Kort beskrivelse: latte art er kunst på toppen af din kaffe – sirlige mønstre i din mælkeskum, lavet med intet andet end kaffe , mælk og i enkelte tilfælde lidt chokolade. Det er vist ikke så udbredt herhjemme endnu, men det er kun et spørgsmål om tid inden skæggede mænd med alpehuer søger job på cafeer landet over for at lave latte art dagen lang. Der bliver nemlig allerede afholdt enorme mesterskaber i den uhm-aah-dejligtduftende kreative sport - som bonusinfo kan jeg fortælle, at det japanske latteartlandsholdstræner arbejder i den ganske danske cafe Royal Copenhagen Cafe og ser latterligt godt ud. At han laver guddommelig kaffe er bestemt ikke en dårlig bonus. At han oven i købet ville være i stand til at efterligne mona lisa i dit cappuccinoskum er toppen af charme, og sender ham direkte ind på en af de øverste pladser på potentiellemændatdelerestenaflivetmed-listen (sådan cirka lige efter johnny depp).
Vil vie resten af mit liv til at nyde skøn kaffe med latteart på toppen. Specielt af denne gabendeogtilsyneladendemegetsøvnig bamse, som var så sød, at jeg næsten ikke nænnede at drikke den (det passer ikke helt. men jeg ventede ekstra fem minutter med at tage hul på de brune dråber).
.. er i øvrigt ved at blive en alvorlig garvet kaffedranker. Tog mig selv i at tømme et stort krus brandvarm, sort kaffe i to slurke i ”morges”. Ups (det er så her, almindelig mennesker ville indse alvoren og skrue lidt ned. Og her, hvor jeg hælder op på ny og overvejer indkøb af ekstra rensende tandpasta).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar