654 kaffebrune får

Jeg skulle virkelig ikke have drukket den kaffe i går.
Er overbevist om, at det er den og dens koffeinbefængte bønner der holder mig vågen.
Dumme kaffe.

..Det kunne selvfølgelig også have noget af gøre med, at klokken er sytten minutter over otte, hvilket er en god håndfuld timer før min normale sengetid. Føler mig nærmest som en femårig pige med æblekinder og bedende ’please, bare fire minutter mere.. moar!’. Det er ikke engang mørkt udenfor endnu. Det er FØR hvem vil være millionær. Det er uden tvivl fysisk umuligt at falde i søvn på denne tid af døgnet.
Men jeg både må og skal og vil sove. NU!

1 får, 2 får, 3 får, 4 får, 5 får.
Det har virkelig aldrig virket.

Okay malou, så lukker du bare øjnene og ligger heeeelt stille, uden at tænke på andet end ingenting. Et menneske falder i søvn på syv minutter, i hvert fald i gennemsnit.
6 minutter og 59 sekunder, 6 minutter og 58 sekunder.
Nej. Du skal tænke på ingenting. Ikke som i ’gad vide om der virkelig findes noget, som er intet og ingenting, men som i den dagligdagsdefinition af ’ingenting’, vi alle sammen kender.

Åh gud, det virker ikke.

.. og det er så her, at jeg begynder at koncentrere mig panisk om min vejrtrækning. Det starter med beroligende ’iiind – uuud’ wannabe fødselsforberedelsesøvelser for at hjælpe mit drømmeland lidt tættere på. Hvad jeg altid glemmer er, at jeg bliver helt febrilsk af at lægge mærke til mit eget åndedrag. Lige så snart mit indre vejledningsbånd stopper, og jeg slapper fuldstændig af, så glemmer jeg også at trække vejret, hvilket resultere i få sekunders stilhed efterfulgt af et ordentligt ’hiiiiv’. Ikke ligefrem noget, der hjælper på mine søvnkomplikationer. Og ikke specielt belejligt, taget i betragtning af, at jeg skal op klokken 3. I nat.

SÅ HJÆLP MIG DOG EN ELLER ANDEN!