Har I nogensinde prøvet at være overdrevent vågen i rigtig mange timer, og så alligevel føle sig så frisk og frejdig og fuld af energi det trygler én om at komme ud? (tænk en kuffert med aaaalt for meget tøj i. eller en rystet læskedrik med kulsyre)
Det har jeg. Well, det har de fleste nok. Men, men, men.. I torsdags var alligevel det fedeste jeg har prøvet i mit liv. For lige at proppe jer med lidt kort info, så startede det hele for, tja, et par måneders tid siden. En fed ide, som umiddelbart lød som noget, vi aldrig ville få realiseret: Vores helt egen festival. Der blev lavet udvalg - jeg var med, som jeg er i næsten alle andre udvalg. Er ufattelig nysgerrig og usundt glad for at have en finger med i alle spil, så at få næsen med i alt hvad der foregår, og samtidig noget at skulle have sagt er jo guld værd. Det blev holdt møder. Der blev fastlagt dato. Der blev hjerne stormet til den helt store guldmedajle: vi ville have alt, der overhovedet kan proppes ind i festival/cirkus/marked kategorien. Vi fik skaffet bands - som i mange bands. Vi fik lejet hoppepude, sat telte op og lavet vaffeldej til 100. Og så blev klokken endelig femtenhundrede den niogtyvende maj totusindogotte. G-E-N-I-A-L (!!!) dag! Kan slet ikke komme mig over, hvor helt igennem fantastisk det var. Er så begejstret at jeg stadig, i dette øjeblik, har lyst til at spæne tyve gange rundt om skolen i bare glæde. (hvilket nok er en voldsom overvurdering af mine stakkels benmuskler)
Okay, det her må jeg lige dele med jer: RASPUTINS GAMACHER - helt ærligt, kan i komme på et bedre navn til alt for morsomt og talentfuldt band bestående af drenge i meget stramme (som gamacher jo for det meste er) gamacher? Nej, vel? (det var en konstatering).
Uha, og hvis man keder sig lidt over den mere ordinære form for deterfredagogklokkenerottenulnul programmerne, så søg endelig herned. Vores udgave indeholder nemlig ikke kun acapello udgaven af PotterPuppets og live frieri - også Church Farmer Brothers og klovnekomik optræder på vores forrygende, men lavtagede scene. Var seriøst ved at brække mig af grin (vidste dog ikke helt om jeg skulle grine eller græde, da Asger spiste præmien direkte fra dåsen - makrel i tomat. fy for pyfan hvor er jeg glad for, at det ikke var mig)
Kan I forresten huske skaldepande epidemien fra tidligere på året? (Næppe..) I hvert fald har den bredt sig til det kvindelige køn nu - fire piger klippede hinanden helt korthårede igår eftermiddags. Har virkelig lyst til at kaste mig ud i det selv. Det ser knaldgodt ud på dem. Tror dog jeg er lidt af en bangebuks. Jeg kunne eventuelt bare starte med spidser og noget pandehår.
- Malou
31.5.08
29.5.08
29. maj
Det mærkeligste jeg har prøvet i mit liv må uden tvivl være i lørdags – at skulle agere barkvinde og ’hent lige en ekstra skål salsa’ – assistent til gammel elevdag. Som i sidste års elevhold, som kom væltende med øl og tidlig begyndelse på halvbrandert (som for nogle senere udviklede sig til noget nær dobbeltbrandert). De nærmest invaderede skolen med ’mit værelse.. kan du huske.. blabla’ og kæmpekram til lærerne. Er du gal hvor var det akavet. Ser I, når man går på efterskole, er skolen ligesom ens hjem – der virker helt forkert at forestille sig et elevhold før og efter en selv. Indbegrebet af efterskolelivet er jo de mennesker, man er sammen med. Uden ens værelseskammerater, ens kontaktgruppe, ens venner.. så kan der da på ingen måde eksistere en rigtig efterskole, vel?
Jeg vil lige tilføje en undskyldning: i mit sidste indlæg kom jeg vist til at rase lige lovligt voldsomt over falsk weekendbeskrivelse. Jeg vil gerne trække min vrede tilbage og erstatte den med tandpastasmil og klappende håndflader. Selvom vi uden brokken nok aldrig var kommet længere end til opvasken. I hvert fald fik vi fuld dispensation for vores ødelagte drømme om travetur med Troels: bowling, pizza, biograf og jordens herligste road trip (Sydfyn rocks). På skolens regning. Ja, det kan skam betale sig at være god til sværdisciplinen brokning. Ligesom man bliver lidt ekstra forkælet, når man kun er fem (og så lige tre andenårselever, som tog hjem efter Tuborg orgiet)
Apropos bowling: Er det med vilje, at kuglen triller snorlige indtil meteren foran første kegle, hvor den snedigt sniger sig til en voldsom skæv drejning og derefter ryger direkte ud i den der rille, hvor den helst ikke skal ende? Det er altså UNFAIR! Her kommer arme jeg, uden ligefremme talentfulde bowlinggener, og så skal banen være så næsvis. Og er det overhovedet teknisk muligt at dreje så pludseligt? (Jeg ved ikke om det kan fornemmes.. men Malou tabte)
Indiana Jones er for resten jordens sejeste ældre herre. Er du gal (!) en form han holder sig. Er det ikke meningen at man trækker sig tilbage med kryds og tværs og banko, når man når en vis alder? Nå nå. Det er jo ikke ligefrem en dårlig ting. (Selvom slutningen stank noget så grusomt. Nu vil jeg ikke røbe den, med NEJ hvor er det sørgeligt at sidde og se så spændende en film, der så ender så antiklimaks. Gosh.)
UH – jeg bliver virkelig nødt til at fortælle om vores TroelsTur. Har netop opdaget en helt ny form for underholdende beskæftigelse, når samtlige forretninger er lukkede (satans shoppegen) og man render lidt rundt og føler sig meget lille på stor skole. Det skal du bruge: En blå bus med kassettebåndspiller (og ja! – det skal være kassetter. Cd’er er bandlyste og på ingen måde nær så sjove). Glade mennesker med is i hånden – og et område med en lille håndfuld efterskoler.
Sådan gør I: Fyld benzin på, find en bunke bånd – så nostalgiske som overhovedet muligt, og kør så ud. Lad endelig ikke los chafføros bestemme vejen. Det er snyd.
POINTE: Der er ikke noget meget fornøjeligt (måtte have det med, for det er virkelig et spøjst ord) end at køre rundt på random efterskoler, parkere minibussen i tomgang i gården, alt imens man gennem hele seancen har hujet og galet som syge. Det vinder faktisk over det at forsøge at klappe ualmindeligt flabede geder foran et lukket udkigstårn med skiltet ’under reparation’ fastklistret på døren. Hvilket også kan vendes til ren komik, hvis man gør sig umage – som i at lade som om, at man er kommet helt fra Tyskland for at se ud over Tåsinge fra netop dét tårn – hvilket selvfølgelig inkluderer alt fra krokodilletårer til kunstige sammenbrud med febrilsk græsudrivning og omfavnelse foran diverse pensionister på søndagsteudflugt. Sehr shjååw ☺
Nu vil jeg vende tilbage til Golfkrigen og afkoloniseringen af Afrika. En vis undervisningsminister ønsker jo, at man skal op i historie.
- Malou
Jeg vil lige tilføje en undskyldning: i mit sidste indlæg kom jeg vist til at rase lige lovligt voldsomt over falsk weekendbeskrivelse. Jeg vil gerne trække min vrede tilbage og erstatte den med tandpastasmil og klappende håndflader. Selvom vi uden brokken nok aldrig var kommet længere end til opvasken. I hvert fald fik vi fuld dispensation for vores ødelagte drømme om travetur med Troels: bowling, pizza, biograf og jordens herligste road trip (Sydfyn rocks). På skolens regning. Ja, det kan skam betale sig at være god til sværdisciplinen brokning. Ligesom man bliver lidt ekstra forkælet, når man kun er fem (og så lige tre andenårselever, som tog hjem efter Tuborg orgiet)
Apropos bowling: Er det med vilje, at kuglen triller snorlige indtil meteren foran første kegle, hvor den snedigt sniger sig til en voldsom skæv drejning og derefter ryger direkte ud i den der rille, hvor den helst ikke skal ende? Det er altså UNFAIR! Her kommer arme jeg, uden ligefremme talentfulde bowlinggener, og så skal banen være så næsvis. Og er det overhovedet teknisk muligt at dreje så pludseligt? (Jeg ved ikke om det kan fornemmes.. men Malou tabte)
Indiana Jones er for resten jordens sejeste ældre herre. Er du gal (!) en form han holder sig. Er det ikke meningen at man trækker sig tilbage med kryds og tværs og banko, når man når en vis alder? Nå nå. Det er jo ikke ligefrem en dårlig ting. (Selvom slutningen stank noget så grusomt. Nu vil jeg ikke røbe den, med NEJ hvor er det sørgeligt at sidde og se så spændende en film, der så ender så antiklimaks. Gosh.)
