lægger sig over én, når man skal lære 90 nye navne at kende. Specielt når der er mere end én. Ville det være meget flabet kun at tillade én elev med hvert kalde-fornavn whatever per skoleår? FIRE SOF(ph)IER?!
En rigtig glad Malou
… hvis jeg fanges i at nynne Pokemonsangen vil jeg gerne donere skylden til Sirius. Burde dog tilføje, at vores farvelsang klart var den bedste. Nemlig! Desuden havde jeg en udråbstegnsprik på næsen. Det burde da under alle omstændigheder give bonus, burde det ikke?
Poster selvfølgelig ørehængeren så snart, det er muligt! (med tilladelse fra kunstnerne.. nu skal den jo lige indspilles først)
Første indlæg skrevet på splinterny MacBook med Maloumærkat i hjørnet. Må fremskaffe koffein i pilleform hvis det her skal fungere. Kommer aldrig til at sove igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hvor er det dejligt at læse dine indlæg igen! Og du er ikke den eneste, der har den store glæde af at fortsætte på efterskole igen. Glæder mig til at læse mere fra dig, du skriver på en fantastisk munter måde som man kun kan elske og beundre. Held og lykke!
- Julie
hvis man kender til Tobias Hauge, ved man, at han ELSKER mælkesnitter. :D.
Send en kommentar