farmorpants

Kære Børnebørn

Vil gerne benytte denne udmærkede blog, som gør det muligt at skrige med så voldsom en kraft, at lyden når både til Skagen og til Storkøbenhavn, uden at belemre mine arme trommehinder med andet end lyden af tastaturet, der klikker. Og selvom jeg stadig har en del besvær med at vænne mig til dette nymoderne instrument, så har jeg dog erfaret én ting: Det larmer mindre end min skrivemaskine og sviner mindre det sorte stads, der ikke altid bliver i blækhusets dyb.
Da Malou er på konference i denne uge (hun sagde vidst noget om dyrevelfærd. Men jeg er dog ikke helt sikker, for hun spurgte efter både rødt garn og et par af mine strikkepinde. Lur mig, om ikke hun skal til te selskab med pigerne! Den lømmel!), har jeg fået lov til at låne alt fra hendes seng til denne komputår, som om noget er en verden af ting, jeg ikke kender til. Så tilgiv mig, når jeg ikke helt forstår, hvad I mener, når i siger ”returnknappen”. Visse vasse, tro nu ikke, jeg ikke ved hvad return betyder. Jeg er jo ikke svagtbegavet. Men det undrer mig bare, at de har opfundet en knap, der kan gå tilbage i tiden, uden at jeg har hørt det. Hvilken knap skal jeg trykke på? Skal jeg lukke øjnene imens? Er der en trylleformular? Og kan den gøre mig frugtbar igen?

Nånå. Ikke mere af det dersens snik snak. Jeg vil gå lige til sagen, for man skal ikke lade gæsterne vente med døren, som min faster altid sagde det.
Efter bare få minutter på en efterskole, der ellers skulle være tolerant og demokratisk, faldt jeg over denne smalle og racediskriminerende ytring: Vi skal have rigtig mormormad i dag.
Det stikker lidt indeni, men jeg skyd det væk: det var nok bare en smutter. Selvfølgelig var det det. Hele landet blev jo hjernevasket dengang Richard Ragnvald udgav det rædsel til dødsmetal spektakel ”Kære lille mormor”. Og jeg kan med nød og næppe tilgive den yderst ukorrekte og meget lidt charmerende måde de udtalte ”ræti” på. Nutidens unge! Men bevares, jeg lod det passerer uden bemærkninger. Man skal ikke skælde på hunden, bare fordi den ikke kan sige VUF helt efter bogen, som min faster altid sagde det.
Men nej! Før jeg ved af det var de over det hele, disse ikke tilstedeværende mormødre, som åbenbart er tusind fold vigtigere at nævne end jeg, farmor, som sidder lige foran øjnene af dem, klar til et slag rommie og en kop kaffe. Jeg overvejede at slukke for mit høreapparat, men besluttede mig for at opsamle alle de bevismaterialer for ulige behandling, jeg mødte på min vej. Den der lukker øjne og ører, beder selv om at blive kørt ned, som min faster altid sagde det.
Og hvilke bevismaterialer! Mormor mig her og mormor mig der og mormor de steder, mormødre ellers normalt ikke kommer længere! Og her må selv de farmødre, som også er mormødre (som jeg selv) ærligt erkende, at de kan mærke vreden få gebisset til at dirre og ryggen til at knirke. Som om det ikke var nok, dengang de første gang kaldte det ”mormortrusser”. Det var mit design, og selvom det var før eneret blev rigtig populært, så synes jeg stadig jeg har ret til lidt af fortjenesten. Jeg siger ikke, at i skal jagte ordpar som ”mormor” og ”underbukser” som i jagter ”lufthavn” og ”muslim”. Jeg foreslår det bare mellem linjerne, og så er det op til at navngive æblekagen efter den, der har bagt den, og ikke hvad den er lavet af, som min faster altid sagde det.

Kære børnebørn, selvom i måske blot ser det som et harmløst lille ord, så bliver jeg dybt krænket af al jeres snak om mormødre der strikker, mormødre det kokkererer, mormødre der laver porcelænsmaling og mormødre der danser square dance! Man bliver ikke et hyggeligere menneske, bare fordi man ens gener har valgt at producere piger. Denne sygelige mormorpropaganda er etisk set så forkert, at nogle burde give synderne smæk med høtyven, som min faster plejede at gøre det.
Og ligesom mormortrusser burde omdøbes til farmorpants, så burde de på alle landets skoler undervise i de rigtige betegnelser for go’ gammeldaws mad. Det handler jo ikke kun om, hvem der opfandt den gode sovs (jeg vil dog lige indskyde, at det var en farmor). Det handler om ligestilling!

Med et ønske om en god nats søvn for en frisk dag i morgen!

Farmor Olga

(nææh, hvor ser det fint ud i kursiv!)