UH – jeg bliver virkelig nødt til at fortælle om vores TroelsTur. Har netop opdaget en helt ny form for underholdende beskæftigelse, når samtlige forretninger er lukkede (satans shoppegen) og man render lidt rundt og føler sig meget lille på stor skole. Det skal du bruge: En blå bus med kassettebåndspiller (og ja! – det skal være kassetter. Cd’er er bandlyste og på ingen måde nær så sjove). Glade mennesker med is i hånden – og et område med en lille håndfuld efterskoler.
Sådan gør I: Fyld benzin på, find en bunke bånd – så nostalgiske som overhovedet muligt, og kør så ud. Lad endelig ikke los chafføros bestemme vejen. Det er snyd.
POINTE: Der er ikke noget meget fornøjeligt (måtte have det med, for det er virkelig et spøjst ord) end at køre rundt på random efterskoler, parkere minibussen i tomgang i gården, alt imens man gennem hele seancen har hujet og galet som syge. Det vinder faktisk over det at forsøge at klappe ualmindeligt flabede geder foran et lukket udkigstårn med skiltet ’under reparation’ fastklistret på døren. Hvilket også kan vendes til ren komik, hvis man gør sig umage – som i at lade som om, at man er kommet helt fra Tyskland for at se ud over Tåsinge fra netop dét tårn – hvilket selvfølgelig inkluderer alt fra krokodilletårer til kunstige sammenbrud med febrilsk græsudrivning og omfavnelse foran diverse pensionister på søndagsteudflugt. Sehr shjååw ☺
Nu vil jeg vende tilbage til Golfkrigen og afkoloniseringen af Afrika. En vis undervisningsminister ønsker jo, at man skal op i historie.
- Malou
23.5.08
23. maj
Forskellige måder at blive glad på, når man går på efterskole:
At cykle en tur ned til stranden, hvor man smilende passerede sækkepibespillende mand (jo, den er god nok. første gang i mit liv, at jeg har set en sækkepibe fellow in real life - det tætteste man kommer på rigtig hobbitstemning), alt i mens man sludre lidt om livet og brokker sig lidt over Haarder. (jeg mener - helt ærligt: en biologitest om GRØNLAND? Intet ondt om grønland, men hvor i ALVERDEN skulle jeg kunne vide, hvordan en sæl kan holde vejret længe under vandet? GRH!)
Sidespor. Forhelvede da også Malou
^ her ses tydeligt grunden til mit grusomme forhold til punktopstillede ting
ANYWAYS..
Man kunne også sidde på et bord om plapre om god karma og dårlig hukommelse. Man kunne løbe sig en tur i det dejlige solskin (thank God for forår). Man kunne spille røvhul i græsset. Man kunne se en god film i kæmpefatboys (de er i øvrigt super geniale)
eller man kunne få at vide, at man langt om længe, efter aaaaalt for nervepirrende neglebidning med tilhørende halvsøgning efter eventuel sengeplads, helt officielt er blevet ANDETÅRSELEV!
(så så man lige Malou springe rundt og give impulsive kram til hvem, der end går forbi)
Hvilket også betyder, at I ikke slipper for mig endnu.. hæhæ.
Nå, men back to reality - mennesker, som betyder meget for en, der hænger i flosset tråd, som nok er mere end svær at hele. Det er ret hårdt bare at rende rundt og vente, alt imens lærerne ikke ved, hvem der er (hvis nogen er) inde, og hvem der er ude. De var så fantastisk uintelligente at filme hashscenariet og ligge det på youtube. Og hvor foregår det TYDELIGT henne? Ved skolen. Så har man fanma ikke særlig meget mellem ørerne. GRR! Magtesløse Malou forstår udemærket lærernes frustration.
Menmenmen. Det vil jeg ikke bryde jeres hoveder med mere end nødvendigt. I stedet vil jeg stille jer et spørgsmål, der går mig ret meget på: (hvis I tilfældigvis ligger inde med et svar, så skriv det venligst, inden jeg dør at nysgerrig uvidenhed)
HVORFOR køber man altid færre brød, end man køber pølser, når man udemærket godt ved - for det ved alle, at det er brødene, der bliver spist flest af? Det giver absolut minus mening. Grillning er skam hyggeligt, men hyggen går lidt af når der ikke er flere påbrændte brød til ketchupdybning.
(okay, måske ikke ligefrem livets store spørgsmål, men ikke desto mindre temmelig vanskeligt at svare på)
Forresten tror jeg snart jeg anmelder skolen for falsk varedeklation: Man bliver lokket til at blive i weekenden med Troels-udflugt, og hvad får man? Tjenertjans til gammelelevdag. Det er jeg altså ikke sikker på, at jeg synes er okay.
(selvom det måske kan udvikle sig til noget meget hyggeligt, hvis andenårseleverne går hen og drikker lidt for mange øl. huhu
- Malou
At cykle en tur ned til stranden, hvor man smilende passerede sækkepibespillende mand (jo, den er god nok. første gang i mit liv, at jeg har set en sækkepibe fellow in real life - det tætteste man kommer på rigtig hobbitstemning), alt i mens man sludre lidt om livet og brokker sig lidt over Haarder. (jeg mener - helt ærligt: en biologitest om GRØNLAND? Intet ondt om grønland, men hvor i ALVERDEN skulle jeg kunne vide, hvordan en sæl kan holde vejret længe under vandet? GRH!)
Sidespor. Forhelvede da også Malou
^ her ses tydeligt grunden til mit grusomme forhold til punktopstillede ting
ANYWAYS..
Man kunne også sidde på et bord om plapre om god karma og dårlig hukommelse. Man kunne løbe sig en tur i det dejlige solskin (thank God for forår). Man kunne spille røvhul i græsset. Man kunne se en god film i kæmpefatboys (de er i øvrigt super geniale)
eller man kunne få at vide, at man langt om længe, efter aaaaalt for nervepirrende neglebidning med tilhørende halvsøgning efter eventuel sengeplads, helt officielt er blevet ANDETÅRSELEV!
(så så man lige Malou springe rundt og give impulsive kram til hvem, der end går forbi)
Hvilket også betyder, at I ikke slipper for mig endnu.. hæhæ.
Nå, men back to reality - mennesker, som betyder meget for en, der hænger i flosset tråd, som nok er mere end svær at hele. Det er ret hårdt bare at rende rundt og vente, alt imens lærerne ikke ved, hvem der er (hvis nogen er) inde, og hvem der er ude. De var så fantastisk uintelligente at filme hashscenariet og ligge det på youtube. Og hvor foregår det TYDELIGT henne? Ved skolen. Så har man fanma ikke særlig meget mellem ørerne. GRR! Magtesløse Malou forstår udemærket lærernes frustration.
Menmenmen. Det vil jeg ikke bryde jeres hoveder med mere end nødvendigt. I stedet vil jeg stille jer et spørgsmål, der går mig ret meget på: (hvis I tilfældigvis ligger inde med et svar, så skriv det venligst, inden jeg dør at nysgerrig uvidenhed)
HVORFOR køber man altid færre brød, end man køber pølser, når man udemærket godt ved - for det ved alle, at det er brødene, der bliver spist flest af? Det giver absolut minus mening. Grillning er skam hyggeligt, men hyggen går lidt af når der ikke er flere påbrændte brød til ketchupdybning.
(okay, måske ikke ligefrem livets store spørgsmål, men ikke desto mindre temmelig vanskeligt at svare på)
Forresten tror jeg snart jeg anmelder skolen for falsk varedeklation: Man bliver lokket til at blive i weekenden med Troels-udflugt, og hvad får man? Tjenertjans til gammelelevdag. Det er jeg altså ikke sikker på, at jeg synes er okay.
(selvom det måske kan udvikle sig til noget meget hyggeligt, hvis andenårseleverne går hen og drikker lidt for mange øl. huhu
- Malou
20.5.08
20. maj
Lad mig sige det sådan: Når det for det meste er ovenud vidunderligt at gå på efterskole, forstærker det ligesom de triste dele uhyggelig meget. Ved ikke helt hvad jeg skal sige. Ved ikke helt hvad jeg skal tænke - faktisk ved jeg ikke noget som helst lige pt.
