(blåt, grønt – same shit, different day)
.. hey, var det ikke noget med den der fantastiske weekend, hun ville fortælle om?
Johohøv. Det var der. Gnæk gnæk.
For selvom metroen er dyr og fiktiv fri bar ikke er særlig flatterende for i forvejen utjekket fest, endte det alligevel at blive en virkelig hyggelig weekend. Som oldschool scrabble dog kan redde alting.
Vi startede ud hos Laura i Sundby, som udover at bo i det hyggeligste kolonihavehusagtige kvarter, også har en klassisk drilleonkel (en af dem med kærester og poppandehår som favoritsamtaleemner). Denne onkel kunne tilfældigvis lokkes til at køre os i sin åbne, røde bil, hvis vi kunne blive klar på en halv time. Trods løben ind i hinanden og panisk påklædningstress lykkedes det, og vi lignede fire hollywoodstarletter på vej til fotografering på rød løber. Mathilde og Emilie med 60’tjekkede tørklæder om hovedet som dansede elegant i vinden og jeg med mit hår som blafrede.. aggressivt. Pyt skidt, vi var stadig overdrevet stilede. Og lækre. I hvert fald lækre nok til at tiltrække en god portion opmærksomhed (hvilket absolut intet havde med genial blæret bil at gøre)..
Vi greb fat om vores billetter, som fint indikerede at vi hver især havde spenderet 80 kr. på et stykke pap i størrelse a46. Det ville jo i sig selv have været meget fint, hvis festen havde holdt, hvad festen havde lovet (og her hentyder jeg mest til føromtalte frie bar). Det gjorde den ikke. Vi var knapt nok nået forbi dørmanden før vores trommehinder sendte beklagende knirkelyde i protest med pulserende techno-pop-beats som virkelig virkelig, kun opfordrede til den form for dans, som hører til det der bliver censureret væk når 50 cent producerer musikvideoer.
Hvad værre var: det lignede en cheap, hjemmeproduceret udgave af samme.
Forestil jer, at I går forbi en pige på gaden.
Forestil jer nu, at denne pige har så et par (såkaldte) short på, der var så korte, at Paris Hilton ville ligne en nonne ved siden af. Forestil jer så, at pigen dertil har valgt at tage afklippet, nedslidset lurextop på, der ikke kun giver frit udsyn til lovehandles og overdreven fakediamant-navlering, men også har ordet ”LUXUX” skrevet henover det restende stof, dette festfyrværkeri af lurex er derefter toppet med pudder, der fremkalder forestillingen om et velourbetrukket ansigt udstyrret med gæller bag ørerne for at muliggøre nogen form for ventilation.
Forestil jer nu, den reaktion det vil danne (og det er tilladt at fnise lidt).
Forestil jer så, at I går ind i kunstigrøg-tåget rum, hvor der er flere hundrede af slagsen.
Jeg blev i dette øjeblik ramt af en åbenbaring. En epokesættende åbenbaring, der vil indbringe mig ærestrofæer og respekt fra diverse folkeskole/gymnasielærerforeninger.
Jeg har fundet ud af, hvorfor en markant del af skoleeleverne landet over mangler mandag morgen til sang og afkrydsning.
Hidtil har det været nationalt anerkendt, at denne fraværen var ren pjæk.
Min opdagelse modbeviser dette: I virkeligheden er de stakkels poder ramt af forkølelse. (og dette er selvom selve festen var ramt af tropenat og derfor sydede af en kvalm blanding af armhulevæske og lyserøde parfumeskyer).
Så giv dog de stakkels piger noget ordentlig LUXUX. Jeg foreslår en jakke og noget guide til at købe den rigtige størrelse gamacher.
Efter dette overvældende virvar af stift pindsvin-hår, der ved et uheld ville være i stand til at stikke øjnene ud på tilfældighed forbipasserende, spankulerede vi mod Din Nye Ven, som, udover at være umanerligt hyggelig og tilbyde scrabble (som jo ubestridt er det bedste brætspil i mands minde), lå jegtørsletikketænkepåhvormangebrosten væk. Med stadige vabelrester fra London (køb aldrig nye sko, når du har tænkt dig at gå fare vild i by på størrelse med Fyn) slingrede jeg ned af strøget i en stødt voksende smerte i trædepuder og skummel tragtfornemmelse om tæerne. Endte seriøst med at få Bambi til at ligne noget fra finalen af Vild Med Dans. Var så lykkelig da jeg dagen efter endelig var i stand til at strække mine tæer fri for krøller, at jeg er næsten er klar til at gøre det hele om igen bare for at føle så stor en glæde over funktionelle fødder en gang til. Høje hæle kan virkelig åbne øjnene for uundværlige dele af kroppen.
(og bekræfte de kloges teori om, at det ikke er en god idé at købe stiletterne en smule for små, bare fordi det ser fint ud – satans til 41. hvis ikke jeg vokser tilsvarende i højden klager jeg personligt til genetisk institut, for det er simpelthen unfair).
Din Nye Ven endte i kunstnerisk udfoldelse i form af alternativ scrabble, udvikling af personligt cirkusgen (den der træpind man har sine bogstaver på, ikke? jeg kan balancere med den på næsetippen? I know, det er pretty hardcore, og I må gerne tilbede mit talent), og og og! Helt ny uimodståelig form for frieri.
Konklusion: jeg er træt, jeg er fattig og jeg har ødelagte ankler.
Men det gør egentlig ikke noget.
Malou
(som lige har hørt i sin fiktive øresnegl, at det er sengetid)
.. bare lige til orientering: Mathilde og Simon er nu mand og kone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar