sluk barbermaskinen og spar strøm

Nogle gange virker det ikke efter hensigten at være overskudsagtig og smile til alle. For nogle gange, er selv de mest uskyldige typer, som for eksempel dem, der ligner folk fra diverse menneskerettighedsorganisationer, greenpeacefonder, bloddonorselskaber og hjælpbørneneisvendborgmedatfåennylegeplads – grupper i virkelighed en flok tarvelige bæster, der griner af dig. Det er simpelthen ikke okay at misbruge jegkæmperforenbedreverdenstatus overfor naive, lille jeg som bare spankulere intetanende ned af strøget med bare ben.
Hvis ikke pjecemanden hører til noget af ovenstående, skal han have et neonskilt over hovedet, der kan fortælle mig det, og advare mig om at sende mit ’jegvedhvordårligtdetstårtiliverdenogselvfølgeligviljeghjælpe’ blik, som desuden er håndsyet og indøvet udelukkende til formålet, så jeg i travle stunder hurtigt kan snuppe en folder og glide videre uden at ligne en kold, højrøvet skid.

For her kommer jeg med mine ubarberede sommerben (det er forhelvede ikke en forbrydelse – forstå det dog, jeg kan ikke både have overskud til at smile og barbere ben dagligt. De vokser forbandet hurtigt) med kuffert på slæb og en meget, meget tørstig gane, som skal have noget vand (nu!).

Men jeg står desværre overfor et par forhindringer.
1. rød mand i lyskurven
2. anden mand med pjecer i hånden, som alle syntes at gå i stor bue udenom.

Stakkel, tænker jeg jo, beslutter mig for at udskyde min vandflaske et par sekunder og begiver mig smilende hen mod ham. Han smiler også til mig, hvad der i første omgang bare minder om et almindeligt ’hjælposnu’- sympatisk smil, der skal få den mængde mennesker, der bare ville gå forbi ham, til at stoppe op og tænke ’han har squ ret, det kan ikke være rigtigt at den tipetanske munke-bille er ved at uddø’. I virkeligheden var det blot et medlidende smil, som i øvrigt kom med dertilhørende øjne, der var tilregnet mig og kun mig. Hvordan i ALVERDEN kan det være muligt at spotte så korte hår på ben på så lang afstand?

Godtroende griber jeg den folder, han giver mig, regner vel med at jeg skal hjem og melde mig ind i Sluk Lyset del. 486 el. lign, for at skynde mig videre mod nærmeste seven eleven imens jeg råber ’MANGE TAK!”.
Og gæt, hvad der så står på min nyerhvervede brochure?
Nej, gæt igen.

”Drømmer du også om en hårfri tilværelse? – Hos os kan drømmen om glatte ben blive til virkelighed”

Jesus Christ.

Kvinder, der formår altid at have velbarberede og supersmooth ben, burde belønnes med diplomer til væggen og medaljer til halsen, samt alle de skrabere, de lyster.
Kvinder, der ikke aaaltid lige når det, burde druknes i nylonstrømper og et kompas, der kan fortælle dem, hvornår de skal dreje udenom di hersens ondsindede falkeblikke, der kan se et hår i miles omkreds.

Basta!