Lad mig lige fylde lidt baggrundsviden på jeres kære, uvidende hoveder:
I starten af skoleåret, cirka halvanden måned inde i skoleåret, blev en gruppe på seks taget i at ryge hash. Ret dumt - ufattelig tumpet, faktisk. Specielt taget i betragtning af, at selv cigaretrygning er strengt forbudt på skolen. Men nok om det. I hvert fald blev fem af dem kylet ud, og kun én fik den gyldne ekstra chance.
Og så skulle man jo stærkt gå ud fra, at samtlige elever havde fattet bare lidt af det hele, og ville stoppe. Åbenbart ikke. Idag, med irriterende kort tid tilbage af skoleåret, blev syv drenge igen smidt på bybussen. For helvede da også! Tæt på samtlige mulige følelser fiser boblende rundt i min krop. Jeg er rasende. Jeg er skuffet, Jeg er vred, Jeg er utrolig ked af det!
Er på den ene side ekstremt sur på dem, der har røget, fordi de i en eller anden facon har gjort MIG ked af det - og fordi de famna godt kan vente, til weekenden med det bras. Hvorfor vil man ogsåp være høj på en efterskole? Vi er jo hylende morsomme og tågede i forvejen. Det er egoistisk, det er stupidt, det er.. ARH! Det er fantastisk svært at bestemme sig for, hvilket humør man skal være i lige nu. For kan jo på ingen måde forhindre min mave i at hærde af tristhed. Det er dælme ikke sjovt at miste nogle så tæt på skoleårets slutning - det er det for den sags skyld ikke på noget tidspunkt overhovedet. Det må nærme sig prisen for den allerværste ting ved at gå på efterskole. At sige farvel til nogen, man holder af.
Nu vil jeg placere mig selv i et hjørne, så jeg kan bestemme mig for en passende sindstilstand
- Malou
Lad mig lige fylde lidt baggrundsviden på jeres kære, uvidende hoveder:
I starten af skoleåret, cirka halvanden måned inde i skoleåret, blev en gruppe på seks taget i at ryge hash. Ret dumt - ufattelig tumpet, faktisk. Specielt taget i betragtning af, at selv cigaretrygning er strengt forbudt på skolen. Men nok om det. I hvert fald blev fem af dem kylet ud, og kun én fik den gyldne ekstra chance.
Og så skulle man jo stærkt gå ud fra, at samtlige elever havde fattet bare lidt af det hele, og ville stoppe. Åbenbart ikke. Idag, med irriterende kort tid tilbage af skoleåret, blev syv drenge igen smidt på bybussen. For helvede da også! Tæt på samtlige mulige følelser fiser boblende rundt i min krop. Jeg er rasende. Jeg er skuffet, Jeg er vred, Jeg er utrolig ked af det!
Er på den ene side ekstremt sur på dem, der har røget, fordi de i en eller anden facon har gjort MIG ked af det - og fordi de famna godt kan vente, til weekenden med det bras. Hvorfor vil man ogsåp være høj på en efterskole? Vi er jo hylende morsomme og tågede i forvejen. Det er egoistisk, det er stupidt, det er.. ARH! Det er fantastisk svært at bestemme sig for, hvilket humør man skal være i lige nu. For kan jo på ingen måde forhindre min mave i at hærde af tristhed. Det er dælme ikke sjovt at miste nogle så tæt på skoleårets slutning - det er det for den sags skyld ikke på noget tidspunkt overhovedet. Det må nærme sig prisen for den allerværste ting ved at gå på efterskole. At sige farvel til nogen, man holder af.
Nu vil jeg placere mig selv i et hjørne, så jeg kan bestemme mig for en passende sindstilstand
- Malou
18.5.08
18. maj
Gætteleg - det elsker vi allesammen?
Gad vide hvorfor, det var så fantastisk vejr i fredags?
OG gad vide, hvem der er seksten år?
Huhuhuhu. Fantastisk fødselsdag. Lagde ud med sang by Anna & jane kl. 00 natten til fredag. Ret spøjs oplevelse, specielt fordi jane spontant begyndte at synge et halvt minut før tid, hvilket Anna åbenbart fandt YDERST forrykt, og derfor stoppede hende midt i "Vil I vide hvem der fylder år idag..." - FORHELVEDE JANE - KLOKKEN ER IKKE TOLV ENDNU!
..okay, man skulle nok have været der.
Næste fødselsdagssang var til snak - special edition på stranden, med cola og hele molevitten. Og molevitten inkluderede af uvise grunde et kamera oppe i fjæset (JAKOB!). Men hvad. Grundet kronisk gladhed gjorde det ikke så meget.
(før Malou springer over i noget sidespringsagtigt ikkeefterskolerelateret, kommer lige lidt, der rent faktisk - måske, er værd at læse for nye efterskoleelever)
For hvordan er det at holde fødselsdag på skolen, uden at se forældre og resten af sin (i mit tilfælde burde det ikke hedde resten. så mange er vi ikke) familie? Tja. Jeg ville lyve, hvis jeg postod, at det virkede helt naturligt og uproblematisk. For det er da uden tvivl ret mærkeligt, at være hjemmefra på sin fødselsdag, specielt hvis man som mig ikke har prøvet det før. Men for at berolige de sjæle, der allerede nu har tænkt "Åh Gud, Åh nej" og lignende, så er det faktisk ikke så slemt igen. Personligt holdt jeg familiefest med boller og kakao (for det er altså stadig obligatorisk, når man fylder seksten. og når man fylder syvogfyrre btw - altid, ikke) i sidste weekend, hvilket fungerede helt fint. Så kan man jo også få overpyntet pakkepost - som jeg nok før har nævnt, er der ikke noget bedre end post på en efterskole. Et lille godt råd til forældrene - STOL IKKE PÅ POST DANMARK! Af mystiske, ukendte årsager fk jeg 'kun' mine breve, og ikkemine pakker, selvom de var sendt selv samme dag. Jeg gentager: STOL IKKE PÅ POST DANMARK!
.. For lige at gøre mit eget personlige pjat (som absolut ingenting har at gøre med efterskolen - denne gang indvolverer det ikke engang nogle derfra. andre end mig, off kursus) kort: Denne weekend har været absolut fantalastisk. Var til hyggepåfuldtid på den smukkeste Morten Korch idyl-plet i Haarby, sammen med forfatterskoleteamet (ja, jeg skriver faktisk andet - mere seriøst, end blog). Med teltovernatning, film og lange gåture (samt ualmindelig god forplejning - jeg bøjer migi støvet for Lines mor) blev det den perfekte weekend. OG: De havde husket min fødselsdag. Inklusiv overraskelser i form af gaver og krea/alternativ lagkage og varm Mathilde. Jeg blev virkelig, virkelig glad.
Okay, kan godt selv mærke, at det her bliver aaaaaalt for internt. Jeg burde måske oprette en blog til den slags også
Malou smutter videre til sit Jean Michel alike maleri
(men hun meget ihærdigt forsøger at komme på argumenter for, hvorfor hun IKKE behøver læse op til biologiprøven imorgen)
Gad vide hvorfor, det var så fantastisk vejr i fredags?
OG gad vide, hvem der er seksten år?
Huhuhuhu. Fantastisk fødselsdag. Lagde ud med sang by Anna & jane kl. 00 natten til fredag. Ret spøjs oplevelse, specielt fordi jane spontant begyndte at synge et halvt minut før tid, hvilket Anna åbenbart fandt YDERST forrykt, og derfor stoppede hende midt i "Vil I vide hvem der fylder år idag..." - FORHELVEDE JANE - KLOKKEN ER IKKE TOLV ENDNU!
..okay, man skulle nok have været der.
Næste fødselsdagssang var til snak - special edition på stranden, med cola og hele molevitten. Og molevitten inkluderede af uvise grunde et kamera oppe i fjæset (JAKOB!). Men hvad. Grundet kronisk gladhed gjorde det ikke så meget.
