knæhøj karse i centimetertykt sne

Har i dag gjort årets første geniale genbrugskøb. Og den slags skal af princip åbenbart være lidt besværligt. Måtte vente fem kvarter på at svendborgs buschauffører fik nosset sig sammen til at hente jeg stakkels miljøbeskyttende bruger af de offentlige transportmidler midt i noget sne, der efter en times ventetid tid bliver mere koldt end dejligt. At fynbus ydermere sætter klam VENTEmusik på, da jeg prøver at ringe til dem er simpelthen bare dårlig stil. Så dårlig stil, at det overgår mit nye skitøj.

For da jeg tidligere har erfaret, at det er nogenlunde lige så umuligt at se godt ud på en skibakke, som det er at finde medlemmer til hr. ammitzbøls nye ’parti’, har jeg besluttet mig for at glemme al form for smag (i meget bogstavelig forstand) og i stedet tilsætte lidt bred ymer til de adskillige tjekkede skioutfits, der kommer til at fylde de svenske bakketoppe.
Efter grundig overvejelse endte jeg med den mest utrolige (husk på at utrolig kan være mange ting) flyverdragt jeg nogensinde har set. . Ikke nok med at jeg ligner en fryd for enhver arrig modekritikker. Det ligner faktisk at den givne syerske har fucket godt og grundet op i sit sparkedragtsmønster. I får selvfølgelig syn for sagen så snart den bliver taget i brug. Vent med spænding – har allerede fået adskillige mennesker til at grine af dens unikke (som jo også kan betyde meget forskelligt) 90’erhed. I vil ikke blive skuffede.

Alt i alt er mission grimt skitøj vist fuldført til noget nær topkarakter. Det eneste problem er nu, hvordan jeg skal undgå at blive forvekslet med en tysk turist der har spist for meget pølse.