en hannah montana plektar

Det eneste der forhindrer mig i at løbe en rask tur langs vandet for at komme af med noget af al den energi, der bobler i min krop lige pt., er den trykkende tunge masse, der åbenbart har tænkt sig at lege steroidejunkie i mit kranie (og så den fact, at det er både mørkt og skummelt udenfor i skrivende stund). Og ja, det lyder meget selvmodsigende, og nej, jeg forstår heller ikke en hujende papand. Jeg er simpelthen så spækket med latteroverskud og lyst til at danse månen helt omkuld, som Dennis & Allan med garanti ville have udtrykt det.
..Og så må jeg nok krybe til gunnar og erkende, at jeg er fuldkommen ude af stilet-træning. Som i: av for dævlan mine ankler er på grænsen til at udvikle spedalskhed. Watch out for eventuel knogleknas ved forkerte trin.
Ret så uprofessionelt af en franskmand at være.

Anyways..
Hvis I tilfældigvis står og mangler et argument for offentlige transportmidler, vil jeg anbefale en tur med Skarø-Drejø færgen. Dennis & Allan er om nogen grund til, at vi allesammen ønsker vækst i kollektiv transport, hvilket vil være soleklart for selv ejeren af fire mercedeser og efter en halv aften i selskab med disse afrokrøllede quizgenier.

Trods en hel dags undrende forventning, virkede lidt for mistænksomt at de føromtalte Dennis & Allan kom for sent grundet kraftigt regnvejr i Østeuropa. Alligevel valgte vi at stole på løftet om en solid omgang underholdning. Det var fuldstændig rigtigt valgt – dog krævede
Da Sirius blev tildelt Frankrig (ikke overraskende, da vi jo alle sammen er yderst glade for baguettes), stod den på en halv times fræsen rundt i høje hæle og madonna-plet. Mens drengene fik overskæg, slikhår og undervisning i femi-håndled og lys stemmeføring, pigerne forvandlet til en flok arrogante pariser-chicks marineret i røde læber og eua de toilette. Det var stil, det var klasse – det var så overlegent, at det var skræmmende.
Ikke at vi var de eneste, der var skræmmende. Samtlige elever på skolen lignede et produkt af generalisering og folkelige fordomme. (Specielt tyskerne – er jeg den eneste, der finder pølser og grimme tennissokker i endnu grimmere sandaler tilsat noget hawaiiskjorte fra polen og et par af de der grimme solbriller, man klipser på, end tand mere tysk end nazisme? Åbenbart. Det er da lidt spøjst at vi bygger vores parodier på noget, der skete langt før vi blev født, i stedet for noget, der sker hver sommer, når motorvejen brækker tyske nummerplader ud på de danske parkeringspladser.) Ville personligt aldrig i mit liv dække alt synligt bar hud i mudder. Nogle burde donere en trøstpræmie til fremragende autentisk udklædning til afrikanerne.
.. jeg tænker rene håndklæder og showergel med citrusduft.



The Afdelingsquiz lagde hårdt ud med sidesporsspørgsmål og (ligegyldig) infojagt. Har aldrig helt forstået, hvordan det kan betale sig så små badeland (som hverken er store nok til at være et land, eller til at kunne huskes på navn) at have en hjemmeside med info om åbningstider. Udbud og efterspørgsel, ikke?

Der blev battlet på det groveste, specielt i ’gæt en lækker mand’ som jeg personligt var svært tilfreds med. Aah. Til næste gang foreslår jeg ’Johnny Depp – gæt en film’. Jeg melder mig frivilligt.
Indtil da vil jeg ofre samtlige nerver i min krop i fællesskabets navn som pommes frites deltager. Har aldrig forstået, hvordan man kan bevare overblik og coolness i det spil. Det er meget muligt, at det udelukkende handler om held og tilfældighed, men jeg har også altid HADET stensakspapir som pesten. Magtesløshed er ikke en rar ting – specielt ikke, når Sirius fører og man sidder med hele husets ære i fingere. Dobbelt op på ikke rart, når man ligger ud med at miste et point.
Men vi vandt. De overlegne franskmænd vandt på deres snitte-paratviden, ’Anri’s’ flødebolleræs (uh, uh)- talent, en imponerende KingSize flåedetomater- løftende overarm og deres umådelige gode karma. En god karma, der kun bliver bedre af en candyflosset Hannah Montana plektar (yæsyæs) og tilhørende dug.

Det eneste skuffende ved sejrsrusen var de manglende franske kartofler.

Jeg er dog ikke i tvivl. Når jeg næste gang skal med bussen, hyrer jeg Dennis & Allan som min egen, personlige underholdsningsduo. Yay!

Malou
(nu den lykkelige indehaver af et par Hannah Montana 3D-briller)