(før Malou springer over i noget sidespringsagtigt ikkeefterskolerelateret, kommer lige lidt, der rent faktisk - måske, er værd at læse for nye efterskoleelever)
For hvordan er det at holde fødselsdag på skolen, uden at se forældre og resten af sin (i mit tilfælde burde det ikke hedde resten. så mange er vi ikke) familie? Tja. Jeg ville lyve, hvis jeg postod, at det virkede helt naturligt og uproblematisk. For det er da uden tvivl ret mærkeligt, at være hjemmefra på sin fødselsdag, specielt hvis man som mig ikke har prøvet det før. Men for at berolige de sjæle, der allerede nu har tænkt "Åh Gud, Åh nej" og lignende, så er det faktisk ikke så slemt igen. Personligt holdt jeg familiefest med boller og kakao (for det er altså stadig obligatorisk, når man fylder seksten. og når man fylder syvogfyrre btw - altid, ikke) i sidste weekend, hvilket fungerede helt fint. Så kan man jo også få overpyntet pakkepost - som jeg nok før har nævnt, er der ikke noget bedre end post på en efterskole. Et lille godt råd til forældrene - STOL IKKE PÅ POST DANMARK! Af mystiske, ukendte årsager fk jeg 'kun' mine breve, og ikkemine pakker, selvom de var sendt selv samme dag. Jeg gentager: STOL IKKE PÅ POST DANMARK!
.. For lige at gøre mit eget personlige pjat (som absolut ingenting har at gøre med efterskolen - denne gang indvolverer det ikke engang nogle derfra. andre end mig, off kursus) kort: Denne weekend har været absolut fantalastisk. Var til hyggepåfuldtid på den smukkeste Morten Korch idyl-plet i Haarby, sammen med forfatterskoleteamet (ja, jeg skriver faktisk andet - mere seriøst, end blog). Med teltovernatning, film og lange gåture (samt ualmindelig god forplejning - jeg bøjer migi støvet for Lines mor) blev det den perfekte weekend. OG: De havde husket min fødselsdag. Inklusiv overraskelser i form af gaver og krea/alternativ lagkage og varm Mathilde. Jeg blev virkelig, virkelig glad.
Okay, kan godt selv mærke, at det her bliver aaaaaalt for internt. Jeg burde måske oprette en blog til den slags også
Malou smutter videre til sit Jean Michel alike maleri
(men hun meget ihærdigt forsøger at komme på argumenter for, hvorfor hun IKKE behøver læse op til biologiprøven imorgen)
14.5.08
14. maj
Jeg tænker på et kram, på et kram, på et kram – fra dig!
Så er man også hooked på mgp. Godt humør i pilleform, klar til brug selv i akutte nødsituationer.
.. Ikke at det behøves, altså. Omstændighederne taget i betragtning (læs: eksamensfrygt og Bertel Haarder stress), er jeg faktisk så overgearet lykkelig, at jeg næsten burde stoppe op og lave opfindergrublen med kløende finger i rynket pande. Men den slags pjat har jeg ærligt talt ikke tid til: jeg er nemmerlig så glad, at næsten intet kan slå mig ud. Ej heller tanken om, at mine skriftlige eksamener knapt nok er gået halvt så godt, som forventet (dog gør det, at der nu kun er halvanden måneds efterskoleliv tilbage mig ikke ligefrem ellevild).
Det gør faktisk også det hele lidt nemmere, at der er hundrede år, til jeg får respons. Det ville jo være direkte tåbeligt at rende rundt og spekulere på det så irriterende længe. Så kan man jo ligeså godt forsøge at glemme det helt (måske liiiidt optimistisk, i hvert fald for Malou).
Lad mig hylde noget af det, der kan gøre altid lidt sjovere, og som kun findes på efterskoler: AFDELINGSKRIGE! Med tyk streg under krig. Hurra for fællesarrangementer, hurra for Dennis & Allan – hurra for halvfjerdserne. For det var dem, der var i centrum denne gang. Med hippieudklædning opdelt efter farver (vi var blå – burde vi have klædt os ud som smølfer? Var Ian blevet stødt? Satans, som alle de gode ideer kommer bagefter), mærkelige internetquizzer med start på Kattens Værn, skumbad – som i ’hvor mange skumfiduser kan du have i munder’ (det skal lige siges, at der mellem hver skumfidus skulle siges fem skumfiduser – hvis der var fem, vel at mærke. Lidt unfair konkurrence. Johan kunne med garanti have haft langt flere end de tyve han nåede, at få proppet i gabet dér. Ville nok have spillet på Yde – drengen kan snildt have syv æbleskiver i kæften. det er sygt, det siger jeg jer). Og næstsidst – for sidst var den irriterende uretfærdige pomfritleg, var så det helt store blindebuk show med gasmaskeagtigt blindgørelsesinstrument og super tjekket live tv i hullet. Var selv blindebuk, for havde bestemt ikke regnet med, at det var så sindssyg en leg, som det viste sig at være. Det er dælme halvubehageligt hverken at kunne se eller høre ordentligt (vi fik sådan et headsæt i ørerne, så vi kunne tale med vores førerhund pr. telefon), og så der pludselig, ud af det blå, alt imens du er i fuld gang med avanceret forhindringsbane og derfor ligger på knæ (på asfalt!), dukker en overdøvende lyd af boksehandsker der slår mod hinanden op rundt om dig – fra alle sider – Trylle for hælgulan! At dit førerhund så til sidst, efter hårde anstrengelser (jeg har ærligt talt aldrig været den store atlet) bare siger, at du skal løbe de næste hundrede meter og så lægger på, kan altså kun resultere i krop mod mur. Men, men, men – jeg var hardcore! Og vi vandt.
Men, men, men. Mærkelige aktiviteter iført mærkelige beklædningsgenstande er jo trods alt ikke det eneste, man kan få tid til mellem knoklen og alt for meget slik (ha!). Tøsetur på cykel til Svendborg er, (har jeg ikke nævnt det før?) nu og engang en af mine aller bedsteste beskæftigelser. Ved ikke, hvad jeg skal gøre, når jeg engang ikke bare kan hive et par timer ud, og så cykle ned af lang bakke i Titanic stilling (den er for resten frygtelig at hjule op ad i gang). Helsekost butikker og tøffen rundt i solskin er simpelthen lige en tand for skønt til at kunne undvære. Får så meget lyst til at løbe rundt i ring, lave englehop og danse af ren og skær glæde. Dem, der ikke ønsker smækkys og kram burde nok holde sig langt væk fra mig i nærmeste fremtid.
Hvor er det bare skønt at være så fyldt af lykkefølelse.
- Er der for resten nogen, der kan svare mig på, hvorfor der ikke altid er isvafler efter rengøring?
Malou
.. som har travlt med at hygge sig
Så er man også hooked på mgp. Godt humør i pilleform, klar til brug selv i akutte nødsituationer.
.. Ikke at det behøves, altså. Omstændighederne taget i betragtning (læs: eksamensfrygt og Bertel Haarder stress), er jeg faktisk så overgearet lykkelig, at jeg næsten burde stoppe op og lave opfindergrublen med kløende finger i rynket pande. Men den slags pjat har jeg ærligt talt ikke tid til: jeg er nemmerlig så glad, at næsten intet kan slå mig ud. Ej heller tanken om, at mine skriftlige eksamener knapt nok er gået halvt så godt, som forventet (dog gør det, at der nu kun er halvanden måneds efterskoleliv tilbage mig ikke ligefrem ellevild).
Det gør faktisk også det hele lidt nemmere, at der er hundrede år, til jeg får respons. Det ville jo være direkte tåbeligt at rende rundt og spekulere på det så irriterende længe. Så kan man jo ligeså godt forsøge at glemme det helt (måske liiiidt optimistisk, i hvert fald for Malou).
Lad mig hylde noget af det, der kan gøre altid lidt sjovere, og som kun findes på efterskoler: AFDELINGSKRIGE! Med tyk streg under krig. Hurra for fællesarrangementer, hurra for Dennis & Allan – hurra for halvfjerdserne. For det var dem, der var i centrum denne gang. Med hippieudklædning opdelt efter farver (vi var blå – burde vi have klædt os ud som smølfer? Var Ian blevet stødt? Satans, som alle de gode ideer kommer bagefter), mærkelige internetquizzer med start på Kattens Værn, skumbad – som i ’hvor mange skumfiduser kan du have i munder’ (det skal lige siges, at der mellem hver skumfidus skulle siges fem skumfiduser – hvis der var fem, vel at mærke. Lidt unfair konkurrence. Johan kunne med garanti have haft langt flere end de tyve han nåede, at få proppet i gabet dér. Ville nok have spillet på Yde – drengen kan snildt have syv æbleskiver i kæften. det er sygt, det siger jeg jer). Og næstsidst – for sidst var den irriterende uretfærdige pomfritleg, var så det helt store blindebuk show med gasmaskeagtigt blindgørelsesinstrument og super tjekket live tv i hullet. Var selv blindebuk, for havde bestemt ikke regnet med, at det var så sindssyg en leg, som det viste sig at være. Det er dælme halvubehageligt hverken at kunne se eller høre ordentligt (vi fik sådan et headsæt i ørerne, så vi kunne tale med vores førerhund pr. telefon), og så der pludselig, ud af det blå, alt imens du er i fuld gang med avanceret forhindringsbane og derfor ligger på knæ (på asfalt!), dukker en overdøvende lyd af boksehandsker der slår mod hinanden op rundt om dig – fra alle sider – Trylle for hælgulan! At dit førerhund så til sidst, efter hårde anstrengelser (jeg har ærligt talt aldrig været den store atlet) bare siger, at du skal løbe de næste hundrede meter og så lægger på, kan altså kun resultere i krop mod mur. Men, men, men – jeg var hardcore! Og vi vandt.
