8.10.08

de rantziske lege

De kom, de så, de sejrede – de hoverede hånligt og lavede underlige bevægelser med stive arme.
Jeg taler selvfølgelig om Gustav & Mathilde, der vandt efterskoleomspændende bordfodboldturnering i går aftes.
(Det pudsige holdnavn ”hug hug”, som skal forstås som ’at hugge i noget’ og ikke som i ’jeg giver gratis dobbeltkram’ lugter mere af for lidt søvn end af kreativitet, og desuden har jeg lidt på fornemmelsen, at der er noget epo indblandet)
.. MEN! Noget kom i vejen for deres blærede attitude. Eller i hvert fald for den ene halvdel. For i aftes, da vi ventede på café og flere nostalgiske (og hysterisk underholdende) brylcreme reklamer, tog Jonas og jeg kampen op mod selveste Mathilde Dahl, denne gang akkompagneret af Emilie Vilstrup, et hidtil (og stadigt) ukendt navn i de efterskolonale eliteranglister. Der var tæt løb helt fra starten, men efter et uventet møde bold og gulv imellem og det sidste (selv)mål blev hamret i kassen, stod det klart at Mathilde langt om længe er udkonkurreret. Overvundet. Kastet ned på andenpladsen på sine grædende knæ. HA!
(dette er udelukkende med, fordi jeg er så rådden til bordfodbold af det ville ligne hån, hvis jeg meldte mig til en officiel turnering, og fordi Mathilde, som udmærket godt ved, at hun kunne tæske mig tandløs i bordfodbold til hver en tid, var meget triumferende i går)

I morgen skal en voldsom stor del af efterskolen bruge hele dagen som kunstige naziunger med slikket hår og bukser, der strammer om ballen. Synes det er ret så forræderisk at smutte midt i bedsteforældrebanko. De laver (åbenbart) nynazist film på samlebånd i øjeblikket, og helt ærligt: hvad vil du helst, overskride etiske grænser og risikerer at skulle heile foran et kamera i mange, mange timer eller spille det eksorbitante nervepirrende bingo banko (same shit, different day) i selskab med citronfromage og ægte ældre mennesker, som rent faktisk EJER en rollator?
COME ON, man kan vinde (indsæt navn på dyr, jeg ikke kan huske, men som vist er ret eftertragtede i den danske gennemsnitsfryser)!
.. Jeg var for resten statist i meget lignende rolle her i foråret (lidt skummelt, at de tager til Rantzausminde Efterskole hver gang, de har brug for en håndfuld nynazister). Det var forhåbentligt min overbevisende udklædning (lillepigeheidifletninger og cardigan over skulderen i bedste golfstil) der udløste denne sætning fra statist-ierminedukkeridag-damen: ”Dig dér! Dig kan vi i hvert fald godt bruge. Du ligner en fra Dansk Folkeparti, vi skal have dig helt op foran”.
Jamen jamen, mange tusind tak skal du da have. Aldrig i mit liv har jeg følt mig mere smigret.
Hurra for statistjob i kold lade, hvor man får at hvor man panisk guflede digestivekiks på den egernede måde, for at holde varmen mens de lavede mere kaffe
Pjat, det var da en oplevelse, og jeg er til hver en tid klar til at gøre det igen – når det altså ikke lige er oveni VIGTIGT fællesarrangement og ikke kræver, at jeg heiler (men krummefar er med, så det er alt sammen helt okay).

Malou, som er lidt flov over, at hun ikke kan finde ud af at kaste håndtegn.

(som I nok kan læse, har jeg sendt Farmor Olga på.. pension. Hun er simpelthen den mest halsbrækkende tågede gamle dame, jeg i mit liv har stødt på, og hun har derfor karantæne fra alle former for skriveredskaber, værende tastatur som kuglepen. Alt, der via sideveje og små stier kan ende i offentlige forum eller aviser. Selv de blade, der kun ligger ved frisøren, skal under beskyttelse. Den kvinde er vist ikke helt rigtig oveni hovedet)

2 kommentarer:

mathilde sagde ...

så synes jeg nok lige du slapper af. selvfølgelig fungerer jeg kun 100% når HELE team hug hug er til stede, ik'os?

malou sagde ...

sorry honey - du ved jeg elsker dig :D