uh, i get by with a little help from my friends

Rent principielt bryder jeg mig ikke specielt meget om januar måned. Det er mørkt, det er koldt, man er fattig og man har mistet den lille mikroskopiske rest af sommerens brune efterladenskaber, der gør ens ansigt overskueligt at leve med. Grr, hvor kan jeg i grunden VIRKELIG ikke lide januar.

Men i stedet for at sætte sig i et hjørne og være vinterdepressiv i sit papirhvide spøgelsesskind, så kan man jo gøre en lille indsats. For på dage som i dag, hvor solen med sit forglemmigej-besøg forvandler isnende vind til frisk brise, er det svært ikke at blive lidt glad. Og med hjælp fra to glattejern, en plade mørk chokolade og en håndfuld dejlige tøser, virker alting lige pludselig meget nemmere.



Det startede med Iben, der med sit speciale indenfor flydende eyeliner fik både Mathilde og Lavra i make-over-mood. Et sving med sort førte til flere sving med sort, og snart endte mascaren i håret på mig, som en del i en større forvandling, der nemt kunne sendes i to afsnit på tv3 under titlen ”fra malou til jessica – i medgang og modgang, til den orange hud skaller af”.
For når man ikke har besøgt nogen form for saks i halvandet år, og derudover er indehaver af lidt krøller og en meget doven instilling til børstning af manke (resultat: hår lavet af pladeagtigt filt-tæppe, der lever i en fletning), så får folk lyst til at glatte det. Fair nok.



Denne glatning endte dog lynhurtigt i en voldsom poptøsemakeover, og før jeg vidste ad det, legede sophie klatmaler med min hud og noget meget mørkt foundation. Det lignede nogle havde spartlet brun fugemasse i hele mit ansigt. Efter tilsætning af rigtig meget glimmer og whatever! attitude var Jessica født! Og Jessica er typen, der shaker til Womanizer og bruger sine veninder og tilfældige sengestolper som.. dansepartnere.

Vi endte med at være så mange piger, at vi sad i lag i sengene. Tøsesnak og tøsegrin fyldte hele aftenen. En aften, der allerede har skubbet Januar en par trin op på rangstigen.



Apropos rangstige, så vil jeg lige tilføje, at jeg IKKE er Mathildes klassekammerat, men hendes saviour. Tag den, lakselasagne! (bonusinfo: Lakselasagne er ifølge Mathilde en bedre ven end jeg. HUN TAGER FEJL, DET ER HENDE, DER ER DUM!!)