der er ingen bånd der binder mig

Er meget oppe og køre over marionetdukkefilm. Efter det danske filmiske hovedværk og et utroligt spændende besøg af instruktøren Anders Rønnow-Klarlund (geniaaaaal mand!) har jeg virkelig haft strenge på hovedet. Sidder i skrivende stund og leger med mit restgarn og en af de der bamsenøgleringe, man ’vinder’, når man stinker til samtlige skyde, kaste og trækisnor-boder på Bakken. Det fungerer dog ikke helt som ønsket.
Må have fat i en kopi af hende søsteren fra fabelagtige Strings. Og en harpe. Koste hvad det koste vil.

Udover filmisk eventyrrejse var det også sidste efterskoletrøjebestillingsdag, hvilket fik alle de heilende nationalsocialist-statister til at kaste sig over mig med spørgsmål om økonomi og krympning og farvenuance, samtidig med, at jeg skulle holde styr på antallet af z’er i Timze Muzz.
Gustav, Rantzausmindes ultimativt bedste kassedame (han har desuden også kvalificeret sig som finalist til ’Bedste Barnebarn’ prisen), gjorde dog hele postyret lidt lettere, så jeg kun skulle koncentrerer mig om at guide folk til at vælge alt andet end sorte hættetrøjer og til at vælge en kende mere kreative navne end bare ’Jannick’ eller ’Mathilde’ (men det er helt okay, ville også selv finde det lidt underligt at komme hjem til mor med en trøje, hvor der står ’Numsefisk’ på brystet). En dag bliver vi et særdeles eftertragtet sælgerteam.


(farmor ingrid og farmor olga i billedskøn efterårsstemning)

Og nu er det så efterårsferie, og jeg skal lege skilsmissebarn i de næste 9 dage.
Nogenlunde disse ord blev udvekslet, da Mathilde og Emilie sloges om dagene:
”Hvis jeg nu har hende den første halvdel af ugen, så kan du havde hende fra onsdag til søndag?”
”Ej, så skal det altså også være fra onsdag morgen”
.. og efter opdagelsen af aftaler på uheldige datoer:
”Hvis du skal have hende helt fra tirsdag, kan du altså ikke også have hende i weekenden.”
”Nej, du siger noget. Hvad nu hvis jeg har hende tirsdag til fredag, så kan du få hende lørdag søndag, lørdag søndag?”
”Uh, genialt! Men hvem skal så have hende mandag?”
.. og inden man ved af det pendler man frem og tilbage med en lidt for tung taske over skulderen, lidt for klatøjet til ikke at ligne en zombie, lidt for fattig til at kunne tage bussen det sidste stykke og med beskeder fra Emilie om at Mathilde ikke må give mig grønne bønner.
Ak ja, livet som fynbo i københavn kan være avanceret nogle gange. Ikke desto mindre glæder jeg mig helt vildt til ferien, som tyder på at stjæle al min opmærksomhed. Dette vil næsten med garanti resulterer i pludselig blog stand by. Bare rolig,, min hovedstreng er ikke sprunget og jeg er ikke gået under jorden. Jeg har bare travlt med at nyde efteråret :D