5. maj

Og så blev det pludselig også anden maj.
Dagens længste rejse: Hillerød - København H
Dagens største problem: Strømpefødder grundet døde sko i skraldespand
Dagens løsningsforslag nummer et: Hold ud - du er omringet af butikker spækket med sko!
.. meeen. Siden det nu var så mange at vælge imellem, kunne det jo saaaagtens vente. I hvert fald indtil efter nettotur. Netto på Istedgade-tur. Netto på Istedgade uden sko på tur. Måske var Anne & jeg bare meget trætte. Måske var det i virkeligheden så sjovt, som vi gjorde det til. I hvert fald grinede vi nærmest nonstop - for mit eget tilfælde desværre kun indtil det begyndte at regne. Styrtregne. Så var det lige pludselig bare ikke særlig sjovt at rende rundt på strøget uden sko. Købte i en blandig af desperation og panik hurtigt et par sko i h&m i typisk 'hej jeg er købt for sjov' kvalitet. Hvilket desværre ikke helt var tilfældet. Resulterede i meget ømme fødder. Men rart var det i hvert fald endelig at kunne gå på såler igen.

Efter lang dag blev det aften, og efter fantastisk hyggelig gåtur ud til Østerbro og tiltrængt nattesøvn blev det lørdag den tredje i femte. Dag for to ting: tågethed i hovedstaden og zoes fødselsdag. Rigtig hyggeligt. Brugte dagtimerne med Anne (Bjarke var til fri hash march - behøver jeg sige mere?). Væltede i næsten bogstavelig forstand rundt omkring, kørte op og ned i Illums alt for underholdende elevator (man kan kigge ud imens - det er virkelig niiice), lavede en meget speciel Things To Do Before I Die -liste (jeg tror det bliver lidt svært at kaste døde mariehøns på Anders Fogh. At diskutere økonomi med en vaskeægte skotte bliver nok heller ikke helt nemt), købte onsdagshat til Anna (en hat man har på om onsdagen) og drak cocio med orangesmag. Det smager forresten meget bedre end det lyder.
Alt dette og mere til (som om det er meget at udrette på en hel dag. dooh) brugte vi timerne på, inden turen gik til zoe i Sydhavn. Vil ikke fortælle så meget om festen: det ville nok blive alt for internt. Kan dog med med sikkerhed understrege, at det var en rati' go fest. Som i superoverdrevetfantalastisk. Slut prut finale. Og tak for pizza. Og for i aften.
.. troede man. Men så var det jo, at Maria & Bjarke henkastet spurgte, om jeg ikke tog med på staden. Tjo, det gjorde jeg da. Se det på denne måde: Jeg havde aldrig været der før. Ville virkelig gerne se det.
Så afsted tog vi, og efter et par busture og et hurtigt besøg på Mujaffas Sharwarma (jeg elsker det navn. det gør mig virkelig glad), lidt obligatorisk rundvisning af turguidemaria og lidt ekstra ondt i benmusklerne, landede vi ved bagindgangen.
Og hvem er så det første menneske vi møder? En yderst psykotisk mand med øl i højre hånd, som meget rodet og usammenhængende fortalte os, at hvis vi gik to minutter længere, ville der dukke kameraer op, at de havde allieret sig med Hells Angels OG Bandittos, at han havde gjort en revolution og at vi skulle se os for. Tjo, det ville vi da gøre (må ærligt indrømme, at det var Bjarke, der styrede talen. Jeg var selv hunderæd, stod og klamrede mig febrilsk til Maria, som vist heller ikke var helt tryg). Og som om det ikke var nok: da vi endelig gik videre mod lys og mennesker, råbte han højt efter os: "Træd ikke indenfor mine cirkler" Virkelig spøjs person. Ville dog rigtig gerne vide, hvad han egentlig mente med det. Ren vås var det jo nok ikke.. (?)
Selve turen på Staden blev ikke så lang. Der var ret dødt - men hvad, de fleste havde jo også været i gang siden frokosttid (los hash march, remember?). Så efter et lille stykke tid, drog vi hjemad igen: Og lur mig, om vi ikke møder mandmedcirkler igen i metroen?! GOSH! For hulan da også. Og han blev ved - ævlede om ditten og datten, var faktisk ret venlig, indtil jeg ikke gad rykke mig, så han kunne sidde ved siden af mig: det gjorde ham åbenbart så sur, at han vendte sin venlighed til 'Hold jer væk fra Christiania' og 'I er nok ikke feminister' (hvilket var en ret mærkværdig kommentar..)

Okay, kan godt mærke, at det er ved at blive lidt for random og tåget, det her bloggeri. Må hellere stoppe min pine mod jer kære læsere, som jo absolut ingenting har gjort. Ikke mere snak om mit liv udenfor efterskolen (selvom det i denne weekend har været ret så interessant).

Ikke to be continued (eller jo selvfølgelig, bare ikke helt med samme tema)
- som de overhovedet ikke siger i Pokemon.

Malou
(som er ved at få tinitus grundet efterskoletrommer - ja, jeg lider skam også for jeres skyld!)