Har idag formået at gå fra hverdagsgranny med strikkepinde i hånden og tørklæde om håret, henover afrikansk stammekriger med touperet hår og krigsmaling under øjnene og tilbage til farmor Olga igen – denne gang i sit fineste (ahøm grimmeste laksefarvede skjorte tilsat vuptiduvejernutyvekilomereomhofterne-nederdel og centimeter tykke briller, der gjorde mig både blind og døsig) festoutfit, super klar til både bingo, banko og citronfromage.
sådan ligger en ægte jæger på lur
Hvad kan jeg sige? Abstinenserne for manglende teatersport (gogo idræt, gogo) er åbenbart så småt ved at melde sin ankomst. Hvis jeg ikke snart får fat i noget gæt og grimasser på sprøjte, så ender jeg med at skade mit eget helbred. I værste fald bliver jeg galoperende skizofren og virkelighedssky. GIV MIG TEATERSPORT NU!
Indtil videre må jeg jo klare mig med alternativer i form af samfundskritiske klædudlege og fantastiske påfund som FARMORugen. Har levet i Mathildes vidunderlige strikponcho de sidste fire dage, strikkende til mad, strikkende i hullet, strikkende på sofaen og med ”åh gud, jeg har ikke mere garn” som værste panikfaktor. Så slem, at jeg i tirsdags var bange for faktisk at FÅ grå hår og gigt i fingrende. Lidt skræmmende, at mangel på garn kan skabe så stor frustration, når man samtidig får slynget den ene dødstrussel i fjæset efter den anden. Man skulle måske tro, at et muntert GODMOOORGEN ville skabe glæde i sine børnebørns klatøjede cornflakesansigter. Af personlig erfaring kan jeg fortællle, at nej – det gør det ikke. Linnea (der som den eneste må kalde mig mormor, og som ville være det ultimativt bedste barnebarn, hvis hun havde lidt mere kind at hive i) har gentagne gange været ved at slå mig i bare afmagt. Og hun er ikke den eneste. Hvad der for en halvsenil farmor er en ganske naturlig del af morgenrutinen, er for efterskoleelever højest på listen over fyringsgrunde. Men deres gode opdragelse har åbenbart haft et godt tag i dem, for jeg gamle dame er stadig sluppet igennem ugen uden hverken knytnæver eller lussinger. Måske er de bare pinligt berørte over at indrømme, at de i virkeligheden nyder kindgnubning og skinger jegtalerTILdig stemme i fulde drag. Ja. Nemlig.
Malou
..med bidrag fra Farmor Olga, som desuden finder det yderst ubehøvlet at hun blev spist af med underlige pulver wannabeslikkepind for fuld plade i banko.
(farmor olga uden sine briller og med ikke særlig farmoragtig agurk i munden)
1 kommentar:
haha, du er så freaky. Hvorfor har jeg ikke set det billede noget før, du er jo total natur ninja?. Sådan noget skal man dele med nogen, nu sidder jeg her på et ildelugtende drengeværelse helt alene og glukker muntert for mig selv med min mac'er som eneste selskab. Og den giver ikke megen komisk respons vil jeg lige tilføje. Desuden pas nu på, tror rent faktisk godt det kunne ske det der med dig som virkelighedsfjern jeg har hovedet oppe imellem skyerne tosse der render rundt med maling i ansigtet ude i skoven og skræmmer de væmmelige rygere. (hvis der da er nogen, siger ikke der er nemlig, det er der nemlig ikke, det skal man ikke tro nej. Eller jo tror jeg har set en gammel mand eller 2 rende rundt derude og indhalere kræft luft mens jeg har været ude og løbe) Undskyld, skal nok skrive på min egen blog nu, blev bare lige revet med. Hilsen Jannick.
Send en kommentar