Men, men, men. Mærkelige aktiviteter iført mærkelige beklædningsgenstande er jo trods alt ikke det eneste, man kan få tid til mellem knoklen og alt for meget slik (ha!). Tøsetur på cykel til Svendborg er, (har jeg ikke nævnt det før?) nu og engang en af mine aller bedsteste beskæftigelser. Ved ikke, hvad jeg skal gøre, når jeg engang ikke bare kan hive et par timer ud, og så cykle ned af lang bakke i Titanic stilling (den er for resten frygtelig at hjule op ad i gang). Helsekost butikker og tøffen rundt i solskin er simpelthen lige en tand for skønt til at kunne undvære. Får så meget lyst til at løbe rundt i ring, lave englehop og danse af ren og skær glæde. Dem, der ikke ønsker smækkys og kram burde nok holde sig langt væk fra mig i nærmeste fremtid.
Hvor er det bare skønt at være så fyldt af lykkefølelse.
- Er der for resten nogen, der kan svare mig på, hvorfor der ikke altid er isvafler efter rengøring?
Malou
.. som har travlt med at hygge sig
10.5.08
10. maj
Lad mig sige det sådan: Jeg er dælme sur! Og rasende.
Var oppe til min første eksamen i torsdags. Det gik frygteligt. Er så træt af, at Undervisningsministeriet hellere vil teste os i, hvad vi ikke kan, hvilket kun skaber dårligt humør og ’så bliver jeg jo nødt til at lave flere lektier, jeg er jo dum’ frem for at give os god selvtillid og lyst til at lære noget mere, ved at teste os i noget, vi rent faktisk kan.
Det gør mig edderspændhakkende vred! Arh! Jeg har selv nemt ved diktater og læseprøver og den slags (som i meget nemt), så hvordan kan det på nogen måde være retfærdigt, at jeg skal sidde og bide negle, fordi det er svært? Hvordan kan så dem, der rent faktisk har svært ved det, have en jordisk chance for at klare sig igennem uden at forlade lokalet med selvværd helt nede ved grundvandet? Nej, hvor er jeg rasende. Nu vil jeg skrive et brev til Bertel Haarder. Og det skal være et langt brev. Det skal være et langt og vredt brev.
Men nok om det. På trods af ultra trist oplevelse med første eksamen nogensinde, endte det alligevel med at blive jordens dejligste torsdag med is, strandtur (samt årets allerførste badning. Okay, kun til låret. Men vi er ikke engang i midten af maj endnu, så jeg er vel undskyldt) og efterfølgende cykelhyggepigetur med Amalie til Svendborg med isthe og shopping for de penge, vi i grunden ikke rigtig havde (hurra for Mastercard). Som solskin dog kan redde alting. Det er helt fantastisk.
Efterskoleåret er (med tredive tusinde gange desværre og tykke streger) snart ved at være slut, vi går årets mest frygtindgydende tid i møde, hvor jeg rent
personligt sandsynligvis vil komme til at være stresset og nervøs helt ind til de hvide blodlegemer. Alligevel har det aldrig været så dejligt at gå her – det bliver bare bedre og bedre, humoren bliver sortere og sortere og venskaberne bliver tættere og tættere. Det er så rart, at man bare til hver en tid kan sætte sig ud bag ved Cassiopeia og slikke sol eller spille backgammon.
Apropro sort humor: det bliver kun mere geniale med tiden: Jeg mener, kan man være mere opfindsom end at give et helt kilo gær i fødselsdagsgave, fordi man rent tilfældigt (vil under ingen omstændigheder vide, hvad hulan de har googlet) faldt over en opskrift på fuldskab i nonstop tre uger.
Sig mig lige, hvem hulan har fundet på, at man skulle blive fuld i tre uger af at proppe gær op i endepartiet? Syg tankegang. Men sjov i efterskoletilstand, specielt når der efterfølgende bliver klaget af gærstank og skældt ud af vrede køkkendamer, som er knaldrasende over ’tyveri i køkkenet’. Jeg mener, helt ærligt: der er jo ikke nogen normale mennesker, der gør sig til madhuggere, fordi de mangler et kilo gær? Man hugger en bakke smør eller noget honning. Ikke et kilo gær. Christ.
For resten er det ikke fair, at solen skal skinne så meget, når det er meningen, man skal kunne koncentrerer sig om pensum. Solskin eller Elektromagnetisme. Mhh. Hvad skal jeg dog vælge? Hvilket hjernevridende, smertefuldt dilemma.
Jeg vælger solskin. Det er dejligt kombineret med lørdag.
- Malou
(nu snart med farve i krydderen)
Var oppe til min første eksamen i torsdags. Det gik frygteligt. Er så træt af, at Undervisningsministeriet hellere vil teste os i, hvad vi ikke kan, hvilket kun skaber dårligt humør og ’så bliver jeg jo nødt til at lave flere lektier, jeg er jo dum’ frem for at give os god selvtillid og lyst til at lære noget mere, ved at teste os i noget, vi rent faktisk kan.
Det gør mig edderspændhakkende vred! Arh! Jeg har selv nemt ved diktater og læseprøver og den slags (som i meget nemt), så hvordan kan det på nogen måde være retfærdigt, at jeg skal sidde og bide negle, fordi det er svært? Hvordan kan så dem, der rent faktisk har svært ved det, have en jordisk chance for at klare sig igennem uden at forlade lokalet med selvværd helt nede ved grundvandet? Nej, hvor er jeg rasende. Nu vil jeg skrive et brev til Bertel Haarder. Og det skal være et langt brev. Det skal være et langt og vredt brev.
Men nok om det. På trods af ultra trist oplevelse med første eksamen nogensinde, endte det alligevel med at blive jordens dejligste torsdag med is, strandtur (samt årets allerførste badning. Okay, kun til låret. Men vi er ikke engang i midten af maj endnu, så jeg er vel undskyldt) og efterfølgende cykelhyggepigetur med Amalie til Svendborg med isthe og shopping for de penge, vi i grunden ikke rigtig havde (hurra for Mastercard). Som solskin dog kan redde alting. Det er helt fantastisk.
Efterskoleåret er (med tredive tusinde gange desværre og tykke streger) snart ved at være slut, vi går årets mest frygtindgydende tid i møde, hvor jeg rent
personligt sandsynligvis vil komme til at være stresset og nervøs helt ind til de hvide blodlegemer. Alligevel har det aldrig været så dejligt at gå her – det bliver bare bedre og bedre, humoren bliver sortere og sortere og venskaberne bliver tættere og tættere. Det er så rart, at man bare til hver en tid kan sætte sig ud bag ved Cassiopeia og slikke sol eller spille backgammon.
Apropro sort humor: det bliver kun mere geniale med tiden: Jeg mener, kan man være mere opfindsom end at give et helt kilo gær i fødselsdagsgave, fordi man rent tilfældigt (vil under ingen omstændigheder vide, hvad hulan de har googlet) faldt over en opskrift på fuldskab i nonstop tre uger.
Sig mig lige, hvem hulan har fundet på, at man skulle blive fuld i tre uger af at proppe gær op i endepartiet? Syg tankegang. Men sjov i efterskoletilstand, specielt når der efterfølgende bliver klaget af gærstank og skældt ud af vrede køkkendamer, som er knaldrasende over ’tyveri i køkkenet’. Jeg mener, helt ærligt: der er jo ikke nogen normale mennesker, der gør sig til madhuggere, fordi de mangler et kilo gær? Man hugger en bakke smør eller noget honning. Ikke et kilo gær. Christ.
For resten er det ikke fair, at solen skal skinne så meget, når det er meningen, man skal kunne koncentrerer sig om pensum. Solskin eller Elektromagnetisme. Mhh. Hvad skal jeg dog vælge? Hvilket hjernevridende, smertefuldt dilemma.
