lys-ia i mørket

Som jeg sidder her, lørdag morgen (ahøm) og nyder smagen af frisk mint i munden, mens jeg med skodåning og julesange lader op til de 12 kilometer, der skal nedlægges sammen med alle de andre (friske..) vandretursentusiaster, tænker jeg egentlig bare lidt over, hvorfor nattevinden er så fucking flabet. Okaj, kan måske lige leve med, at den skaber indianertient i mine kinder, når jeg synes det er tid til at få genopfrisket det der cykling. Men er det ikke lige lovlig uforskammet at lege final destination med vejr eneste lille flamme, der begiver sig udenfor? Synes ikke den kan være det bekendt, specielt ikke taget i betragtning af, at de tilsammen udgør halvdelen af de fire elementer. Det er meningen, at de skal arbejde sammen. Ih altså.


For udover en meget begrænset begejstring fra resten af efterskolemenneskerne var vinden nok den største udfordring, da vi fem piger i går nat klokken tolv fattede hættetrøjer og toiletpapirsindpakkede stearinlys til et alternativt overraskelsesluciaoptog. Tror det længste, jeg nåede før et barbarisk vindstød gjorde det af med min flamme var noget nær… 10 meter. Top!
Men trods disse forhindringer (toppet med en takt, der næsten var så taktløs, at vi besluttede, at det var meningen) og et ret beskedent antal smilende publikumsansigter, så var antallet af de smilerynker, der blev født i vores ansigter den aften mere end nok til at veje op på alting.

Kender i for resten det der med, at man ser en plakat for en nye familiefilm ved busstoppestedet til 202’eren, og lige pludselig finder sig selv med en stikkende lyst til at agere menneskelige statuer af de, i dette tilfælde animerede rensdyr med exceptionelt store øjne, mens man venter i kulden? (venter på graaaatis bus. Kan godt lide, at svendborg kommunes gave til borgerne også kommer mig til gode. Ville endnu bedre kunne lide det, hvis det var landsdækkende og altid i stedet for kommunalt og for en enkel uge).
Er fra nu af en lidt større fan af busstoppesteder.