moneymoneymoney

Vidste du, at der i Seirra Leone er sølle tre børnelæger til 2,5 millioner (ja, MILLIONER!) børn? Vidste du også, at ni ud af ti på vores Red Barnet-indsamlingsrute enten listede rundt på deres knirkegulve (mens de fejlagtigt troede, at vi ikke kunne se deres ben gennem brevsprækken) eller smækkede døren directly i vores pigespejdersmil?
Hvis ikke, så ved du det i hvert fald nu. Og please – lyt! (nice try malou. Hvad landsdækkende kampagner med skrækindjagende billeder og bedende børneøjne ikke kan, kan du jo nemt med et halvsløset blogindlæg på din tågede efterskoleblog)

I mit lille, naive hippiehoved er det næsten ufatteligt, at vi, i den globale verden vi lever i idag, hvor Mexico er lige om hjørnet og New Zealand ikke er længere end et .com –klik væk, kan være i stand til at fryse virkeligheden længere ude end Die Hard og i stedet brokke sig over at vi ikke har en opvaskemaskine. Det er direkte ubehøvlet at være så ligeglad med, at andre mennesker svømmer i skrald og har liv kortere end en fucking frisøruddannelse, så ligeglad at man ikke engang under os unge ’vi vil redde verden’ piger en lille femmer. Måske var det bare fordi, at vi fik en rigtig uheldig rute, men uheldig eller ej, så er der stadig for mange mennesker, som åbenbart ikke har set nok dokumentarer om den 3. Verden. Kend din tv avis og følg med i historietimerne, så vil du lige pludselig opdage, at de der halvtreds kroner kan blive til meget andet end en nummer 17 med ekstra ost.

”Goddag, vi kommer fra Red Barnet. Vi ville høre, om du ville støtte vores indsamling?”
”Nej, jeg har ikke nogen børn” (høhø)
- SMÆK!

Okaj, hør her fister højihatten: Jeg tror du har misforstået en ret så væsentlig del af ordet ’indsamling’. Det rager mig nok så grumt, om du har fire eller ingen eller for den sags skyld 27 børn, så længe du ikke bruger det som ultralausy argument for ikke at hjælpe dine medmennesker (og jo, de er fanme dine medmennesker din osteklokketumpe) ved at proppe en tyver i vores bøsse. Vi taler spørgsmålet til 500.00 skattefri kroner: Kattetunger til kaffen eller skolemateriale til Uganda? Emilie, Mathilde og jeg har nu aset op og ned af nærrige opgange i hed middagssol og accelererende ømme lår, hvilket betyder at chancen for, at din lille lystige kommentar ville falde i bare lunken jord er minimal. Virkelig minimal.

Dette var så dagens aggressioner, skåret ned til noget knapt så stødende og raserispækket som originalt. Ellers bliver jeg nok bare fyret.

Hvis jeg engang bliver statsminister (haha), gør jeg det lovpligtigt at have minimum ét donerings-halløj barn. Samt ’Medansvarlighed’ som obligatorisk fag på samtlige uddannelsesinstitutioner i landet.