Jeg vælger solskin. Det er dejligt kombineret med lørdag.
- Malou
(nu snart med farve i krydderen)
6.5.08
6. maj
Det var alligevel ret utroligt. Klokken er ikke meget mere end 9 (which means meget træt Malou. selvforskyldt. Hæhæ. Opretning af spøjse poparto profil til skolens nok allermest antiarto person er nu sjovest om natten.. right Banana?), og dagens mystiske hændelse nummer et er allerede forbi og fortid. Skræmmende, det siger jeg jer: At sidde i hullet og stirre hypnotiseret på computeranimeret dame (med irriterende pæn figur - hvorfor har sådan nogle aldrig muffinform?). Drejer hendes ben mod eller med uret? Hmm. Mod. Nej, vent. Med. ARH! Forvirring. Christ. Aldrig har så mange efterskolelever holdt deres kæft i så lang tid, kun afbrudt af et enkelt 'nu skifter den altså', efterfuldt af et 'nej den gjorde ej' og en sjælden gang den (huhuhuhu) sjove 'nu væltede hun - betyder det, at jeg er dumpet?'. Ak ja, hvilken tidsstjælende underholdning man kan få ud af sådan en ordinær 'kend dig selv - få et sundere liv med kokosmælk og hvidkålssuppe' hjemmeside. Fidusen var så, at man ved at holde øje med damens benrotation kunne se, hvilken del af hjernen man brugt. Skiftede de, var man i stand til at samarbejde (heldigt nok, nu man tænker over det). Faktisk overraskende effektiv. Skolens absolutte matematiske computer-dreng tænkte udelukkende med venstre - altså den logiske. Den virker åbenbart. Ret skræmmende, nu man tænker ordentlig over det. Specielt når man sidder og stirre koncentreret, benene kører i en ustandselig rundkreds, hvorefter en eller anden random person udbryder 'GUD - den skiftede nu'. og så sidder man der, fuldstændig panikslagen: den skiftede da ikke? ARH!
Må lige tilføje min begejstring over solskinsrig og skønno forårsdag igår. Det kan gøre selv den mest mandagssure og ensformige dag rigtig, rigtig god. Det var virkelig en fantastisk smuk dag, specielt hernede ved vandet (misundelig? Indrøm det nu bare!). Løbeturen med Jane var simpelthen så rar og hyggelig, at jeg fik lyst til at tage en runde mere (hvilket Jane dog ikke var nær så opsat på som jeg). Var alligevel superhøj på sprutttende energi (en miljøvenlig, grøn solén af slagsen) resten af aftenen. Der er ikke noget bedre end godt vejr og en frisk løbetur med spejlblankt hav. En kombination af begge er superoptimalt. I like (:
Men vi ved jo allesammen, at al denne sol blot er ren opvarmning til fredag den 16., hvor en hvis person har fødselsdag. (og den visse person glæder sig som et lille barn)
-Malou
Må lige tilføje min begejstring over solskinsrig og skønno forårsdag igår. Det kan gøre selv den mest mandagssure og ensformige dag rigtig, rigtig god. Det var virkelig en fantastisk smuk dag, specielt hernede ved vandet (misundelig? Indrøm det nu bare!). Løbeturen med Jane var simpelthen så rar og hyggelig, at jeg fik lyst til at tage en runde mere (hvilket Jane dog ikke var nær så opsat på som jeg). Var alligevel superhøj på sprutttende energi (en miljøvenlig, grøn solén af slagsen) resten af aftenen. Der er ikke noget bedre end godt vejr og en frisk løbetur med spejlblankt hav. En kombination af begge er superoptimalt. I like (:
Men vi ved jo allesammen, at al denne sol blot er ren opvarmning til fredag den 16., hvor en hvis person har fødselsdag. (og den visse person glæder sig som et lille barn)
-Malou
5.5.08
5. maj
Og så blev det pludselig også anden maj.
Dagens længste rejse: Hillerød - København H
Dagens største problem: Strømpefødder grundet døde sko i skraldespand
Dagens løsningsforslag nummer et: Hold ud - du er omringet af butikker spækket med sko!
.. meeen. Siden det nu var så mange at vælge imellem, kunne det jo saaaagtens vente. I hvert fald indtil efter nettotur. Netto på Istedgade-tur. Netto på Istedgade uden sko på tur. Måske var Anne & jeg bare meget trætte. Måske var det i virkeligheden så sjovt, som vi gjorde det til. I hvert fald grinede vi nærmest nonstop - for mit eget tilfælde desværre kun indtil det begyndte at regne. Styrtregne. Så var det lige pludselig bare ikke særlig sjovt at rende rundt på strøget uden sko. Købte i en blandig af desperation og panik hurtigt et par sko i h&m i typisk 'hej jeg er købt for sjov' kvalitet. Hvilket desværre ikke helt var tilfældet. Resulterede i meget ømme fødder. Men rart var det i hvert fald endelig at kunne gå på såler igen.
Efter lang dag blev det aften, og efter fantastisk hyggelig gåtur ud til Østerbro og tiltrængt nattesøvn blev det lørdag den tredje i femte. Dag for to ting: tågethed i hovedstaden og zoes fødselsdag. Rigtig hyggeligt. Brugte dagtimerne med Anne (Bjarke var til fri hash march - behøver jeg sige mere?). Væltede i næsten bogstavelig forstand rundt omkring, kørte op og ned i Illums alt for underholdende elevator (man kan kigge ud imens - det er virkelig niiice), lavede en meget speciel Things To Do Before I Die -liste (jeg tror det bliver lidt svært at kaste døde mariehøns på Anders Fogh. At diskutere økonomi med en vaskeægte skotte bliver nok heller ikke helt nemt), købte onsdagshat til Anna (en hat man har på om onsdagen) og drak cocio med orangesmag. Det smager forresten meget bedre end det lyder.
Alt dette og mere til (som om det er meget at udrette på en hel dag. dooh) brugte vi timerne på, inden turen gik til zoe i Sydhavn. Vil ikke fortælle så meget om festen: det ville nok blive alt for internt. Kan dog med med sikkerhed understrege, at det var en rati' go fest. Som i superoverdrevetfantalastisk. Slut prut finale. Og tak for pizza. Og for i aften.
.. troede man. Men så var det jo, at Maria & Bjarke henkastet spurgte, om jeg ikke tog med på staden. Tjo, det gjorde jeg da. Se det på denne måde: Jeg havde aldrig været der før. Ville virkelig gerne se det.
Så afsted tog vi, og efter et par busture og et hurtigt besøg på Mujaffas Sharwarma (jeg elsker det navn. det gør mig virkelig glad), lidt obligatorisk rundvisning af turguidemaria og lidt ekstra ondt i benmusklerne, landede vi ved bagindgangen.
Og hvem er så det første menneske vi møder? En yderst psykotisk mand med øl i højre hånd, som meget rodet og usammenhængende fortalte os, at hvis vi gik to minutter længere, ville der dukke kameraer op, at de havde allieret sig med Hells Angels OG Bandittos, at han havde gjort en revolution og at vi skulle se os for. Tjo, det ville vi da gøre (må ærligt indrømme, at det var Bjarke, der styrede talen. Jeg var selv hunderæd, stod og klamrede mig febrilsk til Maria, som vist heller ikke var helt tryg). Og som om det ikke var nok: da vi endelig gik videre mod lys og mennesker, råbte han højt efter os: "Træd ikke indenfor mine cirkler" Virkelig spøjs person. Ville dog rigtig gerne vide, hvad han egentlig mente med det. Ren vås var det jo nok ikke.. (?)
Selve turen på Staden blev ikke så lang. Der var ret dødt - men hvad, de fleste havde jo også været i gang siden frokosttid (los hash march, remember?). Så efter et lille stykke tid, drog vi hjemad igen: Og lur mig, om vi ikke møder mandmedcirkler igen i metroen?! GOSH! For hulan da også. Og han blev ved - ævlede om ditten og datten, var faktisk ret venlig, indtil jeg ikke gad rykke mig, så han kunne sidde ved siden af mig: det gjorde ham åbenbart så sur, at han vendte sin venlighed til 'Hold jer væk fra Christiania' og 'I er nok ikke feminister' (hvilket var en ret mærkværdig kommentar..)
Okay, kan godt mærke, at det er ved at blive lidt for random og tåget, det her bloggeri. Må hellere stoppe min pine mod jer kære læsere, som jo absolut ingenting har gjort. Ikke mere snak om mit liv udenfor efterskolen (selvom det i denne weekend har været ret så interessant).
Ikke to be continued (eller jo selvfølgelig, bare ikke helt med samme tema)
- som de overhovedet ikke siger i Pokemon.
Malou
(som er ved at få tinitus grundet efterskoletrommer - ja, jeg lider skam også for jeres skyld!)
Dagens længste rejse: Hillerød - København H
Dagens største problem: Strømpefødder grundet døde sko i skraldespand
Dagens løsningsforslag nummer et: Hold ud - du er omringet af butikker spækket med sko!
.. meeen. Siden det nu var så mange at vælge imellem, kunne det jo saaaagtens vente. I hvert fald indtil efter nettotur. Netto på Istedgade-tur. Netto på Istedgade uden sko på tur. Måske var Anne & jeg bare meget trætte. Måske var det i virkeligheden så sjovt, som vi gjorde det til. I hvert fald grinede vi nærmest nonstop - for mit eget tilfælde desværre kun indtil det begyndte at regne. Styrtregne. Så var det lige pludselig bare ikke særlig sjovt at rende rundt på strøget uden sko. Købte i en blandig af desperation og panik hurtigt et par sko i h&m i typisk 'hej jeg er købt for sjov' kvalitet. Hvilket desværre ikke helt var tilfældet. Resulterede i meget ømme fødder. Men rart var det i hvert fald endelig at kunne gå på såler igen.
Efter lang dag blev det aften, og efter fantastisk hyggelig gåtur ud til Østerbro og tiltrængt nattesøvn blev det lørdag den tredje i femte. Dag for to ting: tågethed i hovedstaden og zoes fødselsdag. Rigtig hyggeligt. Brugte dagtimerne med Anne (Bjarke var til fri hash march - behøver jeg sige mere?). Væltede i næsten bogstavelig forstand rundt omkring, kørte op og ned i Illums alt for underholdende elevator (man kan kigge ud imens - det er virkelig niiice), lavede en meget speciel Things To Do Before I Die -liste (jeg tror det bliver lidt svært at kaste døde mariehøns på Anders Fogh. At diskutere økonomi med en vaskeægte skotte bliver nok heller ikke helt nemt), købte onsdagshat til Anna (en hat man har på om onsdagen) og drak cocio med orangesmag. Det smager forresten meget bedre end det lyder.
Alt dette og mere til (som om det er meget at udrette på en hel dag. dooh) brugte vi timerne på, inden turen gik til zoe i Sydhavn. Vil ikke fortælle så meget om festen: det ville nok blive alt for internt. Kan dog med med sikkerhed understrege, at det var en rati' go fest. Som i superoverdrevetfantalastisk. Slut prut finale. Og tak for pizza. Og for i aften.
.. troede man. Men så var det jo, at Maria & Bjarke henkastet spurgte, om jeg ikke tog med på staden. Tjo, det gjorde jeg da. Se det på denne måde: Jeg havde aldrig været der før. Ville virkelig gerne se det.
Så afsted tog vi, og efter et par busture og et hurtigt besøg på Mujaffas Sharwarma (jeg elsker det navn. det gør mig virkelig glad), lidt obligatorisk rundvisning af turguidemaria og lidt ekstra ondt i benmusklerne, landede vi ved bagindgangen.
Og hvem er så det første menneske vi møder? En yderst psykotisk mand med øl i højre hånd, som meget rodet og usammenhængende fortalte os, at hvis vi gik to minutter længere, ville der dukke kameraer op, at de havde allieret sig med Hells Angels OG Bandittos, at han havde gjort en revolution og at vi skulle se os for. Tjo, det ville vi da gøre (må ærligt indrømme, at det var Bjarke, der styrede talen. Jeg var selv hunderæd, stod og klamrede mig febrilsk til Maria, som vist heller ikke var helt tryg). Og som om det ikke var nok: da vi endelig gik videre mod lys og mennesker, råbte han højt efter os: "Træd ikke indenfor mine cirkler" Virkelig spøjs person. Ville dog rigtig gerne vide, hvad han egentlig mente med det. Ren vås var det jo nok ikke.. (?)
Selve turen på Staden blev ikke så lang. Der var ret dødt - men hvad, de fleste havde jo også været i gang siden frokosttid (los hash march, remember?). Så efter et lille stykke tid, drog vi hjemad igen: Og lur mig, om vi ikke møder mandmedcirkler igen i metroen?! GOSH! For hulan da også. Og han blev ved - ævlede om ditten og datten, var faktisk ret venlig, indtil jeg ikke gad rykke mig, så han kunne sidde ved siden af mig: det gjorde ham åbenbart så sur, at han vendte sin venlighed til 'Hold jer væk fra Christiania' og 'I er nok ikke feminister' (hvilket var en ret mærkværdig kommentar..)
Okay, kan godt mærke, at det er ved at blive lidt for random og tåget, det her bloggeri. Må hellere stoppe min pine mod jer kære læsere, som jo absolut ingenting har gjort. Ikke mere snak om mit liv udenfor efterskolen (selvom det i denne weekend har været ret så interessant).
Ikke to be continued (eller jo selvfølgelig, bare ikke helt med samme tema)
- som de overhovedet ikke siger i Pokemon.
Malou
(som er ved at få tinitus grundet efterskoletrommer - ja, jeg lider skam også for jeres skyld!)
5. maj
Nånå nånå. Så er det lige pludselig ved at være eksamenstid. Oh ve og skræk. Og surhed: De elskede iMac's bliver hugget til prøvebrug, så fra imorgen bliver det nok lidt tyndt med blogningen - men væbn jer blot med tålmodighed. Jeg vender stærkt tilbage efter totur med tilsynsførende og bomstilhed i såkaldt gymnastiksal.
Back to business
Var det første maj? Det var det vist. Jeg kom vist fra regnvejr og meget ulækre fødder. Jepper.
I hvert fald blev vi efter Villy-tale og overdosis af Sweetheart med et stort og stygt storkespringvand enige om at forlade græsplanefesten og få tørret og opvarmet diverse kropsdele. Hallelujah for McDonalds varme kakao (hvad sker der forresten for, at man skal til at betale for toiletbesøg, når man i forvejen har betalt fuldstændig latterligt mange penge for vand og wannabekakaobønner-pulver, eller i endnu værre tilfælde pap med tør 'bøf' og ketchup til EN KRONE pr. lille smule!!??). Knapt så meget hallelujah for, at det først klarede op, da vi var fuldstændig gennemblødte og syrebenslidende. Det er kraftpetervæltende for flabet!
Men vi vendte om igen - tilbage til nu solskinsrige fælledpark. I det mindste fik jeg da noget ud min fireogtyvetimersbillet (wehuu. redder jo helt klart mine blå tæer).
Forresten var det samme dag, som Brøndby vandt det dersens pokalhalløj. Da Anna og jeg skulle i SevenEleven (som ikke har alt andet end lukket - eller også gemmer de bare deres hummus meget, meget godt), blev vi stoppet af en yderst faretruende og muggen vagt, som kun tillod fem kunder i butikken ad gangen. Fem aktive kunder selvfølgelig - at stoppe sin overprissodavandsshopning midt i det hele for at sms'e var bandlyst. Så skulle man råbes af for fulde kanoner. Det er jo soleklart.
Skræmmende. Dog ikke skræmmende nok til, at ens humør var højt. Særligt efter is nummer et (har spist is fire dage i træk. slurp) og opdagelsen af Den Belgiske Ambassade. Virkelig optursagtigt og klart sejere end den Amerikanske.
Meeeen. Det er også umådelig svært at være trist, når man lige har spillet gameboy foran Rigshospitalet. Også selvom ens sko er døde.
.. og så blev det spisetid.
to be endnu mere continued.
(som de ikke helt siger det i Pokemon)
-Malou
Back to business
Var det første maj? Det var det vist. Jeg kom vist fra regnvejr og meget ulækre fødder. Jepper.
I hvert fald blev vi efter Villy-tale og overdosis af Sweetheart med et stort og stygt storkespringvand enige om at forlade græsplanefesten og få tørret og opvarmet diverse kropsdele. Hallelujah for McDonalds varme kakao (hvad sker der forresten for, at man skal til at betale for toiletbesøg, når man i forvejen har betalt fuldstændig latterligt mange penge for vand og wannabekakaobønner-pulver, eller i endnu værre tilfælde pap med tør 'bøf' og ketchup til EN KRONE pr. lille smule!!??). Knapt så meget hallelujah for, at det først klarede op, da vi var fuldstændig gennemblødte og syrebenslidende. Det er kraftpetervæltende for flabet!
Men vi vendte om igen - tilbage til nu solskinsrige fælledpark. I det mindste fik jeg da noget ud min fireogtyvetimersbillet (wehuu. redder jo helt klart mine blå tæer).
Forresten var det samme dag, som Brøndby vandt det dersens pokalhalløj. Da Anna og jeg skulle i SevenEleven (som ikke har alt andet end lukket - eller også gemmer de bare deres hummus meget, meget godt), blev vi stoppet af en yderst faretruende og muggen vagt, som kun tillod fem kunder i butikken ad gangen. Fem aktive kunder selvfølgelig - at stoppe sin overprissodavandsshopning midt i det hele for at sms'e var bandlyst. Så skulle man råbes af for fulde kanoner. Det er jo soleklart.
Skræmmende. Dog ikke skræmmende nok til, at ens humør var højt. Særligt efter is nummer et (har spist is fire dage i træk. slurp) og opdagelsen af Den Belgiske Ambassade. Virkelig optursagtigt og klart sejere end den Amerikanske.
Meeeen. Det er også umådelig svært at være trist, når man lige har spillet gameboy foran Rigshospitalet. Også selvom ens sko er døde.
.. og så blev det spisetid.
to be endnu mere continued.
(som de ikke helt siger det i Pokemon)
-Malou
5. maj
Har du Geld
så kan du få Schnuller
Har du keine
så kan du få fnuller
Lålålålå. Malou skal ikke op i tysk.
Gladhed all over!
Og så så man lige os vinde (tysk) cola & ørevoks (som i slikkepind) for stenet Blume und Schule historie.
Hurra for os
så kan du få Schnuller
Har du keine
så kan du få fnuller
Lålålålå. Malou skal ikke op i tysk.
Gladhed all over!
Og så så man lige os vinde (tysk) cola & ørevoks (som i slikkepind) for stenet Blume und Schule historie.
Hurra for os
4.5.08
4. maj
Så vendte en hamrende træt og klatøjet Malou tilbage efter lang, men fantastisk (dyr) weekend i hovedstaden.
Det er blevet tid til et antiefterskolerelateret indlæg (dog næsten udelukkende med deltagere fra efterskolen). Hvilken lummert jeg er. Hæhæ.
For at sige det mildt: der er meget at skrive om. Så meget at jeg, for at undgå at tabe læsere med alt for meget tågetekst ad gangen, snyde lidt og spille puds med jeres hjerner: Hvis det går for vidt, deler jeg op i flere indlæg (hvis. huhu, malou dog)
For at starte med begyndelsen. Nej, for at starte med det der kommer lige efter begyndelsen (her mener jeg efter onsdag dag, aften og nat, som egentlig blot blev brugt på (hundedyr) transport - her tales både gåben, bybus, regionalbus, tog, stog & personbil. Christ, vi var først i Hillerød klokken mange. Endelig en god grund til fynbo-hed. Og nåja, stening af 'se mig, jeg har mange penge og dyrt tøj og vil riiiigtig gerne være kendt' -tv. Og Desperate Husmødre).
Altså: det blev torsdag den første maj. Hvilken glæde. Hvilken boblende forventning om lang, dejlig og solskinsrig dag med venner og tæpper. Men nej. I stedet fik vi regnvejr, regnvejr og mere regnvejr. Har aldrig i mit liv haft så våde fødder. Hvilket jo nok er min egen skyld. For hulen i stengrotten Malou, så kan du måske lære at begrave dine sko, når de dør. Som i: hul på højre sko så stort, at halvdelen af foden kan stikkes ud. Min taktik om ret snart at kunne hoppe i dem på ny, banebrydende og kreativ måde holdt altså ikke særlig godt i gajolvejr. Som i rigtig, rigtig skidt. Havde så mudrede og våde fødder, at jeg kunne mærke gruset klæbe mellem tæerne. Iiiivh.
Men i hvert fald: det regnede. Og vi havde selvfølgelig ingen parably - så forudsigende er vi nemlig. MEN: vi havde et tæppe :D. Så der stod vi så, inde midt i fælledparken (det er faktisk løgn: ude i siden), fem mennesker med et tæppe over hovedet. Lignede nok mest af alt en deform tippi med fødder. Spøjst. Spøjst nok til, at vi kom i fjernsynet. Så hvis de har set en deform tippi med fødder i et indslag fra fælledparken, så var det maj.
- En lille indskudt anekdote: En mand med øl i hånden stak pludselig hovedet ind og råbte (eller sagde - svært at bedømme ordentlig under tæppe: "Er i sygeplejesker?" Hvilket vi selvfølgelig svarede nej til. Uforudsigelige måske, men vi lyver ikke. (som om de to ting har noget med hinanden at gøre.. for helvede malou!) Og så råbte han - denne gang råbte han uden tvivl: SÅ BLIV DET! hvorefter han forsvandt i et par minutter, for så at hive vores alternative paraply af os stakler, som åbenbart ikke var våde nok i forvejen. Nå! (Okay, det lyder ikke nær så sært og sjovt, som det var. Eller også har jeg bare meget dårlig humor)
Åh Gud, klokken er mange. De andre kommer om lidt: Må hellere op og tage imod dem. :3
To be continued..
(ligesom de siger i Pokemon - ikke Anna?)
Malou
Det er blevet tid til et antiefterskolerelateret indlæg (dog næsten udelukkende med deltagere fra efterskolen). Hvilken lummert jeg er. Hæhæ.
For at sige det mildt: der er meget at skrive om. Så meget at jeg, for at undgå at tabe læsere med alt for meget tågetekst ad gangen, snyde lidt og spille puds med jeres hjerner: Hvis det går for vidt, deler jeg op i flere indlæg (hvis. huhu, malou dog)
For at starte med begyndelsen. Nej, for at starte med det der kommer lige efter begyndelsen (her mener jeg efter onsdag dag, aften og nat, som egentlig blot blev brugt på (hundedyr) transport - her tales både gåben, bybus, regionalbus, tog, stog & personbil. Christ, vi var først i Hillerød klokken mange. Endelig en god grund til fynbo-hed. Og nåja, stening af 'se mig, jeg har mange penge og dyrt tøj og vil riiiigtig gerne være kendt' -tv. Og Desperate Husmødre).
Altså: det blev torsdag den første maj. Hvilken glæde. Hvilken boblende forventning om lang, dejlig og solskinsrig dag med venner og tæpper. Men nej. I stedet fik vi regnvejr, regnvejr og mere regnvejr. Har aldrig i mit liv haft så våde fødder. Hvilket jo nok er min egen skyld. For hulen i stengrotten Malou, så kan du måske lære at begrave dine sko, når de dør. Som i: hul på højre sko så stort, at halvdelen af foden kan stikkes ud. Min taktik om ret snart at kunne hoppe i dem på ny, banebrydende og kreativ måde holdt altså ikke særlig godt i gajolvejr. Som i rigtig, rigtig skidt. Havde så mudrede og våde fødder, at jeg kunne mærke gruset klæbe mellem tæerne. Iiiivh.
Men i hvert fald: det regnede. Og vi havde selvfølgelig ingen parably - så forudsigende er vi nemlig. MEN: vi havde et tæppe :D. Så der stod vi så, inde midt i fælledparken (det er faktisk løgn: ude i siden), fem mennesker med et tæppe over hovedet. Lignede nok mest af alt en deform tippi med fødder. Spøjst. Spøjst nok til, at vi kom i fjernsynet. Så hvis de har set en deform tippi med fødder i et indslag fra fælledparken, så var det maj.
- En lille indskudt anekdote: En mand med øl i hånden stak pludselig hovedet ind og råbte (eller sagde - svært at bedømme ordentlig under tæppe: "Er i sygeplejesker?" Hvilket vi selvfølgelig svarede nej til. Uforudsigelige måske, men vi lyver ikke. (som om de to ting har noget med hinanden at gøre.. for helvede malou!) Og så råbte han - denne gang råbte han uden tvivl: SÅ BLIV DET! hvorefter han forsvandt i et par minutter, for så at hive vores alternative paraply af os stakler, som åbenbart ikke var våde nok i forvejen. Nå! (Okay, det lyder ikke nær så sært og sjovt, som det var. Eller også har jeg bare meget dårlig humor)
Åh Gud, klokken er mange. De andre kommer om lidt: Må hellere op og tage imod dem. :3
To be continued..
(ligesom de siger i Pokemon - ikke Anna?)
Malou
Abonner på:
Kommentarer (Atom)
